Malgorzata Kepler, økologikonsulent, AgriNord Økologi

Forskellen mellem smalbladet (Lupinus angustifoliusog) og hvid lupin (Lupinus albus) er, at de hvide lupiner har højere udbytte og kvalitet end den mere kendte smalbladet lupin.

Hvid lupin modner meget sent. Smalbladet lupin modner tidligst og er mest stabil og produktiv. De ældre sorter af hvide lupiner har haft den store ulempe, at de har været modtagelig for plantepatogene svampe som forårsager antraknose, men med de nye sorter, der har lav modtagelighed for antraknosen, kan dyrkning af den hvide lupiner blive interessant igen. Lupin er mere tørketolerant end hestebønner og ært. Det lavere udbytter i lupiner opvejes af et højere proteinindhold (op til 31,3 procent i TS). Udbyttet i smalbladet lupin er lavere end i markært og hestebønne og ligger omkring 3-3,5 tons/hektar.

Lupiner er godt som kraftfoder, der ikke kræver varmebehandling (max 0.06 procent alkaloid) og til ensilage (cirka 18 procent råprotein i ensilage og højt fiberindhold). De har god fordøjelighed af protein og energi.

Dyrk dem sammen med vårhvede

I smalbladet lupin opdeles sorterne dels efter deres indhold af alkaloider i søde og bitre lupiner. De lupinsorter, som er egnede til foder og konsum, er alle sødlupin.

Der findes forgrenede sorter som Iris og Zeus, og uforgrenede sorter som Regent.

De kraftigt forgrenede sorter har en god evne til at konkurrere med ukrudtet. Nogle sorter egner sig til grønfoder, som Regent.

Den bedste måde at sikre høst af lupiner er ved at dyrke lupiner sammen med vårhvede da lupinen modner bedre af, når den dyrkes sammen med vårhvede.

Lupiner skal helst ikke vandes. Vanding medfører kraftig vegetativ vækst samt gode betingelser for skimmel og fremmer lejesæd.

Klarer sig godt under uvandede forhold

Ifølge forsøg udført af Seges (Inger Bertelsen, Seges »Økologiske dyrkningsforsøg med smalbladet lupin i ØkoProtein«), vil smalbladet lupin klare sig bedre end mange andre afgrøder under uvandede forhold på sandjord.

Lupin

Anbefalinger til dyrkning af lupin.

•Der findes flere sorter af smalbladet og hvide lupiner og de egner sig til dyrkning på god jord (jb 3 og 4) og på lidt lettere sandjord med pH>5.5. De hvide lupiner kan ikke tåle at blive dyrket i fugtige dårlige jordtyper.

•Lupiner kan sås i starten af marts, hvis jorden er tjenlig i 3-4 cm dybde. Specielt for forgrenede sorter er tidlig såning en fordel, da det har betydning for modning.

•Der sås ca. 100 planter pr. m2 i forgrenede sorter og 150 planter pr. m2 i uforgrenede sorter.

•Husk, at lupiner skal podes med bakterien Bradyrhizobium japonicum.

•Lupiner kan dyrkes med 40 kg vårhvede pr. hektar uden at reducere udsædsmængden i lupin.

Ukrudtsbekæmpelse gennemføres med blindstrigling og ukrudtstrigling når planten har de første 2-3 blade.

•Lupiner er nemme at høste også under våde forhold.

•God forfrugt, få sædskifteproblemer

Lupin er kvælstofsamlende og skal derfor ikke tilføres kvælstof, men skal have P og K. Der bør tilføres 20 kg svovl pr. ha og 3-5 kg mangansuftat pr. ha. pr. år (ved manganmangel kan der forekomme flækkede frø). Husk konsulent erklæring.