Nogle gange går tingene op i en højere enhed, og alt klapper bare som en drøm. Sådan har foråret og sommeren i år været for de slimede brune banditter, der mæsker sig i vores køkkenhaver – dræbersneglene.
Det lune forår med masser af regn, har medført, at der i år er ekstra mange af de upopulære snegle. Vi giver dem gift, laver ølfælder og klipper dem over, for at beskytte vores afgrøder.
I vores iver må vi dog ikke glemme, at snegle også er en naturlig del af vores økosystem, og at det ikke er alle snegle, der er uønskede, og skal bekæmpes. En af dem er sort skovsnegl, der også er en nøgensnegl, da den ikke har noget sneglehus. Normalt er den nataktiv, men efter regn kan man ofte se den om dagen.
Arten lever af svampe og plantedele, både friske og gamle.
Hvis den sorte skovsnegl føler sig truet, ruller den sig sammen til en kugle og udskiller en slim, der får de fleste fjender til at give op. Pindsvinet og andre arter er dog ikke så nemme at få på andre tanker og ignorerer slimen.
Det er faktisk ret svært at adskille de forskellige arter af snegle. Den sorte skovsnegl er – som navnet antyder – sort i de fleste tilfælde, men den findes også i variationer, hvor den er brun, grå eller endda sort-hvid.
Der er dog kendetegn som farven på sneglens slim, der er klar hos sort skovsnegl. Hvis man vil være 100 procent sikker på artsbestemmelsen, så kræver det, at man dissekerer kønsorganerne, og det er nok de færreste, der kan eller har lyst til det.
Vi mennesker fylder meget, og derfor har vi et ansvar overfor de arter, som vi fortrænger. Enhver regulering af bestande bør derfor overvejes nøje.
Hvis man har lyst til se sort skovsnegl eller andre sjove snegle, så gå en tur efter et regnvejr. Sort skovsnegl er almindelig i haver, parker og skove, og man kan finde den i hele landet.