De seneste uger har »Ude i naturen« handlet om de fuglearter, man typisk ser i den kolde årstid. Det har været de arter, som er knyttet til vand, der har været i fokus.

Vi begyndte med rørhønen i det ferske mosevand og derefter en tur til de brakke vandes lille dykker. Nu skal vi helt ud til det barske hav.

Når kulden kommer krybende fra nord, dagene bliver korte, og Skandinavien skal udsættes for den årlige styrkeprøve, vender den sortgrå ryle tilbage til Danmark.

Sortgrå ryle er en rund vadefugl med grå nuancer og let nedadbøjet næb. Den er lidt større end almindelig ryle, har korte gule ben og gul næbrod. Dens vingefang er mellem 40 og 44 centimeter, længden er cirka 21 centimeter og den vejer 60 til 75 gram.

Arten yngler i de nordligste områder – fra Nordøstcanada til Taymyrhalvøen – og er den vadefugl, der yngler længst mod nord. De fugle, vi ser herhjemme, er træk- eller vintergæster og kommer primært fra Nordskandinavien, men også fra Svalbard og Rusland.

Man finder typisk den sortgrå ryle på stenene ved moler og rev. Fuglen finder sin føde, der består af små snegle, tanglopper og mindre krebsdyr, helt nede i vandkanten. Her løber den mellem bølgerne og er overraskende dygtig til at manøvrere på de glatte sten.

Den sortgrå ryle er ikke den eneste fugl, der kan ses ved den stenede overgang til havet. Ofte ses den sammen med stenvendere og sandløbere. Og hvis man ser en lille mørk og grålig fugl i spurvestørrelse, så er det sikkert skærpiberen, der er på spil.

Da den sortgrå ryle muligvis ikke har set mennesker før, kan den være meget tillidsfuld, og derfor kan den ses på tæt hold, hvis man nærmer sig forsigtigt. Pas dog på – stenene ved havet kan være glatte, så man kan nemt falde.

Natur