Der høres en puslen i krattet, og det er ikke en mus eller solsorten. Det er noget større, men det er ikke til at få øje på. Igennem de spæde grønne blade kommer to smukke øjne og en sort næse til syne. Det er rådyret og efter et øjebliks øjenkontakt, løber den stille ind i skoven igen.
Du ser dem også ofte stå på marken, alene eller et par stykker sammen. Det er hjorte, men de ser ikke så store ud, og geviret er lille.
Herhjemme har vi fire hjortearter – kronhjort, dåhjort, sikahjort og råhjort, der er vores mindste hjorteart. Den er almindelig herhjemme, og det anslås, at der er omkring en halv million rådyr i Danmark.
De voksne dyr vejer 20-25 kg, men de kan veje op til 30 kg. Særligt hannerne er lidt større. Skulderhøjden ligger mellem 65 og 75 centimeter.
Rådyrets føde er vegetarisk. Her om vinteren kan den finde de underjordiske dele af anemoner i skovbunden, og ellers er markernes vinterafgrøder også et yndet måltid. Om sommeren finder den friske skud og blade.
Parringen finder sted i august, men efter befrugtning går ægget i dvale, og lammene fødes først i maj/juni. Det kaldes forlænget drægtighed. Lammene ligger alene, og gemmer sig i op til 20 timer de første dage. Tidligere lå de i krat og skov, men nu ligger de ofte i en kornmark.
Især blandt jægere kaldes hannen en buk, hunnen hedder en rå, og når de optræder i flok, hedder dette et spring.
Råbukkens lille gevir kaldes en opsats. Hver år omkring efterårstid falder opsatsen af, og man siger at den kastes. En ny opsats begynder straks efter at vokse frem. I starten er den dækket af et tyndt lag hud, der hedder basten.
Når opsatsen er helt færdigudviklet, tørrer basten ind, og råbukken fjerner den ved at gnide opsatsen mod træer og grene. Det kaldes, at den fejer.
Du kan finde rådyr i hele landet – så hold øje.