Adm. direktør fylder 60 år

Adm. direktør hos Patriotisk Selskab Nils Rasmussen fylder 60 år den 10. april.

- Nils Rasmussen har arbejdet hos Patriotisk Selskab halvdelen af sit liv og har gennem årene sat sit klare præg på kulturen og været med til at udvikle Patriotisk Selskab til det, som selskabet er i dag, lyder det fra Patriotisk Selskab i en meddelelse, hvor følgende skudsmål står skrevet:

- Skarp er et af de ord, der beskriver Nils bedst. Han er fagligt dygtig, har en god føling med markedet, navigerer ubesværet i organisationens politiske setup – og så er han altid klar, præcis og velovervejet i sine udmeldinger. Herudover er han værdsat af sine kunder, og han er en vellidt og humoristisk kollega samt en omgængelig og uformel leder, hvis dør er åben for medarbejderne.

Nils Rasmussen startede som økonomimedarbejder i 1989, blev direktør i år 2007 og administrerende direktør i år 2013.

Bag sig har han en uddannelse som landbrugstekniker og registreret revisor.

Læs også