Indtænk ukrudtsbekæmpelse i sædskiftet, og husk at placere vintersæden på marker i god gødningstilstand.
Af Kristoffer Gehlert Hilligsøe, planterådgiver, Fjordland
Økologisk planteavl er, hvad man gør det til, kan man sige. Det er al planteavl selvfølgelig, men man skal kunne tjene nok på sine ressourcer til, at man er konkurrencedygtig i markedet. Det er da min filosofi i hvert fald.
Man kan også være økolog med hjertet og så lægge vægt på, at uagtet hvad der sker i marken af spændende ukrudt, der tager energi, er der nok en god grund til det, hvor jorden vil sende et signal om en mangel på næringsstoffer, eller at den vil forsøge renovere sig selv. Det kan være tidsler, der afslører dårlig jordstruktur og måske fosformangel.
For tiden forsøger økologerne nok at få bjærget det sidste græs, majs eller få etableret det sidste vintersæd.
Den udfordrende vintersæd
Særligt vintersæden kan være en udfordring hos økologerne, da man skal udsætte såningen af kornet, så man får mindre fremspiring af ukrudt.
Jeg synes dog, vi ser, at vinterkorn giver lidt for lidt i forhold til input af gødning. Det er jævnligt et problem at få givet gylle eller afgasset biomasse tidligt nok i foråret, og afgrøderne kommer dermed til at stå og mangle næring og smider derefter sideskud, og dermed udbyttepotentiale, som især i rugen ikke kan reddes med meget gylle sent. Det giver for svage planter, som yder dårlig konkurrence over for ukrudt og skaber dermed større problemer senere i sædskiftet.
Derfor skal vi huske at placere vintersæden på marker med god gødningstilstand, så der er næring til rådighed for planterne ved vækststart. Det er jo også grundprincippet i økologien, at vi gøder jorden og ikke planterne. Det handler om at have omsætning og liv i jorden hele tiden. Det gør det selvfølgelig udfordrende, da det samtidig betyder, at vi skal have afgrøder på marken meget af tiden, så udvaskning undgås. Derfor bør man ikke have vintersorte marker.
Dette kan også være et godt argument for at så sine afgrøder til den tidlige side, da vi så har et næringsstofoptag i efteråret, men så skal der jo også være en plan for at få gødning ud tidligt. Det kan være et argument for at anvende de organiske gødninger, som kan spredes med en handelsgødningsspreder. 20 kg N i det tidlige forår, så har man da i hvert fald lige vundet lidt tid til, at gyllevognen kan færdes.
Styr på problemukrudtet
Man skal indtænke ukrudtsbekæmpelse i sit sædskifte, det være både i form af flerårigt kløvergræs, som er en grundpille i et robust økologisk sædskifte, og jordbehandling.
Her er det meget vigtigt, at man har overblik over sit problemukrudt. De fleste marker har godt af en harvning med fuld gennemskæring i august, så hurtigt efter høst som muligt. Tricket er, at det skal være en meget øverlig harvning og gerne med så lidt opblanding af jord som muligt. Vi ønsker jo ikke at begrave eventuelle ukrudtsfrø. De spirer eller henfalder bedst oven på jorden eller i de øverste par centimeter. Kvik vil også ligge i det øverste jordlag og er meget effektivt udtørret i august.
Gentagne harvninger i efteråret skal kun være på marker i meget ringe gødningsstand og med kvik som primære ukrudt. Tidsler og agersvinemælk kan for eksempel opformeres ved afhugninger i vintermånederne, hvor der ikke er en opadgående safttransport.
Afhugning af tidsler i blomst er meget effektivt til udpining. Den stabile ukrudtsstrategi er pløjning forud for såning, og særligt i foråret hæmmer man ukrudtet ved at pløje så tæt på såning som muligt. Det er dog ikke alle jordtyper, det er velegnet til, da man ofte foretrækker en vinterpløjning, her må man have tænkt sit sædskifte og ukrudtsbekæmpelse sammen, så det tillader en vinterpløjning.