Lange lige løgrækker
Hos Skiftekær Økologi ApS på Tåsinge satses der i stigende grad på den mere specialiserede produktion. Løg og kartoffelproduktionen fylder dog fortsat mest i markplanen.
Gården Skiftekær på Tåsinge med de karakteristiske lagerbygninger har været drevet økologisk siden 1998.
– Hvis vejret er til det, lægger vi kartofler omkring den 25. marts, fortæller daglig leder af markbruget hos Skiftekær Økologi ApS, Jesper Mortensen.
Nu hvor foråret nærmer sig med hastige skridt, har han markplanen klar over de 268 hektar jord, der hovedsageligt er beliggende nær gården Skiftekær på Tåsinge. Og han har umiddelbart også fået puslespillet omkring sædskifte, arbejdskraft og lagerplads til at gå op for denne sæson.
- Vi er hele året rundt omkring 25 fastansatte på gården, men så er der også løbende ansatte hjemme på ferie, så vi så vidt muligt undgår at skulle fyre folk, selvom vi er uden for højsæson, forklarer Jesper Mortensen.
Når de så nærmer sig højsæson med flere opgaver i marken, lejes 18 mand ind fra sidst i maj måned, hvor den første opgave er at luge løg.
Løg i potter
- I år skal vi levere alle løg til Coop, og de første planteløg i såkaldte jordpotter får vi her i uge 13, så dem begynder vi at plante omkring den 1. april, hvis vejret er til det, fortæller Jesper Mortensen.
Når det gælder forårsarbejdet omkring løgproduktion, starter det hele med en gang dybdeharvning. Siden bliver der kørt med en stenstrenglægger, inden der nedfældes gylle. Inden løgene plantes ud i april, jævnes jorden af med en såbedsharve.
- Løgene plantes ud i jordpotter med 5-7 løg i hver, og for at få så store løg som muligt, planter vi kun 100.000 potter pr. hektar med en afstand på 22-23 centimeter på langs og med 35 centimeter imellem rækkerne, forklarer Jesper Mortensen om selve udplantningen i hvert bed, der er 2,15 meter i bredden.
Alle arbejdsgange foregår med stor præcision via GPS-systemet, der både er monteret på traktor og redskaber, så når løgene er sat i snorlige rækker, bliver der vandet, så jorden sætter sig omkring planterne.
Der hyppes op og trækkes ud
Når så der begynder at blive grønt i bedene, skal der renses. Det foregår ligesom alt andet kun ved kørsel i de faste kørespor.
- Vi hypper jord op omkring potterne for at dække ukrudtet, så det bliver kvalt, og 5-7 dage efter strigles der i bedene, så jorden jævnes ud, og ukrudtet igen rappes op. Så ukrudtsrensningen er en kombination af at hyppe jorden op og trække den ud, forklarer Jesper Mortensen, der påpeger, at flere af redskaberne er dimensioneret, så de kan række over tre bede ad gangen.
Sidst i maj sluttes af med at luge i løgrækkerne, hvilket også er den sidste renholdelse, der foretages i afgrøden.
Kvælstoftildeling efter behov
Gødskningen i løgproduktionen foregår ved tildeling af husdyrgødning ved nedfældning, og det sker over 3-4 gange, men med omkring 40 kilo N pr. gang.
- Hver uge foretager vi nitratmålinger af jorden, for at følge kvælstofindholdet. Så vi gøder kun, når der er et behov og med en lille dosering for at undgå udvaskning, når nu vi vander så meget, som vi gør, alt afhængig af behovet.
Sidst i juli måned frilægges løgene så, når 85 procent af planterne har lagt sig. Så skal de ligge og tørre på marken i cirka halvanden uge, inden de køres hjem på lageret.
- På lageret tørrer vi først løgene med almindelig udeluft i en uges tid. Efter normale omstændigheder varmebehandler vi dem derefter i 10-14 dage for at slå eventuelle svampespore ihjel på grund af jordbakterier, hvorefter de køles ned. Først til 18-20 grader og så til 7-8 grader, alt afhængig af hvornår de skal bruges, siger Jesper Mortensen, der forklarer nærmere, hvordan man kan skære løget igennem for at kontrollere, om de skal køles yderligere ned.
