Dagene bliver kortere, og nætterne bliver koldere Om dagen har solen stadig magt til at skabe varme nok til hyggelige og lune stunder. Om natten er solens kræfter også tilstedeværende, og vi har set ganske meget nordlys den seneste tid.
Strandengen summer stadig af aktivitet. Lærkerne hænger og synger de sidste triller over det solbeskinnede landskab. Men der også nogle andre og mindre fugle i græsset og i luften. Det er engpibere.
Engpiberen er på størrelse med en musvit. Den er ret anonym i sin fjerdragt, der er brunlig med striber og pletter. Fuglens underside er lysere om sommeren, og benene er rødlige. Vingefanget på den lille fugl måler mellem 22 og 25 centimeter. Den er omkring 14 centimeter lang og vejer fra 16 til 25 gram.
Arten findes over hele landet, hvor der er enge og overdrev. Den ses særligt i Vestjylland, hvor det foretrukne habitat; strandenge er lettest at finde. Den yngler på jorden, i en lille tue eller lignende, og får to kuld af fire til fem æg.
Føden består i yngletiden af næringsrige insekter, som suppleres med forskellige frø i vinterhalvåret.
Engpiberen er ret svær at kende. Den kan let forveksles med andre pibere, som skærpiber, bjergpiber og rødstrubet piber. Piberne er en artsgruppe, som kræver en del tid og øvelse. De er små og oftest ret sky, og deres fjerdragt er ret ens uden de store udsving. Det er lettest at lære at kende dem på lyden, og selv der kan de være vanskelige.
I denne tid er et stort antal fugle på vej igennem landet – på deres rejse mod vinterens opholdssteder. Man vil kunne se blandede fugleflokke af eksempelvis hvide vipstjerter, tornirisk og engpibere mange steder i landet.
Man kan måske spotte engpibere et sted i nærheden. Lær fuglens stemme hjemmefra og husk: Øvelse gør mester.