Erfagruppe deler viden om naturpleje
Urup Dam Oksen i Langeskov lagde forleden lokaler og naturoplevelse til Velas erfagruppe inden for naturpleje.
Cirka fire gange årligt samler chefkonsulent for miljø og natur hos Velas, Birthe Thordahl Christensen de mellem 10 og 15 medlemmer af naturerfagruppen til en snak om glæder, udfordringer og nye oplevelser inden for naturpleje.
Forleden var de samlet hos Folmer Hadberg-Rasmussen, der ejer gårdbutikken Urup Dam Oksen og har et større dyrehold under navnet Urup Dam Murray Greys til at pleje det beskyttede Natura 2000 område i Urup Dam mellem Urup og Langeskov. Et særligt rigkær med store blomsterrigdom og flere sjældne orkideer, hvilket ikke gør det helt uden udfordringer at afgræsse arealerne, hvor myndighedernes ønske om helårsgræsning og ingen tilskudsfordring ikke altid stemmer overens med virkelighedens dilemmaer.
Murray Grey besætning
- Vi afgræsser omkring 150-200 hektar i alt. Vi har en Murray Grey-besætning, som vi startede i 2010 ved at importere to Murray Grey kvier til Danmark. Vi har ret stor afsætning af levedyr, hvilket gør det svært at komme helt op i antal af renracede dyr, hvorfor vi har noget malkekvæg og krydsningskødkvæg inde over, for at bruge livmoderen. De er rugemødre. Her har vi 30 malkekvæg i øjeblikket, for at få ny genetik via embryoner, og fordi de er lette at arbejde med, fortæller Folmer Hadberg-Rasmussen.
- Vi har 215 dyr. Heraf 70-80 moderdyr. Ikke alle renracede, men det bliver de forhåbentlig snart.
Folmer Hadberg-Rasmussens far begyndte afgræsning i Urup Dam tilbage i 1975. Siden har det udviklet sig fra ganske små arealer til, at de i dag afgræsser omkring 150 hektar i og omkring Urup Dam.
- Når køerne græsser, er det med til at fremme de lysåbne naturområder. Lysåbne, plejekrævende naturtyper - herunder fersk eng, overdrev, strandeng, hede samt visse moser - er afhængig af en løbende landbrugsdrift i form af græsning og/eller slæt for at undgå tilgroning, forklarer Birthe Thordal Christensen.
Tilskudsfoder en nødvendighed
- Tilskudsfoder er en nødvendighed med det, vi har her. Kommunen vil meget gerne have, at vi afgræsser uden at tilskudsfodre. Og det er i og for sig også godt nok, men det bliver vi altså ikke tykke og fede af – og det gør dyrene heller ikke, sagde Folmer Hadberg-Rasmussen.
Normalt lukker man dyrene ud på græs om sommeren for at fede dem op, og så taber de sig lidt om vinteren. Hos Folmer Hadberg-Rasmussen er det omvendt.
- Vi lukker dyr ud på græs, fordi vi gerne vil have et ordentligt græsningstryk, hvor vi får fjernet alle de stive græsarter, så der kommer sollys til bunden i foråret og sommeren. Så taber kvæget sig lidt, især når de går med kalv, for at få græsset ordentligt ned. Og så feder vi dem lidt op om vinteren, når vi kan tage dem væk fra de arealer her og fodrer dem op. Det er især for de unge køer med kalv, som taber sig.
- Det er en udfordring at ramme det rigtige græsningstryk alt efter året og forholdene. Der er meget fokus lige nu på, at helårsafgræsning er det eneste rigtige, og at kvæget sagtens kan klare sig uden tilskudsfodring, men det er en udfordring for os. Efter min mening kan kvæget ikke klare sig udelukkende på det træstof, der står her lige nu. Koen kan bedre omsætte de stride græsser, når de også får tilskud af protein i maven. Derfor opleves det, at kvæget græsser mere på de grove græsser og siv, når de har adgang til proteiner og letomsættelige sukkerstoffer.
Chefkonsulent for miljø og natur hos Velas, Birthe Thordahl Christensen (tv) og Folmer Hadberg-Rasmussen (th), der ejer gårdbutikken Urup Dam Oksen i Langeskov og har et større dyrehold til at pleje det beskyttede Natura 2000 område Urups Dam, fortalte forleden den 12 mand store naturerfagruppe om udfordringer og oplevelser ved naturpleje.