- Det gælder om, at løghalsen tørrer og lukker sig, forklarer han nærmere, og lægger ikke skjul på, at der alene med løgproduktionen er lidt af en videnskab bag, hvis det skal lykkedes med succes.
Variation i sædskiftet
For at undgå at jorden bliver »løgtræt«, skal der helst gå seks år, inden der igen sættes løg på samme areal.
- For at få variation i sædskiftet anvender vi blandt andet vikker og rødkløverfrø, ligesom vi i år for første gang lægger honningurt ud i vårbyg, fortæller Jesper Mortensen, der påpeger, at det alle er kvælstoffikserende afgrøder med en høj forfrugtsværdi.
Det samme er gældende for ærter og grønne bønner, som Skiftekær Økologi i år prioriterer højt i markplanen.
Gødning er en mangelvare
Der er lagt op til, at der ikke fortsat må anvendes konventionel gødning i den økologiske produktion, ligesom der på nuværende tidspunkt må anvendes op til 50 procent af kvælstofnormen. Det er noget, som Skiftekær Økologi ser som lidt af en udfordring.
- Vi har lavet rigtig mange forsøg med grøngødning, men det er ikke en løsning, som vi tror på. Det er simpelthen for omkostningstungt, påpeger daglig leder Jesper Mortensen.
Han tror derimod mere på pelleteret hønsemøg, ligesom der tales meget om Øgro fra Daka.
- Hønsemøg kan måske også betale sig at flytte langt, da det er så koncentreret. Samtidig kan de udnyttes 100 procent i forhold til kvælstofnormen.
Farmtracking fungerer
Sidste år blev der installeret Farmtracking på Skiftekær, og det har været et succesrigt tilvalg.
- Sidste år fik vi hjælp til at komme i gang, men i år har jeg selvbrugt lidt tid på at lære systemet at kende og har selv fået markplanen lagt ind, fortæller Jesper Mortensen, der allerede kan mærke værdien af programmet.
Nu kan medarbejderne nemlig selv via deres telefon hente markplanen ind og se, hvilken afgrøde eller hvor meget gødning der skal være på den enkelte mark. Eller de kan gå ind og se, hvad der blev gjort sidste år.
- Jeg kan allerede mærke, at telefonen ringer mindre med sådanne spørgsmål, så det er system vi er blevet ret glade for, påpeger Skiftekær Økologi’s daglige leder.
Læggekartofler i alverdens sorter
Ved siden af Skiftekær Økologi har indhaveren Peter Bay Knudsen også virksomheden Bioselect, der har specialiseret sig i produktion og salg af økologiske læggekartofler og stikløg.
Virksomheden gennemfører hvert år forsøg med godt 50 forskellige sorter for hele tiden at finde frem til nye og bedre sorter, hvor det vigtigste parameter er en kartoffel med en god smag.
Desuden undersøges sorternes dyrkningsegenskaber, og målet er at finde frem til de sorter, som de tror på, er mest egnede til økologisk dyrkning.
I øjeblikket er der travlhed på pakkeriet, hvor blandt andet bestillingerne på læggekartofler via webshoppen håndteres og pakkes. Ligesom de stikløg og kartofler, der sælges via varehusene, pakkes det i færdige reoler med et bredt udvalg klar til forbrugerne.
Markplan
Udvalget af afgrøder hos Skiftekær Økologi ApS er bredt. Her er blot en række af de grøntsager, der er med i markplanen:
● Grønne bønner 18 ha
● Hokaido 33 ha
● Læggekartofler 45 ha
● Spisekartofler 9 ha
● Knoldselleri 8,5 ha
● Planteløg 15 ha
● Rødbeder 27 ha
● Vinterkål 4,5 ha
● Spidskål 25 ha
● Stikløg 12 ha
● Såløg 18 ha
● Sukkerærter 42 ha
Skiftekær Økologi
● Gården Skiftekær ejes af Marie og Peter Bay Knudsen
● Skiftekær har været drevet økologisk siden 1998
● På Skiftekær er der i dag 268 hektar jord
● Der produceres specialafgrøder i tæt samarbejde med Agernæs Øko
