Aarhus-professor: - Mere græs og biogas er den eneste vej til mere økologi

Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030. Men hvis det skal blive virkelighed, er der kun én vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, Henrik Bjarne Møller: Masser af græs. Og mere biogas.

- Økologien er afhængig af kvælstof, men der er simpelthen ikke nok økologisk kvælstof til at drive den udvikling, der skal til, hvis vi nogensinde skal op i nærheden af at fordoble det økologiske areal. Kløvergræs høstet til biogas er den største kvælstofkilde, der kan drive økologien fremad, men vi skal godt nok til at i gang, hvis vi skal være i mål om cirka fem år, siger han.

Det økologiske areal udgør i dag 303.563 hektar eller 11,4 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark. Det tal skal runde 600.000 hektar i 2030. Men det økologiske areal er stagnerende, og en af hovedårsagerne er netop, at der ikke er økologisk kvælstof nok til en så voldsom udvidelse af arealet.

- Det, der giver den nødvendige kvælstof til økologisk plantebrug i dag, er langt hen ad vejen konventionel husdyrgødning. Fosfor og kalium kan vi få fra andre steder end det konventionelle landbrug, men med kvælstof er det sværere. Her ser vi kun græs, nærmere betegnet kløvergræs, som den eneste vej fremad, siger professoren.

Kvælstof fra græs kan udnyttes

Toppen af kløvergræsset indeholder mindst halvdelen af plantens optagede kvælstof, og hvis man høster toppen og anvender biomassen i et biogasanlæg, vil det afgassede produkt indeholde al kvælstoffet, som så kan spredes på markerne som 100 procent økologisk gødning.

- Vi ved, at det her virker. Der er lavet masser af markforsøg med det, og hele vidensgrundlaget er på plads. Det er den absolut lavesthængende frugt, hvis vi skal øge det økologiske areal. Men biogasanlæggene er i dag endnu ikke fuldt indrettet til det. Der findes kun få økologiske biogasanlæg i Danmark, så den her omstilling kræver i høj grad nogle, der har mod på at kaste sig ud i det og ser det økonomiske incitament, siger professoren.

Græs og halm giver enorme perspektiver for biogassektoren, og begge har meget store klima- og miljøgevinster

Henrik Bjarne Møller, professor, Aarhus Universitet

Rivende udvikling

Andelen af biogas i det danske gassystem var knap 40 procent i 2023, og allerede i 2030 forventes det danske gasforbrug at bestå 100 procent af biogas. Hvis den ambitiøse målsætning skal nås, kræver det ifølge Aarhus-professoren, at specielt halm og græs vinder langt større indpas i gødningsbaserede anlæg eller i rene plantebaserede anlæg.

- Der foregår en kæmpe vidensudvikling og udbygning inden for området. Vi arbejder således med helt nye processer, der anvender hypertermofile mikroorganismer, der er langt mere effektive, og som muliggør, at vi i dag kan køre biogas udelukkende med halm og få langt mere biogas. Græs og halm giver enorme perspektiver for biogassektoren, og begge har meget store klima- og miljøgevinster, siger professoren.

Henrik Bjarne Møller var den første forsker på AU, der arbejdede med biogas. I dag leder han en forskningsgruppe dedikeret til biogas på universitetets Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Desuden er han medforfatter på den vidensyntese, som Icrofts, det Internationale Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, udgav i 2023.

Rapporten danner en del af grundlaget for Fødevareministeriets udarbejdelse af en økologistrategi, der blandt andet skal understøtte en fordobling af det økologiske areal og fremme økologiske varer.