Biogassens fremtid kommer i fokus
Hvordan kan man hjælpe landbruget videre med grøn omstilling, og hvilke barrierer har sat en stopper for det? Det skal debatteres tirsdag på Nutrifair.

Der kan gøres mere, men det kan være svært at gøre noget for klimaet som landmand på grund af de vilkår, man får fra myndighederne, mener landmand Preben Lauridsen, der kan opleves på NutriFair.
Det er et af landbrugets store ressourcebidrag til den grønne omstilling. Men hvordan fungerer tingene i praksis, og hvad er landbrugets input på området?
Det kommer i fokus på nærværende grad, når der tirsdag er debat på NutriFair-scenen med deltagelse af Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, Carsten Kissmeyer, ordfører for energi og forsyning (V), samt landmand og formand for Outrup Biogas, Preben Lauridsen.
Sidstnævnte gik sammen med fire andre landmænd i gang med at realisere planer om et biogasanlæg på Outrup-kanten i 2016, og på årets udgave af NutriFair er han inviteret til at fortælle om sine erfaringer i den forbindelse.
22.000 kubikmeter gas
Biogasanlægget producerer i dag op mod 22.000 kubikmeter gas, hvilket er nok til at klare varmeforsyningen hos op mod 4.000 husstande.
- Jeg kommer med nogle input til, hvad folk, der måtte have lignende biogasplaner, selv kan gøre, eventuelt også på en måde, der gør det nemmere for dem selv, siger Preben Lauridsen.
For udviklingen af Outrup Biogas har langt fra været nogen nem og ligetil proces, fortæller han.
- Sagen er den, at vi startede med at bygge i 2018, lige midt i tørken og den efterfølgende dårlige høst. Der er det mange penge, at skulle rejse 100 millioner kroner, som vi måtte ud i. Nu har vi så solgt 48 procent af det til en koncern, så vi stadig har hovedmajoriteten.
Giver fordele
Men det kan også noget, mener Prehen Lauridsen.
- Det er vigtigt at påpege, at man ikke nødvendigvis afgiver noget, når man går ind i sådan et projekt, og der er fordele ved at blive en del af en koncern. Man kan få nogle synergieffekter, der samtidig gør det mere økonomisk attraktivt at gå den vej, siger han og fortsætter:
- Det er i hvert fald det, vi har fået, ved at gå i samarbejde med DBC og Vestjyllands Andel. Det gør blandt andet, at vi tjener de samme penge på den resterende investering, som vi ville have gjort ved selv at køre videre, og samtidig får vi ekstra ekspertise ind i det, lyder det fra Preben Lauridsen.
Fornyet fokus
Netop biogasproduktion og de potentialer, der er på området, er kommet ekstra meget i fokus i kølvandet på krigen i Ukraine.
Både i EU-sammenhæng og i dansk indenrigspolitik er energiforsyning en varm politisk kartoffel. Og spørger man Preben Lauridsen, så skal der gøres noget på området, både af hensyn til den grønne omstilling, men også i forhold til rammevilkår for landbruget som helhed.
- Det kan gøres rigtig meget mere, men vores allerstørste modstand, er manglende tilladelser til at få lov til at gøre noget. Vi sidder selv lige nu i en situation, hvor vi kunne producere langt mere gas, der kunne hjælpe på de forhold, som krigen i Ukraine har været med til at skabe, siger han og fortsætter:
- Men det kan tage op til tre år at få lov til at køre mere igennem vores biogasanlæg. Og det er længe siden, vi er begyndt at søge, og længe siden, at vi skulle have haft svar, men vi oplever, at de svar bare bliver udskudt i op til flere år, lyder det fra Preben Lauridsen.
- Det er svært, når man skal slås med afgifter, når man gerne vil gøre noget for klimaet, samtidig med at man administrativt ikke agerer i det offentlige
Manglende likviditet
Og det har en åbenlys konsekvens, lyder det fra Preben Lauridsen.
- Så har vi ikke likviditeten til at bygge det. Det er en af de ting, der kommer til at belaste den indsats, vi gerne vil gøre. Når jeg er rundt omkring, hører jeg det samme, siger han.
Preben Lauridsen tilføjer, at det er helt enkelte ting, der viser sig at være enormt komplicerede, blandt andet kan det være svært bare det at få lov til at hente gylle fra naboen til at putte i biogasanlæg.
Debatmødet med deltagelse af Preben Lauridsen, Henrik Høegh og Carsten Kissmeyer finder sted på Nutrifair-Scenen tirsdag mellem klokken 11 og 12.
Bioenergimessen på NutriFair
Bio- og energimessen på NutriFair kan kaldes en messe inde i messen. Området er de seneste år fået større og større betydning, også i landbruget, og blandt andet derfor får bioenergien taletid på den store scene med efterfølgende debat om de politiske rammevilkår for biogassen i Danmark, ligessom bioenergien har sit eget område på messearealet.
Hovedfokus på messen og konferencen vil være at italesætte det samspil, som kan få landbruget og biogassektoren til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.