LandboNord: EU-regler spænder ben for naturtiltag
De negative konsekvenser af den nye CAP-reform kan nu ses rundt omkring i Nordjylland. Strenge regler afholder landmænd fra at gå i gang med at etablere mere natur på deres arealer.
- Hensigten med reglerne har vel aldrig været, at de skulle stoppe os fra at etablere mere natur, lyder det fra Mogens Højholt Hansen. Foto: LandboNord
Hvad der i foråret var en lille bekymring, har nu vokset sig større. Det handler om de faunastriber, som LandboNord etablerer for nordjyske lodsejere rundt omkring i landsdelen. I 2022 blev det til 150 kilometer – i år er tallet sølle tyve kilometer.
For landmand og formand for LandboNords Kreds 4, Mogens Højholt Hansen, skyldes det beskedne resultat de nye og strenge EU-regler, som er opstået i kølvandet på den nye CAP-reform.
- Jeg har, som mange af mine kollegaer, sat naturtiltag på pause i øjeblikket. Reglerne er blevet så stramme, at jeg frygter at gøre noget forkert og som yderste konsekvens kan blive trukket i min landbrugsstøtte. I mine snart 30 år som landmand har jeg ikke oplevet noget lignende, siger Mogens Højholt Hansen.
- Hvis en skæv indtegning af et naturtiltag på et brakareal underkendes, opfylder landmanden pludselig ikke kravet om 4 procent brak, hvilket kan få store konsekvenser
Pia Mai Thorshauge, planteavlskonsulent, LandboNord
Ingen plads til afvigelser
Det er planteavlskonsulent Pia Mai Thorshauge, som har lavet Mogens Højholt Hansens markplan for 2023, og hun forstår godt frustrationen. Med de nye regler gives der ikke megen plads til afvigelser fra det indtegnede. Det kan gå helt galt, hvis afvigelsen er på et brakareal, som skal opfylde de nye krav om fire procent brak.
- Hvis en skæv indtegning af et naturtiltag på et brakareal underkendes, opfylder landmanden pludselig ikke kravet om 4 procent brak, hvilket kan få store konsekvenser. Derfor er det nærliggende bare at lade være. Tag nu Mogens’ eksempel. Hvis han skulle have haft faunastriber i år, så skulle de have ligget nøjagtigt der, hvor stregen var sat. Ikke mange meter ved siden af – heller ikke selvom vi taler om den samme mark og et tilsvarende areal, striben blev etableret på. Derfor har mange landmænd som Mogens valgt ikke at tage chancen i år, siger Pia Mai Thorshauge.
Stop millimetervurderinger
For Mogens Højholt Hansen er det vigtigt, at der bliver fundet en løsning, så han og mange andre igen kan komme i gang med at etablere mere natur. En af de løsninger kunne være, at Landbrugsstyrelsen bliver mere pragmatisk i tolkningen af reglerne.
- Hensigten med reglerne har vel aldrig været, at de skulle stoppe os fra at etablere mere natur. Derfor vil jeg opfordre Landbrugsstyrelsen til at ændre praksis, når de vurderer, om markplanerne stemmer overens med det etablerede. Til gengæld for en millimetervurdering så se da i stedet for, om det, der er etableret, er i overensstemmelse med det, der var hensigten. På den måde gør det ikke så meget, om en faunastribe afviger med en meter – bare den passer med det areal, vi har skrevet i markplanen, siger Mogens Højholt Hansen.
- Hensigten med reglerne har vel aldrig været, at de skulle stoppe os fra at etablere mere natur. Derfor vil jeg opfordre Landbrugsstyrelsen til at ændre praksis
Mogens Højholt Hansen, landmand
