Ændrede krav til økologisk produktion

Der kom en fodboldkamp og et verdensmesterskab, der desværre gik Danmarks næse forbi, i vejen, da Velas forleden afholdt arrangementet »Nye muligheder for økologisk landbrug«. Der til trods havde omkring 25 landmænd fundet vej til Vissenbjerg for at høre om den nye landbrugsreform og de fremtidige muligheder, der byder sig i det økologiske marked.

- Vilkårene skifter igen, og vi skal være fortrolige med de nye regler, lød det fra økologikonsulent Mia Worsøe, da hun bød velkommen.

Birgit Ingvorsen, landskonsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug fortalte dernæst om landbrugsreformen med fokus på økologi og fremhævede, at den nye reform har til formål at løse alle ni målsætninger i EU om en bæredygtig landbrugssektor, biodiversitet, miljø, klima og landdistriktsudvikling, de såkaldte GLM-krav.

- De danske bestemmelser blev godkendt i august. Nu venter vi blot på, at bekendtgørelser og vejledninger sendes i høring i løbet af vinteren. Det kan dog først ske, når en ny regering er på plads, fortalte Birgit Ingvorsen, men understregede, at de ordninger, der er meldt ud, er dem der skal benyttes for 2023.

- Den gamle ordning er lukket ned fra EU og den nye gælder fra 1. januar 2023. Men præcist hvornår vi har rammerne og reglerne på plads, ved vi ikke. Landbrugsstyrelsen selv tror på, at de har dem klar før EU-ansøgningsrunden begynder den 1. februar 2023.

Etårig arealstøtte

Blandt ændringer er, at den økologiske arealstøtte ændres fra en femårig til en etårig ordning for alle økologiske arealer, der er omlagt senest 1. januar 2023. De gamle femårige ordninger skal løbe ud, før der kan tegnes etårige ordningen på arealerne.

- Ligeledes stiger kvælstoftillægget og omlægningstillægget til 650 kroner pr. hektar pr. år og 1.600 kroner pr. hektar pr. år i to år, lød det fra Birgit Ingvorsen, der uddybede, at alle fra 2023 kan få omlægningstillæg.

- Eksisterende økologer, der får nye marker ind senest 1. januar 2023, kan søge om omlægningstillæg.

Der er en karensperiode på fem år. Har man tidligere haft økologisk produktion, men været ude af det, skal perioden som konventionel mindst være fem år for, at man kan få omlægningstillæg.

- Man kan dog altid omlægge sine arealer igen, hvis man vil det, og få et basistilskud.

- Der er krav om økologisk drift i fem kalenderår ved udbetaling af omlægningstillæg i to år.

Man kan få økologitilskud til brak, på trods af, at man ikke har en årlig høst fra arealet, som ellers er et krav til økologisk arealtilskud.

Braktilskud er basis på 870 kroner og på 2.670 kroner pr. hektar for arealer, der braklægger yderligere end kravet på fire procent.

- Kvælstoftillæg er som nu. Man skal være tilmeldt gødningsregisteret og der er et kvælstofloft på 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar, lød det.

Grundbetaling – hvad er nyt i 2023?

Nyt er det også, at betalingsrettighederne forsvinder. Alle får fra 2023 samme støttesats som grundbetaling.

- Nogle af dem med betalingsrettigheder med høje pålydende værdier vil få mindre i tilskud. Tilskuddet lander på cirka 1.900 kroner pr. hektar, forklarede Birgit Ingvorsen.

- Det vi har haft som de grønne krav, overgår til GLM krav, og man skal være aktiv landbruger, hvilket vil sige alle certificerede økologer, påpegede hun.

- Derudover kigger man på at lempe i hvilken periode, arealet skal være støtteberettiget, i stedet for, som i dag, hvor det er hele kalenderåret.

Tre meter bræmmer

Krav om bræmmer langs vandløb ændres fra to meter til tre meter.

- Siden 1. august har der været krav om tre meter bræmmer. Det, der kan være usikkert, er den præcise placering. Kortlag mangler pt., forklarede Birgit Ingvorsen og understregede, at kravet også gælder på vintersædsmarker.

Alle tre meter kan tælles med som brak. Men de gælder som ikke-produktive, så der må for eksempel ikke være afgræsning. Brakarealet fragår harmoniarealet i forhold til gødningskvoten.

Krav om minimumsjorddække

Kravet om minimumsjorddække er, ifølge landskonsulenten, meget sidestillet med reglen om pløjeforbud i efteråret, hvilken økologer er undtaget fra.

- Hvordan den bliver fremover, ved vi ikke. Dog står der en passus om, at økologer, der har behov for at jordbehandle på grund af ukrudt, gerne må. Hvordan det skal administreres, ved vi ikke, sagde hun til stor moro for salen.

Fire procent brak

Fremover skal alle landbrugere udlægge minimum fire procent af deres omdriftsareal som uproduktive arealer. Med uproduktive arealer forstås arealer, som ikke må dyrkes og/eller høstes. Der må ikke tages slæt og der må ikke afgræsses.

- Landbrugsstyrelsen har opstillet en række muligheder for at opfylde kravene i form af brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat samt eksisterende GLM-landskabselementer. Af disse er det tilladt at afgræsse markkrat samt eksisterende GLM-elementer, men afgræsningen må ikke medføre skade på elementerne, understregede Birgit Ingvorsen.

Markkrat

Markkrat omfatter klynger af træer og buske over 100 kvadratmeter, der findes på arealerne i 2022, og som ikke er berettiget til grundbetaling. Markkrat skal være mellem 100-5.000 kvadratmeter (0,5 hektar) for at indgå i kravet, det skal ligge på et omdriftsareal mindst fem meter fra markblokgrænsen og må ikke være smallere end ti meter på den korteste led.

- Markkrattet skal som minimum være dækket af 75 procent træer og/ eller buske fordelt på hele markkratarealet. Der må gerne afgræsses, hvis markkrattet ikke ødelægges eller beskadiges, forklarede Birgit Ingvorsen og understregede, at reglerne endnu ikke er helt klare, og at hun derfor udtalte sig med forbehold.

Småbiotoper

Småbiotoper omfatter nye delområder på et omdriftsareal, der kan etableres fra 2023, og hvor man udelader landbrugsaktivitet i en etårig eller flerårig periode. De kan derfor enten gro til med træer og buske, være våde eller bestå af højt græs.

- Man kan også vælge at tilplante et areal, hvis man har særlige ønsker til beplantningen. Vildt- og bivenlige tiltag (lærkepletter, insektvolde, urtestriber og urørte vildtstriber) kan også indgå som småbiotoper, fortalte Birgit Ingvorsen og uddybede, at vedvarende kortholdte harestriber og barjordsstriber ikke betragtes som en småbiotop.

Småbiotoper må højst være en hektar store og skal ligge mindst fem meter fra en anden småbiotop. Når de indgår i opfyldelsen af kravene, må de udgøre op til 50 procent af en mark. Hvis småbiotopen efter en årrække består af mindst 75 procent træer og buske, er det tilladt at lade den afgræsse.