NATUR I en tid, hvor der tales meget om at biodiversiteten er under pres og en række arter er i tilbagegang, er det paradoksalt, at de velkendte statslige tilskudsordninger til plantning af læhegn og småbeplantninger fjernes.

Det påpeger Claus Wiese, der er formand for Østjyllands Plantelaug. Han vil bringe emnet op, når foreningen holder generalforsamling den 24. februar kl. 18.00 på Nilles Kro i Sabro, og han vil også forsøge at få politikerne i tale.

- Læhegn og mindre beplantninger kan være med til at gøre en forskel, og derfor er det helt uforståeligt, at det fra i år ikke længere er muligt at søge om tilskud til dette formål, som virkelig kan gavne naturen og skabe en bedre biodiversitet. Tilskuddene har eksisteret i en lang årrække, og der har været bred politisk opbakning. Men nu er det slut, og det giver slet ikke mening.

- De plantninger, der er foretaget de sidste 20 år, har udviklet sig fantastisk godt. De er blevet til en naturlig del af landskabet. Når jeg ser på mine egne ejendomme og tænker på forskellen fra før plantningerne blev lavet, er der sket en stor landskabelig forskønnelse.

Interesse fra landmænd

Claus Wiese påpeger, at der er stor interesse blandt landmænd for at forbedre naturværdierne på ejendommene via plantnings-, natur- og landskabsplejeprojekter. Det kan være ved at beplante ukurante områder og trekanter i marken, som kan være vanskelige at dyrke med nutidens store maskiner.

- Mange landmænd er opmærksomme på at plante og skabe ny natur, og Østjyllands Plantelaug arbejder for, at vi kan få plantet endnu mere. Det gælder om at udnytte de tilskudsordninger, der eksisterer. Som forening hjælper vi den enkelte lodsejer i den proces, og vi er nået langt.

- Det er vigtigt at skabe forbindelseslinjer i landskabet og øge andelen af småbiotoper. Det giver afveksling og skaber levesteder for vildtet. Det møder vi en stor forståelse for, og der er plantet rigtigt meget i de senere år, som har udviklet sig til flotte læhegn og fine beplantninger. Vi har haft succes med vores plantningsprojekter, og den udvikling vil vi gerne have til at fortsætte, men det er lidt op ad bakke, når de velkendte ordninger pludselig og helt uventet forsvinder.

Østjyllands Plantelaug har i 2019 indgået aftale om 65 nye plantningsprojekter, som skal udføres i 2020. Men nu, hvor tilskudsordningerne forsvinder, forventes aktiviteterne fremover at falde drastisk.

Giver ingen mening

Plantelaugets formand reagerer på baggrund af regeringens hensigtserklæringer og planer om at vende tilbagegangen i den danske natur til fremgang.

- Regeringen har meldt ud, at den ønsker mere urørt skov, flere sammenhængende naturarealer og mere vild natur. De har fremlagt en pakke for natur- og biodiversitet, som skal være med til at sikre, at dyre- og plantearter ikke forsvinder.

- Men der er jo absolut ingen mening i, at man netop nu trækker tæppet væk under de ordninger, der virkelig kan gøre en forskel. Betydningen af mange mindre beplantninger rundt i det danske landskab er enorm, det er jo netop den vej, vi skal gå.  Og vi kan i høj grad være med til at levere.

- Der er mange syn på sagen, og det vil altid være sådan, at arter kommer – og arter forsvinder. Men ingen tvivl om, at vi skal værne om den biologiske mangfoldighed og gøre, hvad vi kan. Jeg vil gerne rose de mange landmænd, der har etableret læhegn på deres ejendomme. De har været med til at ændre landskabet, og de har en positiv effekt for dyre- og plantelivet.

Drager til Christiansborg

Claus Wiese vil sammen med den øvrige bestyrelse for Østjyllands Plantelaug søge foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg med henblik på at få støtteordningerne tilbage.

- Vi vil gerne fortælle, hvor meget det betyder for biodiversiteten og de landskabelige værdier at plante læhegn og mindre beplantninger. Og så vil vi samtidig gerne udtrykke vores undren over, at Regeringen vælger at sætte en stopper for mange års bevillinger til disse ordninger til trods for deres hensigtserklæringer om at styrke naturens mangfoldighed, siger han.

På generalforsamlingen bliver der mulighed for at høre, hvordan man på godset Julianelyst ved Østbirk arbejder med naturpleje og jagt, og hvordan man udnytter trekanter i marken, der ikke kan betale sig at dyrke. Det vil godsets skytte, Jacob Nørgaard Larsen, berette om.

jba

Natur