Ålegræs: Hav og have

Vi danskere er vilde med vores haver. Særligt efter tiden med covid-19, hvor man ikke kunne komme ud i samfundet, er vores lyst til at være i haven eksploderet.

Det er både det at dyrke sine egne grøntsager, og at lave vilde naturhaver til insekter og andre pressede smådyr, der er blevet meget populært. I denne tid kan man gøre noget godt for haven, mens man får en dejlig oplevelse ude i naturen – man kan samle ålegræs.

Ålegræs, eller bændeltang, er faktisk en blomsterplante, der lever i saltvand. Den er altså ikke som eksempelvis blæretang, der er en macroalge, selvom de ofte findes sammen.

Planten har i fortiden været tilpasset et liv på landjorden, men har senere i sin udvikling foretrukket et liv i havet. Den er den eneste kendte plante, der blomster under vandet. Selv bestøvningen er helt tilpasset et liv under vand, og hunplanten fanger simpelthen pollen i strømmen.

Ålegræs er livsvigtig for et hav af arter, der enten opfostres i, lever i eller lever af planten – blandt andet småfisk, snegle, svaner og ænder.

Med sine rødder ændrer planten bundforholdene, og skaber levesteder for mange forskellige bundlevende dyr. I de store »enge« af ålegræs opfostres mange af de fiskearter, vi kender og spiser.

I de senere år er store områder med ålegræs forsvundet, og der arbejdes i forsøg med udplantning. Om vores havs tilstand er god nok til at planterne kan leve der, må tiden vise.

Tilbage til haven. Man kan bruge opskyllet ålegræs som gødning og bunddække, men husk lige at skylle dem for salt først. Både asparges og kål er planter, der har været knyttet til kysten tidligere. Derfor kan de gode lide en gang ålegræs som gødning.

Vinden har på det seneste været meget i øst, så gå en tur ved de østvendte kyster. Der ligger helt sikkert meget ålegræs på stranden, og man kan nemt samle lidt til haven.