Vicedirektør: Landbruget har fået en øget robusthed

Selvom 2021 har været udfordrende for en del landmænd, forventes det, at der sker et skifte i 2022.

Det konkluderer Andreas H. Brandt, vicedirektør, LandboNord, da LandbrugNord tager en snak med ham om forventninger til landbrugets økonomi i 2022.

- Der forventes højere afregningspriser i år både for mælkeproducenterne, men også for svineproducenterne, påpeger han og fortsætter:

- Lige nu er vi i fuld gang med at analysere regnskaber for 2021, og vi laver en landsdækkende analyse af 300 regnskaber i samarbejde med Kolding Herreds Landbrugsforening, LandboSyd og Vækst. Analysen løfter vi sløret for den 8. februar, hvor vi holder vores landbrugskonference.

Det drejer sig ifølge Andreas H. Brandt meget om at spotte tendenserne fra 2021, som siger noget om, hvordan det er gået i 2021, og hvor de særlige opmærksomhedspunkter er.

- Vi er desuden selv i gang med små 400 budgetter for 2022, og generelt må vi sige, at der er positive forventninger til 2022, konstaterer Andreas H. Brandt og tilføjer:

- Det handler meget om, at der er gældsafvikling i 2022 og det forventer vi med de nuværende forudsætninger.

Bedre afregningspriser i sigte

De historisk lave afregningspriser på smågrise i andet halvår 2021 har presset smågriseproducenterne – især hvis de har været på eksportmarkedet har det været en katastrofal udvikling, der forsat dræner likviditeten, men ifølge Andreas H. Brandt er der indikation på, at bunden er nået – og at efterspørgslen på smågrise igen stiger.

- I takt med, at produktionen af grise er faldende, er der også en vis forventning om, at afregningspriserne begynder at rette sig her i løbet af 2022, siger han og konstaterer, at der derfor fortsat vil være gældsafvikling og servicering af bankgælden for svineproducenterne.

Bytteforholdene er i øjeblikket negativt påvirkede for svineproducenterne som følge af, at der også er historisk høje priser på foder, energi og gødning.

- Samtidig er alle producenterne udsat for et vist lønpres i takt med, at arbejdsmarkedet har udviklet sig, som det har gjort, hvor der også er mangel på arbejdskraft indenfor landbrugssektoren, og det avler altså et øget lønpres, påpeger Andreas H. Brandt som dog er fortrøstningsfuld og fortsætter:

- Til gengæld er såvel mælkeproducenter som svineproducenter blevet mere effektive over en årrække. Danske landmænd har igennem en årrække øget effektiviteten i produktionen. Og den udvikling, forventer vi, fortsætter.

Mulighed for yderligere konsolidering

Især mælkeproducenterne ser ifølge vicedirektøren ud til at gå et rigtig godt år i møde.

- Afregningspriserne har været stigende i 2021, og det ser ud til, at det fortsætter ind i 2022. Samtidig er der noget, der tyder på, at der er god bund under efterspørgslen sammenholdt med det udbud, der er på markedet lige nu – og det er jo noget, der er guld værd for afregningspriserne, slår han fast.

Dermed får mælkeproducenterne mulighed for yderligere konsolidering i 2022.

- De har faktisk haft en – ikke prangende – men stabil økonomi gennem de seneste fem til seks år. Og det peaker yderligere i 2022 på grund af, at efterspørgslen på mælkeproducenternes produkter er så høj, som den er, understreger Andreas H. Brandt og fortsætter:

- De får en pæn økonomi i 2022, og det gør, at de får mulighed for at tænke yderligere i udvikling af virksomheden, hvilket vi også har en god dialog med en del af vores kunder om.

Han slår samtidig fast, at det selvfølgelig fortsat handler om at øge robustheden hos mælkeproducenterne, som har haft en høj gældsandel og dermed også en lav soliditet. Men de arbejder sig stille og roligt ind i en øget robusthed i form af den stabile indtjening og udsigten til en bedre indtjening i 2022.

- Vi oplever også, at der er en øget mental styrke hos mælkeproducenterne. Fordi de netop har været inde i en periode, hvor det ikke handlede om at slukke bål og brand, men hvor det handlede om at konsolidere sig og tjene nogle penge, fortæller Andreas H. Brandt og tilføjer:

- Og i takt med, at man har gjort det, har man også fået det overskud, der skal til for at tænke på nyudvikling – og omstilling af virksomhederne.

Planteavlerne oplever stor efterspørgsel

Planteavlerne oplever, at prisen på det, de producerer, er steget – og der er ikke noget der på den korte bane ifølge Andreas H. Brandt tyder på, at det lige sådan ændrer sig.

- Meget afhænger selvfølgelig af den høst, der kommer i 2022. men stadigvæk er der nok en forventning om, at priserne forbliver høje fremadrettet, da der er stor efterspørgsel efter produkterne, og der er også noget, der tyder på at lagrene ikke er fyldt op, siger han.

Lige nu er vi ved at kigge ind i planteavlernes økonomi for 2021 og analysere på det, og vi kan se, at prisen for afgrøderne er steget hen over 2021. Alt andet lige taler det for, at der er skal være en fornuftig økonomi i det samtidig med, at der har været en gennemsnitlig høst, vurderer han.

Råderummet er blevet større

- Konklusionen, når vi kigger på budgetterne for 2022, er, at landbruget har større robusthed og også større råderum, end de har haft i mange år, fastslår Andreas H. Brandt videre.

Det er imidlertid også ret afgørende, da han peger på, at usikkerheden og de kraftige udsving, som kommer med ret kort varsel, gør, at der er behov for, at landmændene har en større buffer, end de har haft tidligere.

- Det er store produktioner, og de har det med at tjene mange penge, når alting går den rigtige vej – til gengæld risikerer man også, at man i en periode ikke tjener penge, og derfor skal der også være en øget buffer i landbrugsvirksomhederne, lyder det fra vicedirektøren, som samtidig fastslår:

- Men det er landmændene også opmærksomme på – de har virkelig øget deres konsolidering, afdraget gæld og øget deres robusthed, så de er i stand til at stå imod, når der kommer de her kraftige udsving.

Og det er også noget, som bankerne bemærker.

- Når vi taler med bankerne, om hvordan de ser ind i fremtiden, er de godt klar over, at der kan være behov for noget mellemfinansiering i en periode, hvor indtjeningen så er dykket, men til gengæld er de også opmærksomme på, at der har været en betydelig gældsafvikling tidligere, og derfor er de selvfølgelig også villige til stadig at finansiere landbruget, fortæller Andreas H. Brandt.