Stor interesse for kompost: Have- og parkaffald kan gøde 22.000 hektar øko-jord
Store mængder haveaffald og andre biomasser kan blive til kompost, der gøder jorden. Emnet tiltrak landmænd fra hele landet, da der sidste uge blev afholdt temadag i det sydøstlige Fyn.
Store mængder haveaffald og andre biomasser kan blive til kompost. Fotos: Malthe Karstensen
Der var stor interesse for at høre om kompost, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug tirsdag i forrige uge havde inviteret til temadag på Broholm Slot ved Gudme og efterfølgende rundvisning på deponianlægget Klintholm I/S ved Hesselager, der er ejet af flere fynske kommuner.
Omkring 50 landmænd fra hele landet blev opdateret på viden om sammensætning og anvendelse af kompost samt reglerne herfor.
Konsulent Anton Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug fortalte, at der på landsplan er 410.000 tons tørstof af have- og parkaffald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 hektar økologiske marker.
- Recirkulering er et centralt element i økologien, og med en udvidelse af det økologiske areal bliver vi i langt højere grad afhængig af næringsstoffer fra de restbiomasser, som er i det samfund, der omgiver os, fortalte han.
Afprøver kompost-produkter
Som en del af flere projekter er der på Klintholms asfalterede plads lagt tre miler op med kompost, hvor det primært er neddelt have- og parkaffald, der indgår, foruden forskellige andele af blandt andet madaffald, kløvergræs og tang.
Formålet er at lave og afprøve kompost-produkter, som landmænd kan udbringe på markerne, der dels er jordforbedrende ved tilførslen af organisk materiale, men som samtidig bidrager med næringsstoffer som gødning. Der er særligt et potentiale for det økologiske landbrug, hvor reglerne for brugen af ikke-økologisk husdyrgødning for nylig er blevet strammet.
Martin Johansen, direktør for Klintholm I/S fortalte de henved 50 deltagere om virksomhedens håndtering og kompostering af blandt andet have- og parkaffald.
Virker over flere år
Selv om kompost kan indeholde fornuftige mængder af de vigtige næringsstoffer, herunder kvælstof, så er gødningsvirkningen ofte mere langsigtet end ved tildeling af husdyrgødning, da blandt andet kvælstoffen frigives over længere tid.
Økologisk landmand Kurt Kjelde fra Vamdrup fortalte på dagen om egne erfaringer med kompost. Han komposterer alt fra have- og parkaffald til afklip fra fodboldbaner, men i forhold til gødningsvirkningen fremhæver han især én biomasse, der egner sig særligt godt til at blande i kompostbunken.
- Det bedste efter min erfaring er tang. I forhold til gødningsværdi, så er det kompost med tang, der er mest krudt i. Det er en af de få ting, hvor man kan se effekten på afgrøden allerede første år. Derudover er det relativt rent, det er nemt at håndtere, og det bliver hurtigt omsat, sagde Kurt Kjelde, der tildeler hjemmelavet kompost på alle sine marker hvert år.
Tangen kommer typisk fra oprensning af strandkanter, når store mængder er skyllet på land.
Ifølge reglerne må man kompostere i markstak uden overdækning, hvis der er tale om mindre end 100 tons uden husdyrgødning/dybstrøelse.
