Aftalen var egentlig, at avisen skulle på besøg, når purløgene blomstrede og tage en snak om det at være økologisk purløgsavler. Men purløgene er væk. De 2,5 hektar står ikke med flotte lilla blomster og en skønhed, der skal beundres. I stedet er der nu sået vårhvede, og den 24 meter store strigle er kørt frem, og udlæg af efterafgrøder klargjort til at blive sået samtidigt med.

LandbrugFyn er på besøg hos økologisk planteavler Jørgen Schiøttz-Christensen på Klingstrup Hovedgaard i Skårup, der driver 596 hektar sammen med sin søn.

Dårlig fremspiring

Purløgenes fremspiring endte desværre med at blive så dårlig, at Jørgen Schiøttz-Christensen tog beslutningen om at så marken om og i stedet satse på en lidt sent sået vårhvede.

- Vi prøver igen til næste år og lærer af de erfaringer, vi har gjort os i år. Blandt andet ved vi, at vi skal vælge det areal, vi skal bruge allerede nu, så vi kan holde det sort i efteråret og hele vinteren, inden vi sår i foråret, fortæller han og påpeger, at der også skal manuel lugning til, hvis det skal lykkes.

- I år fladebrændte vi både inden og efter fremspiring, men jeg tror, at vi blandt andet skadede nogle af purløgfrøene med brænderen. Så det har vi lært noget af.

Purløgene dyrkes for Jensen Seeds og blev i år forsøgt sået i stedet for plantet, som ellers er normalen.

- Det har selvfølgelig også en betydning, men det er en spændende proces at være i for os, siger Jørgen Schiøttz-Christensen.

Økolog siden 2018

Klingstrup Hovedgaard blev omlagt til økologisk produktion i 2018, blandt andet fordi den erfarne landmand, efter over 30 år som konventionel planteavler, manglede udfordringer.

- Jeg er tredje generation her på ejendommen, og både min far og farfar har dyrket især frøgræs og jeg selv spinat i rigtigt mange år. Jeg trængte måske til lidt fornyelse, men det gjorde jorden bestemt også. Vi havde kørt jorden så hårdt, at vi begyndte at kunne se det på udbytterne, så vi skulle finde på noget andet.

I første omgang forestillede Jørgen Schiøttz-Christensen sig, at han ville dyrke sprøjtefri afgrøder.

- Men viljen på aftagerfronten er ikke særlig stor, så det var langt lettere at hoppe med på økologi-vognen. Her var Ø-mærket et kendt brand og regelsættet blot et, man skulle sætte sig ind i og komme i gang. Så det gjorde vi.

Den rigtige beslutning

I dag er Jørgen Schiøttz-Christensen ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at omlægge de knap 600 hektar til økologisk drift.

- Jeg har skulle grave al den viden frem, som jeg lærte på landbrugsskolen i tidernes morgen. Men det er sjovt, spændende og udfordrende, og vi lærer hele tiden. Det gamle håndværk vinder endnu mere indpas nu, hvor vi er blevet økologiske, siger han.

Vær på forkant

Selvom kollegerne i Tolvmandsforeningen påstod, at han ikke ville kunne holde til at se på al ukrudtet, da han meddelte dem, at han ville omlægge til økologisk drift, er det gået rigtigt fint på den front.

- Vi har faktisk styr på ukrudtet, synes jeg.

- Det gælder om at være på forkant. Man må aldrig lade stå til. Og da slet ikke i den økologiske drift. Så overtager ukrudtet lynhurtigt.

Fem tons er ok

- Men det er da noget, jeg øver mig på, det der med at tåle lidt mere ukrudt i markerne, end jeg tidligere har gjort, smiler han og fremviser en vinterhvedemark, hvor de efter eget udsagn, skal blive bedre til at bekæmpe ukrudtet.

- Det er svært i økologisk vintersæd. Vi høster omkring fem tons, og det er ok. Men vi skal blive bedre, understreger Jørgen Schiøttz-Christensen og påpeger, at vinterhvedemarken i denne sæson ikke er radrenset.

- Det regner jeg med, at vi vil gøre fremover allerede i efteråret. Nok to gange og så en gang i foråret. Så forventer jeg, at vi får bedre styr over det, siger han og påpeger, at økologisk vinterraps med succes dyrkes på 50 centimeters rækkeafstand og radrenses, hvilket bør kunne overføres til hveden, dog med en rækkeafstand på 25 centimeter.