40 års jubilæum i LandboNord

For nylig kunne Jette Andreasen, der er sekretær i LandboNords PlanteRådgivning, fejre 40 års jubilæum.

I 1982 blev Jette Andreasen ansat som assistent i Hjørring Amts Landøkonomiske Selskab, som i dag er LandboNord. To år senere i 1984 kom Jette over på planteavlskontoret, hvor hun siden har været et kendt ansigt. 

I LandboNords PlanteRådgivning har Jette en central rolle. Derudover løser Jette en række forskellige opgaver som for eksempel afviklingen af LandboNords sprøjteopdateringskurser, og så er hun praktisk tovholder af LandboNords AfgrødeNyt.

I forbindelse med fejringen af jubilæet blev Jette tildelt Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje, hvilket er en hæderspris for lang og tro tjeneste.
 

Læs også