Opdelte folde giver bedre naturpleje
Folmer Hadberg-Rasmussen har dyrene gående på flere mindre og større folde, primært på grund af foldenes arrondering og arealernes størrelse.
- Jeg benytter især de gamle køer her i området, da de kan tåle de lidt mere stive græsarter og kan tåle at blive presset lidt i foder. Vi mister noget tilvækst på kalvene, men det kan de godt tåle, og de gamle køer skal nok komme op igen.
De unge køer med kalv sætter, ifølge Folmer Hadberg-Rasmussen, for meget til på det og skal have bedre arealer.
- Var det en større indhegning, ville de unge køer stadig finde de gode græsstykker, men det kan ikke undgås, at det er de gamle køer, der bestemmer. Så går de hen og stiller sig der, hvor det gode foder er, og så får de unge køer ikke lov til at stå der. Det kan vi ikke styre.
- Det andet gør også, at jeg bedre kan styre naturplejen, for jeg kan gå hårdere til den på de arealer, hvor vi har de gamle køer.
Mange sjældne planter
Urup Dam er højt prioriteret i EU grundet mere end 400 forskellige plantearter.
- Det er et af de bedste rigkær i Danmark, påpeger Folmer Hadberg-Rasmussen og henviser til at højt kalklag i undergrunden. Et kalklag der gør, at området rummer mange sjældne planter, blandt andet orkideer.
- Orkideer kan ikke tåle fosfor, og kalk har den egenskab, at den neutraliserer fosfor. Blandt andet derfor har orkideen mygblomst, der er en lille orkide med gule blomster, været rigtigt stor her i området. Af samme grund er det vigtigt, at vi får afgræsset alle de høje sivarter og stive græsarter, for at de ikke falder sammen og danner skygge for orkideerne, understreger Folmer Hadberg-Rasmussen.
Han fremhæver, at mygblomsten de senere år ikke har haft de bedste vækstbetingelser grundet ekstrem tørke i 2018 og våde forhold i 2019. Heldigvis kan mygblomsten ligge latent og gemme sig i jorden. Så det er håbet, at den dukker op igen næste år.
Folmer Rasmussen har 225 kvæg af racen Murray Grey heraf 70-80 moderdyr. Ikke alle er renracede, men Folmer Rasmussen forventer at nå dertil inden for en overskuelig fremtid.
Tilskudsmulighed på 3.600 kroner pr. hektar
Artikel 32 er, ifølge chefkonsulent Birthe Thordahl Christensen fra Velas i Vissenbjerg, en endnu forholdsvis ukendt mulighed for at bibeholde sin grundbetaling for naturpleje i form af afgræsning, selvom man ikke kan overholde støttebetingelserne for grundbetaling.
Det gælder, hvis man har et vådområde eller naturprojekt på arealet, man skal værne om og der er et direktiv forpligtende forhold. Svarende til Urup Dam, hvor Folmer Hadberg-Rasmussens kvæg afgræsser, der er udlagt til Natura 2000.
- Man kan have sin grundbetaling samt et plejetilskud. Hvis det er skadeligt for naturtypen eller visse arter, at der afgræsses så hårdt, som det kræver ifølge grundbetaling i løbet af sommeren, så kan vi vælge en artikel 32 på hele arealer og vælge fast græsningstryk, som kontrol af plejetilsagnet stadigvæk med grundbetaling, forklarer Birthe Thordal Christensen. Det er noget, vi har kunnet et stykke tid, men der er ikke mange, som endnu har benyttet sig af muligheden.
I realiteten betyder det, at man kan opnå et tilskud på 3.600 kroner pr. hektar og fast græsningstryk. Det betyder så også, at man skal have dyrene gående i juni, juli og august med et bestemt dyretryk på arealet, som minimum skal være 0,3 storkreatur pr. hektar. Det kræver dog en udtalelse fra den lokale kommune.
- Det gør, at man har en lidt større økonomi samtidig med, at man ikke skal gå og kigge på, hvordan arealet er. Her kigger man på, om der har været det bestemte antal dyr de tre sommermåneder, fastslår Birthe Thordal Christensen.
Til trods for regnvejr og forhold, der krævede både hat og støvler, fulgte erfagruppen interesseret den to timer lange rundtur i naturområdet Urup Dam efterfulgt af yderligere snak og vidensdeling hos Urup Dam Oksen i Langeskov.
