Kommune underskriver partnerskabsaftale om flere skov- og naturområder
Ringkøbing-Skjern Kommune og Klimaskovfonden indgår Klima+ partnerskabsaftale, som skal give mere skov og natur indenfor kommunegrænsen.

Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Ambitionen er allerede nedfældet i Ringkøbing-Skjern Kommunes KlimaplanA:
Inden 2030 skal der være rejst 2.600 hektar ny skov i kommunen - og inden 2045 yderligere 3.000 hektar.
Der kommer altså ikke nødvendigvis mere skov ud af den Klima+ partnerskabsaftale som borgmester Hans Østergaard og direktør i Klimaskovfonden Poul Erik Lauridsen tirsdag underskrev om rejsning af skov i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Derimod skal aftalen sikre positive sidegevinster af skovrejsningen - samtidig med, at lodsejere, borger-/sogneforeninger og andre får en bedre mulighed for at skaffe penge til lokal skovrejsning, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- Klima+ aftalen er tænkt som et redskab til at understøtte den grønne arealomlægning i kommunen, siger Ringkøbing-Skjern Kommunes projektansvarlige på skovrejsning, skov- og landskabsingeniør Camilla Rottbøll Aalborg og tilføjer:
- Hovedformålet med skovrejsningen er, at vi skal binde CO2 i træerne. Men derudover kan skov for eksempel være med til at beskytte vores drikkevand, ligesom skov giver grønne oaser og biodiversitet.

Borgmester Hans Østergaard og direktør i Klimaskovfonden Poul Erik Lauridsen har underskrevet en Klima+-partnerskabsaftale - og plantet to æbletræer i lysninger midt i den nytilplantede klimaskov ved Torsted. Pressefoto
Samarbejde mellem lodsejere og virksomheder
Hun forklarer, at partnerskabsaftalen medfører, at kommunen kan række ud til lokale lodsejere og inspirere dem til at omlægge landbrugsjord til skov- og naturområder. Herudover kan lokale virksomheder være med til at sikre, at der bliver plantet ny skov.
- Gennem Klima+ partnerskabsaftalen kan lokale virksomheder donere penge til skovrejsningsprojekter i kommunen - noget, der boner positivt ud i virksomhedernes ESG-bæredygtighedsregnskab, eller det, der også kaldes deres grønne bundlinje, forklarer Camilla Rottbøll Aalborg.
Hun har allerede haft interesserede lodsejere i røret, og håber, at lokale virksomheder også vil være interesserede i et samarbejde om at plante nye skov lokalt:
- Partnerskabsaftalen giver nye muligheder for virksomheder, der nu kan bidrage til ny skov i Ringkøbing-Skjern Kommune eller for eksempel give medarbejderne julegaver i form af et bevis for, at der er plantet skov, som kommer lokalsamfundet til gode, forklarer Camilla Rottbøll Aalborg.
- Økonomisk er det ikke den bedste investering for en lodsejer at rejse skov, men i forhold til for eksempel natur og biodiversitet, klima i form af CO2-optag og for folks livsglæde er det en rigtig god investering, forklarer hun og tilføjer, at kommunen derfor også prioriterer at bevare gamle markveje i skovrejsningsprojekter, ligesom det er vigtigt, at der er vandrestier, ridestier og plads til for eksempel shelters og madpakkehytter i skovene.
Med Klima+ partnerskabsaftalen følger Ringkøbing-Skjern Kommune i hælene på de 15 andre kommuner, der indtil videre har underskrevet en partnerskabsaftale med Klimaskovfonden.
Klimaskov sikrer grundvandet
Synergieffekten i skovrejsningen har også været et vigtigt parameter i den godt 10 hektar store, nyplantede klimaskov sydøst for Torsted, der forleden lagde skovbund til underskrivningen af Klima+ partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Klimaskovfonden.
Skoven tilhører kirken i Torsted, og menighedsrådet valgte at få den etableret blandt andet for at sikre grundvandet. Dermed er klimaskoven et godt eksempel på den type skov, der blandt andet skal rejses i alt 250.000 hektar af i Danmark over de kommende år som et led i den grønne trepart,