Naturens eget folkemøde er stærkt tilbage

I omegnen af 30.000 besøgende lagde vejen forbi Hirtshals til det første fysiske Naturmøde i tre år. Dermed fastholder Naturmødet publikumstallet fra 2019.

Efter de seneste to års henvisning til onlinemøder og digitale aktiviteter er chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen da også ovenud tilfreds med Naturmødets fysiske repremiere:

- Vi har været meget spændte på, om interessen for det fysiske Naturmøde ville være intakt. Heldigvis kan vi konstatere, at folk i den grad har savnet at mødes og tale sammen ansigt til ansigt. At vi er tilbage med et besøgstal, der matcher rekordåret 2019 – ovenikøbet med lidt blandet vejr – overgår vores vildeste forhåbninger, og det er vi rigtig glade for og stolte af.

I løbet af tre dage har Naturmødets syv scener budt på 143 debatter om biodiversitet, natursyn, arealanvendelse, bynatur, havmiljø, mennesker i naturen, natur og klima, natur og landbrug, naturnationalparker, vandløb, vilde haver og meget andet.

Årets tema var Bro eller barriere. Og miljøminister Lea Wermelin slog da også i sin åbningstale fast, at debatten om den danske natur ikke skal være et spørgsmål om enten-eller, men om både-og.

Folkemødestemningen er tilbage

I år var debatten for alvor flyttet ud på de 75 stande i The Village. Organisationer og foreninger havde lagt sig i selen for at lokke folk til med kreativt design og spændende aktiviteter. De mange gæster i alle aldre viser, at natur og biodiversitet ikke længere kun optager fagfolk og forskere, men har fået et generelt tag i danskerne.

750 skoleelever fra Hjørring Kommune besøgte også Naturmødet og deltog i de mange aktiviteter i Naturmødets skoleprogram.

Formand for Naturmødet og borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro er godt tilfreds med årets resultat, som han ikke tøver med at betegne som en succes.

- I en tid med krig og kriser på mange fronter er det fantastisk at se, at den danske naturs ve og vel ligger så mange på sinde. Og i virkeligheden kan mange af de temaer vi drøfter på Naturmødet jo være svaret på, hvordan vi fortsat har rent vand, frisk luft, bestøvning af afgrøder og en ren jord, siger Søren Smalbro.

Læs også