Gærdesangere: Sangfugle i snevejr

»Sometimes it snows in April«. Ja, vi ved det godt, men det er alligevel lidt nedslående med vinterlig nedbør og nattefrost, når nu vi er kommet godt ind i foråret.

Lidt kulde slår dog ikke naturen ud af kurs, og dag for dag kommer flere forårsbebudere til. Varmen fra solen er nemlig ved at få tag i landet, og haver, skove og buskadser fyldes af spændende fuglesang.

En af dem lyder dog meget sært. Det lyder som om, nogen sidder i hækken og klipper taktfast med en gammel rusten saks. Det er gærdesangeren, der er kommet tilbage efter sit vinterophold i Østafrika.

Gærdesangeren er en lille grålig sanger med tydelig hvid strube, lys underside og mørke ben. Fuglens vingefang måler fra 16,5 til 20,5 centimeter, og den er omkring 13,5 centimeter lang. Vægten ligger mellem 10 og 16 gram. Arten får et eller to kuld om året, og der er fire til seks æg i hvert.

Den kan minde meget om tornsangeren, der dog er lidt større og mere langstrakt. Tornsangeren er vores mest almindelige ynglende sanger, og den kan kendes på de gyldenbrune vinger.

På engelsk hedder tornsangeren Whitethroat, der betyder »Hvidhals«, og gærdesangeren hedder Lesser Whitethroat, altså »Lille Hvidhals«. Den letteste måde at adskille de to arter er på deres sang, der er meget forskellig.

Lige nu er gærdesangeren ankommet, men det varer lige lidt, før tornsangerne rigtigt ankommer i stort tal. Gærdesangeren er almindelig i hele landet. Den yngler i nåle- og løvskov, i buskadser i det åbne land, men også i villahaver.

Føden består af insekter, der findes i ly af grene og blade. Om efteråret spiser fuglen også bær.

Selvom gærdesangeren kan være svær at få at se, så er den ret nem at finde, da den synger højt og villigt.

Læs også