Sag om skovfredning kan nå til Christiansborg

Godset Gisselfeld Kloster, som har den berømte Camp Adventure, er ufrivilligt blevet en del af en fredningssag. Sagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har haft retten til at foreslå et område fredet siden 1937.

Skoven, som er foreslået fredet, er Denderup Vænge øst for Næstved. Kommunalt er den delt op mellem Faxe Kommune, der støtter Gisselfeld Kloster, og Næstved Kommune, som støtter fredningsforslaget.

- Det aktuelle fredningsforslag går på beskyttelse af nogle arter og nogle naturtyper, samt en bekymring – eller en trussel, som DN ser, i forhold til udvidelse af Camp Adventures aktiviteter, siger Jens Risom, der er godsforvalter på Gisselfeld Kloster.

- Vi har, tilføjer han, mange gode argumenter for, at fredningsforslaget er ubegrundet. Hele den status, som arealet har, og den høje værdi arealet har, er jo ikke på trods af, men på grund af vores drift.

Naturen er allerede beskyttet

Her hentyder han til den høje naturværdi, der kendetegner området. Skoven er velforvaltet og har en høj biodiversitet. En af de store omdrejningspunkter i fredningssagen har været den sjældne hasselmus, som blev fundet i den sydsjællandske skov i 2018.

Han påpeger, at der omkring år 2012 var en undersøgelse, som ikke fandt hasselmus i skoven. Siden har man i en Novana-rapport i 2018 fundet den. Undersøgelserne giver således anledning til at antage, at hasselmusen netop er i skoven, fordi skovdriften har skabt grobund for det.

- Der er modargumentation om, at der ikke findes anden lovgivning til at beskytte de naturtyper og arter. Der mener vi, at der tales mod bedre vidende. De ved udmærket, at der blandt andet er planlov, naturbeskyttelseslov og bilag lV-beskyttelse, siger Jens Risom og fortsætter:

- I forhold til Camp Adventure er det jo også klart beskyttet af, at man kan ikke udvide Camp Adventure uden at få tilladelse fra skovloven og fra planloven. Vi mener, at trusselsbilledet, der er dannet i det her fredningsforslag, er meget generaliseret.
 

Udfordrer retten til at rejse fredningssager

Jens Risom oplever således, at store dele af sagen er baseret på en trussel, som simpelthen ikke eksisterer. Derfor vil han gerne have retten til at rejse fredningssager taget op til politisk diskussion. 

Han mener nemlig ikke, at DN påtager sig det ansvar, det er, at de som den eneste NGO (uafhængig nonprofitorganisation) har ret til at rejse fredningssager på både private og offentlige arealer.

- Det har været diskuteret politisk i både 2018 og 2019, og der medfølger et kæmpestort ansvar ved sådan en magt. Ejerne påføres en masse besværligheder, og i det her tilfælde en masse økonomiske byrder, som er helt urimelige, fortæller Jens Risom.

- Naturfredningsforeningen har jo til sammenligning ikke en krone i omkostninger til de her sager. Det er det offentlige, myndighederne, kommunen, Miljøstyrelsen og den private lodsejer, som betaler festen, pointerer han.

Biodiversitetskrisen

Hos Danmarks Naturfredningsforening er det fredningsmedarbejder Jørgen Heinemeier, der arbejder med fredningsforslaget. 

Han nævner, at et af de særligt stærke argumenter for fredningsforslaget har været, at hasselmusen findes i skoven – og at det er afgørende, fordi miljøministeren omkring kommunalreformen har bedt Faxe Kommune om at betragte hasselmusen som deres ansvars-art.

- Hasselmusen, som faktisk ikke er en mus, men Danmarks eneste syvsover, findes kun i fem områder i landet, hvor de kan findes i mindre lokaliteter i de områder. Miljøministeriet har bedt kommunen gøre en særlig indsats for at passe godt på arten, og det er man også forpligtet til efter EUs habitatdirektiv, siger Jørgen Heinemeier.

- Hvis hasselmusen forsvinder, så kommer den ikke tilbage igen. Det er en dyreart, som ikke spreder sig så meget. Den har en meget lille aktionsradius. Så det her spiller ind i den biodiversitetskrise, vi har generelt i landet, forklarer han.

Bedre at sikre arten nu

Ifølge Jørgen Heinemeier tyder meget på, at skovdriften har været skånsom for hasselmusen, når den stadig findes i skoven, men at der altid er plads til forbedring. 

- Jeg tror helt sikkert, at Gisselfeld Kloster har ret i, at de driver skoven fornuftigt. Men lad os få det sikret, mens tingene stadigvæk er i en god gænge. Det ville være forkert at vente, indtil tingene er gået galt, siger han og fortsætter:

- Hvis man forestiller sig om 20 år, at der er kommet en anden godsforvalter, som har nogle helt andre idéer end den nuværende, kan det lynhurtigt gå galt.

Jørgen Heinemeier understreger, at fredningsforslaget ikke drejer sig om, at hele skoven udlægges til urørt skov. Det primære formål er at lave bestemmelser, som skal være en del af driften. Det gælder blandt andet græsningsarealer, underskovsvegetation og at undgå færdsel med tunge maskiner om vinteren – tre punkter, der kan hjælpe både hasselmus og biodiversitet.

Diskussion til Christiansborg

Når det gælder retten til at rejse fredningssager, som Jens Risom gerne vil have til politisk diskussion, udtaler Jørgen Heinemeier følgende:

- Det må han tale med Christiansborg om. Vi forholder os lige nu til loven, som den er. Det vil fredningsnævnet også gøre. Det vil Miljø- og Fødevareklagenævnet, som sagen også skal behandles af på et senere tidspunkt, også gøre, siger han og fortsætter:

- Det bliver bragt op en gang imellem. I 2018 var der debat i Folketingssalen om et beslutningsforslag, fordi der havde været nogle andre fredningssager, der også havde givet noget tumult. Men beslutningsforslaget om at begrænse Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger, kunne ikke samle 90 mandater.