Merrild: Naturligvis skal jordprisen være markedsdrevet
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, afviser, at organisationen taler jordprisen ned, som formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, anklager L&F for i Effektivt Landbrug Weekend.
- At sikre at jord handles til markedspris, er ikke at tale jordprisen ned, men derimod at holde fast i, at enhver hektar, der tages ud af drift, skal erstattes, lyder det fra Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto
- Lad mig slå helt fast: I Landbrug & Fødevarer og resten af klimapartnerskabet mener vi, at al jordudtagning skal ske frivilligt, og at prisen, som staten betaler, skal være markedsprisen på jord. At sikre at jord handles til markedspris, er ikke at tale jordprisen ned, men derimod at holde fast i, at enhver hektar, der tages ud af drift, skal erstattes.
Sådan lyder det i et nyhedsbrev, som Martin Merrild skrev til sine medlemmer i lørdags, efter at formanden formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, i Effektivt Landbrug Weekend anklagede Landbrug & Fødevarer (L&F) for at tale jordprisen ned i jordudtagningsprojekter.
- Markedsprisen er forskellig fra egn til egn, og det skal efter vores mening afspejle sig i de erstatninger, som staten betaler. Det er kun ret og rimeligt. Og så er det værd at huske, at jorden også har værdi, selvom den ikke dyrkes. Så mens andre forsøger at forvirre og forplumre, er vores standpunkt det samme: Udtagning skal ske på baggrund af frivillighed og med fuld erstatning til landmanden for tabt værdi, skriver Martin Merrild.
Flere bud på pris
Miljø- og Fødevareministeriet regner med, at det i gennemsnit vil koste 133.000 kroner at tage en hektar lavbundsjord ud af drift – inklusiv omkostninger til proces, m.v.
På den måde rækker de to milliarder kroner, som over de næste 10 år er sat af til jordudtagning af lavbundsjorde, til cirka 15.000 hektar.
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har imidlertid stillet forslag om at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift til en pris, som de to organisationer har beregnet til cirka 8 milliarder kroner. Det giver en gennemsnitspris på 80.000 kroner pr. hektar – altså langt fra de 133.000 kroner, som staten regner med.
Og det er her, at kæden hopper af for Flemming Fuglede Jørgensen.
- Det er vist den eneste erhvervsorganisation i Danmark, der taler priserne ned for deres medlemmer. Det tror jeg altså ikke, at jeg har hørt om før. Jeg måtte simpelthen læse det to gange, da jeg så det første gang. Det lød så åndssvagt, at det ikke kunne være rigtigt, sagde han til Effektivt Landbrug Weekend.
Tror på lavere pris
På et pressemøde i sidste uge forklarede L&F’s direktør Anne Arhnung og klimadirektør Niels Peter Nørring, at de 133.000 kroner pr. hektar, som staten regner med, er baseret på, hvad jorden har kostet i en række overståede jordudtagningsprojekter.
Men i disse projekter er der medregnet omkostninger til forskning, som ikke skal medregnes ved en ny jordudtagning, og omkostninger til projekter, som aldrig er blevet til noget, fremgik det af pressemødet.
Fremtidige jordudtagningsprojekter vil altså ifølge L&F og Danmarks Naturfredningsforening kunne gennemføres til en markant billigere hektarpris, end staten regner med.
Stor forskel
- I bekendtgørelsesforslaget til en ny støtteordning lægges op til engangskompensationer på 31.000 kroner pr. hektar for græsarealer og 56.000 kroner pr. hektar for omdriftsarealer, skriver Martin Merrild i sit nyhedsbrev.
- Derfra er der langt op til 133.000 kroner. Et beløb som nok mest af alt er et udtryk for, at myndighederne tilsyneladende skal bruge flere midler på proces end på erstatninger, tilføjer han.
