88 hektar stort naturområde ved herregården Nørre Vosborg er nu åbent

- Et godt bidrag til klimaet, biodiversiteten og oplevelserne i naturen, lyder det samstemmende fra Naturstyrelsen og Realdania By & Byg, som står bag lavbundsprojektet Vosborg Enge.

Vandet holder på kvælstoffet i jorden, så det ikke fordamper op i atmosfæren. Fuglene har allerede indtaget det nye vådområde. Vandspejlet står højt i de små søer efter en tid med meget regn.

Nær den vestjyske herregård Nørre Vosborg i Holstebro kan man besøge et helt nyt naturområde. Det 88 hektar store areal, som gennem årtier har været drænet og i brug som landbrugsjord, er nu omlagt til eng med lavvandede søer.

I sidste måned var der indvielse af projektet, hvor Naturstyrelsen, kommunen og Realdania By & Byg var med – de tre parter, som har været med i projektet.

- Det var rigtig fint og en markering af, at vi nu er færdig med projektet, siger Peter Cederfeld, som er administrerende direktør i Realdania By & Byg.

De første tanker startede allerede i 2016, herefter er fulgt et hav af målingen inden selve projektet tog sin begyndelse.

Projektet er et såkaldt lavbundsprojekt, der tager kulstofrige arealer ud af drift for at omdanne dem til vådområder. Herved nedbringes udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

- Det har været længe under vejs, men timing i forhold til alt det her med trepartsforhandlingerne omkring den grønne omstilling er jo rigtig god. Det her viser hvordan man kan få noget fint ud af det. Ud over at det reducerer CO2-udslippet, så er der også en klimaeffekt i forhold til kvælstofoptaget på det her projekt. Og så får man derudover en helt andet biodiversitet, forklarer Peter Cederfeld.

Større engarealer giver gevinster for klima og biodiversitet

Området omkring Nørre Vosborg har en lang historie med landbrug, der kan dokumenteres helt tilbage til 1500-tallet, hvor herregården blev grundlagt. I dag drives Nørre Vosborg som hotel og konferencecenter. Og hos Realdania By & Byg, der ejer Nørre Vosborg og de omkringliggende jorde, er det en stor glæde at have åbnet det nye naturområde:

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Naturstyrelsen om at udforme et lavbundsprojekt, som skaber værdi på flere måder. Projektet betyder, at vi nu kan invitere på flere oplevelser i naturen samtidig med, at vi bidrager til grøn omstilling. Det er dog kun engene omkring Nørre Vosborg, der i perioder bliver oversvømmet. Det historiske voldanlæg omkring herregården vil fortsat stå tørt og godt, siger Peter Cederfeld.

Også hos Naturstyrelsen er der begejstring for projektet:

- Vi glæder os over projektets realisering, der tilgodeser eksempelvis ænder og andre fuglearter som dobbeltbekkasinen, der er tilknyttet vådområder og enge. Samtidig får friluftslivet og de rekreative muligheder - og ikke mindst klimaet - et løft, siger direktør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen.

Flere vandhuller og god tilgængelighed

Projektet er finansieret med støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og det er Naturstyrelsen, der har stået for selve naturgenopretningen. Helt praktisk har det handlet om at sløjfe alle dræn, pumper og kanaler i området. Og med fokus på at holde på vandet er der gravet ud til små vandhuller og søer.

En hævet grusvej tværs gennem arealet sikrer god tilgængelighed, selv i regnfulde tider - og senere på sommeren vil man herfra kunne se en flok køer, der bliver sat ud som led i den nødvendige naturpleje.

De nuværende stisystemer og vandreruter i området er bibeholdt, så der fortsat er ubegrænset adgang til hele det rekreative område mellem Nørre Vosborg og Nissum Fjord.

Fakta om Vosborg Enge

Naturgenopretning af lavbundsjorde som Vosborg Enge kan binde CO2, forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten. Effekten opnås ved at omdanne et drænet område til vådområde.

Naturstyrelsen forventer, at lavbundsprojektet på Vosborg Enge:

- reducerer udledningen med drivhusgasser til atmosfæren med cirka 1.500 ton CO2 pr. år.

- reducerer kvælstoftilførslen til Nissum Fjord med omkring 4.000 kg N pr. år.

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet holder løbende øje med den faktiske udledning fra området og samler erfaringer, der kan bruges i andre lavbundsprojekter.

Læs også