God etablering af pløjefrit dyrket vårsæd
Ved en tidlig såning er det vigtigt at holde øje med dybden, hvori jordfugten befinder sig, lyder det fra Agrovi, der forleden holdt demo-møde om Sund Jord i Skåne med fokus på optimalt såtidspunkt, sådybde, tidspunkt for nedvisning og companion crops.
Planteavlskonsulent Henrik Fredsgaard Larsen gennemgår her de storparcelforsøg, som Agrovi har anlagt i Skåne for at undersøge optimal etablering af vårsæd ved pløjefri dyrkning. Fotos: Agrovi
I tirsdags samlede det sjællandske rådgivningsselskab Agrovi omkring 40 hovedsageligt svenske planteavlere på Kroktorpsgård i Skåne.
- I Sverige er grænsen for forsamlinger i øjeblikkket på 50 personer, fortæller planteavlskonsulent Henrik Fredsgaard Larsen, der fra Agrovis side stod for dette demo-arrangement af storparcelforsøg indenfor conservation agriculture og pløjefri dyrkning.
- Formålet var at se på variationer indenfor etablering af vårsæd i form af for eksempel al for tidlig såning, rettidig såning og al for sen såning.
Baggrunden er en debat om, hvorvidt der skal ventes længere med at så ved pløjefri dyrkning end i marker, der bliver pløjet.
- Eller skal man for eksempel kompensere ved at gå op i udsædsmængde eller ændre på andre forhold ved etableringen, forklarer han.
Presset vårsæd
Demonstrationsparcellerne på den skånske gård lykkedes over al forventning i det tørre forår.
- På grund af det specielle vejr her i foråret har vårsæden været presset. Så behandlingerne slog meget tydeligt igennem. De mindre optimale behandlinger har virkelig givet en dårlig afgrøde, og med de gode behandlinger står der nu en flot afgrøde, fortæller Henrik Fredsgaard Larsen.
- Opgaven med etablering af vårsæd så tidligt som muligt er at få placeret udsæden på et fugtigt jordlag med lidt løs muld omkring sig. I år som i år med det konstant tørre vejr har løsningen været at så tidligt og dybere end normalt. Modsat i et vådt forår, hvor udsæden så skal placeres mere øverligt end normalt.
Vejrforholdene er således en faktor, der påvirker den optimale sådybde, så kernen altid kan placeres i fugtig jord.
Rette jordtemperatur
Ofte hører man, at upløjet jord er mere kold i foråret.
- Derfor kan en let strigling umiddelbart før såning i nogle tilfælde få gang i en jordopvarmning. Ved en tidlig såning er det også væsentligt at holde øje med dybden, hvori jordfugten befinder sig. Her kan kernen med fordel bedst placeres en til to centimeter øverst i jorden fremfor tre til fire centimeter nede.
- Dermed kan man opnå succes med en tidlig etablering ved direkte såning. Det er meget væsentligt, at man har fokus på, at netop det jordlag, man placerer kernerne i, er tjenligt. Måling af jordtemperatur skal derfor foregå i netop det jordlag, som man vil så i – ikke dybere nede, understreger Henrik Fredsgaard Larsen.
Derfor sparer man nok jordbehandlingsudgifter på conservation agriculture-dyrkning, men det kræver til gengæld en omhyggelighed med at tilpasse sådybden til de aktuelle fugt- og temperaturforhold i jorden, hvis man vil opnå en optimal etablering. Ligeledes skal også spiringsprocenten justeres i forhold til såbedet, så udsædsmængden kommer til at passe med det såbed, man kører og arbejder med.
- Vi kan ikke regne med 90 procent spiring, når vi ikke arbejder under perfekte forhold. Det er oftere kun 80 procent spiring. Denne faktor er også meget væsentlig at arbejde med for at opnå den gode etablering, hvor vi rammer et fornuftigt planteantal, siger Henrik Fredsgaard Larsen.
Nedvisning på urørt jord
De mest tydelige forskelle kan dog ses i forskellige tidspunkter for nedvisning med glyphosat.
- Ved forekomst af græsukrudt og andet ukrudt fra efteråret skal man klart sprøjte med glyphosat, før man laver noget som helst i ens kommende pløjefri/direkte såede vårsædsmark, fortæller Henrik Fredsgaard Larsen.
- Det kan nemlig være svært at undgå, at man selv ved en skiveskærssåmaskine ikke kaster lidt jordklumper op, som derved kan skjule nogle ukrudts- og græsplanter fremspiret i løbet af efteråret eller i en mild vinter. De kan så vokse videre efter sprøjtning.
Omkring etablering af companion crops viste demoparcellerne bedst etablering ved let indarbejdelse i jorden af udsæden frem for blot udspredning.
De svenske planteavlere har i øvrigt ikke en FRDK-forening, som vi har i Danmark.
- Derfor er de forskellige ildsjæle blandt de svenske pløjefrie dyrkere spredte og uden den samme vidensdeling, som vi nyder godt af herhjemme, slutter Henrik Fredsgaard Larsen.
