En ny ikke-målrettet screeningsmetode – der kan måle stort set alt, hvad der egentlig findes i grundvandet, og ikke kun tester specifikt for omkring 40 specifikke pesticider eller nedbrydningsprodukter, som man gør i dag – sådan en metode har i den seneste tid fået ekstra omtale.

Det sker, efter at det er kommet frem, at Geus, der står for den nationale grundvandsovervågning, har bedt om penge til at færdigudvikle metoden.

Ifølge Geus vil det koste cirka otte millioner kroner i indkøb. Ud over udgiften til indkøb af selve apparaturet regner Geus med, at det vil koste cirka 1,5 millioner kroner årligt de første tre år at udvikle metoden

Problemet med de metoder, som man anvender i dag, er, at der skal bruges mange miljøanalytiske metoder for at finde alle stofferne, og man finder kun de stoffer, som den pågældende metode »ser« efter.

 

Man er i gang i Aarhus

Politikere i rød blok har i blandt andet Politiken og Ingeniøren undret sig over, at regeringen ikke har sat penge af på Finansloven til at færdigudvikle metoden. Og det har medført flere spørgsmål til miljø- og fødevareministeren. Men metoden er allerede ved at blive udviklet. Men ikke af Geus. I stedet er Aarhus Universitet ved at udvikle metoden.

Det fortæller seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Martin Hansen til Effektivt Landbrug.

- Der er mange, der arbejder på det, men det er en stor investering. Nu har vi dog her ved Aarhus Universitet lavet den større investering for et lille år siden. Vi er ved at danne os nogle erfaringer og skal i disse uger ud at tage nogle prøver og måle. Nu skal vi prøve at realisere det, så vi kan se, hvad der er i vores grundvand og overfladevand, siger han.

Er det præcis det samme, som Geus vil lave, som I er ved at lave?

- Det er præcis det samme. Jeg tror også godt, jeg ved, hvor de har fået ideen fra. Men sådan er det.

Martin Hansen understreger, at det ikke kun er pesticider og nedbrydningsprodukter fra landbruget, det drejer sig om, men alle miljøfremmede stoffer. Altså heriblandt også, hvad der eksempelvis ender i grundvandet af kemirester fra eksempelvis byggeri og spildevand.

Ifølge forskeren vil det formentlig ende med, at man med metoden kan teste for tusindvis af stoffer, når man med tiden har opbygget et stort dataarkiv.

- I dag bruger man vel omkring ti forskellige målrettede metoder for at måle for 40 stoffer. Hvis du bruger en stor screeningmetode, som den her, så behøver du ikke spilde tiden ved at analysere for stoffer, der ikke er der i forvejen. Finder du for eksempel syv stoffer i screeningsmetoden, så skal du efterfølgende kun gå ind og måle koncentrationen på dem, siger han og fortæller, at der findes masser af målrettede metoder, som man kan bruge til det formål.

- Med tiden så tror jeg dog, at den her metode bliver så god, at vi også vil kunne måle koncentrationerne direkte. Det ser som sagt meget lovende ud, siger Martin Hansen.

Forventer I at få nogle ubehagelige overraskelser, når I finder ud, hvad der er i vandet?

- Det vil jeg ikke forholde mig til. Jeg synes dog bare, at vi skal til at finde ud af, hvad der egentlig er i vores vand. Så må vi tage vurderingen i forhold til sundhed og eventuel rensning bagefter. Men det er der nogle andre, der arbejder med.

- Men udviklingen er virkelig spændende, da teknologien er nået så langt frem, siger Martin Hansen.

 


- Vil sandsynligvis finde noget, hverken landbrug eller byens folk bryder sig om

Fra brancheorganisationen Dansk Planteværn, som repræsenterer de firmaer, der leverer kemi til landbruget, tager man vel imod udsigten til den ny screeningsmetode, som man netop nu er ved at udvikle på Aarhus Universitet.

Det fortæller direktør Tanja Andersen. Hun forklarer, at der med den nye metode bliver mulighed for at skabe en »baseline« for, hvad der findes af uønskede ting i vores grundvand, og i hvilke mængder de findes.

- Man kommer med stor sandsynlighed til at finde stoffer i vandet, som hverken byens folk eller landbruget vil synes om, men med denne metode vil vi få mulighed for på tværs af brancher at prioritere indsatsen med bedst muligt resultat for grundvandet, siger hun.

Hun forklarer, at når stofferne findes, så venter et arbejde med at få kortlagt, hvad det er for stoffer, som stadigvæk benyttes i dag.

- Når vi med Aarhus Universitets nye metode får vished for, hvad der findes af stoffer i vores grundvand, så er det også vigtigt at få kortlagt, hvilke stoffer der bruges i dag, og hvilke stoffer der ikke har været brugt i en årrække, for vi kan ikke begrænse fortidens synder ved at sætte ind mod nutidens brug, siger Tanja Andersen.
 
Planter