Kartoffelhøsten 2017 bliver ikke glemt lige med det første. Nogle nordjyske avlere kan stadig stå og kigge på flere hektar, som står under vand og aldrig kom op. Andre avlere har stadig ikke fået armene ned af ren begejstring over rekordudbytter.

- Avlerne i Nordjylland har fået et udbytte på 750 tønder i snit, fortalte planteavlskonsulent Jannie Rendbæk Sørensen, og viste et billede af en enkelt kartoffel på 1.311 gram ved »Planteavl anno 2018« - et planteavlsarrangement ved rådgivningsvirksomheden Agri Nord i Aalborg.

Den megen nedbør besværliggjorde ikke kun optagningen, men også lagrene.

- Vi så enkelte steder, hvor kartoffellagrene brændte sammen i oktober og november, sagde Jannie.

Lave ubrugelige arealer skal ud

Hun opfordrede de tilhørende til at tage et seriøst kig på deres kartoffelarealer og få kasseret de arealer, som er så lave, at de ikke egner sig til kartofler.

- Og så skal i altså huske altid at sætte en tidlig sort, på de øvrige lave arealer, sagde Jannie Rendbæk Sørensen.

Placering af fosfor

Efter de nye fosforregler trådte i kraft, er det måske endnu mere end før, blevet interessant, at udnytte fosforen bedre.

Fosfor er vigtigt for den tidlige plantevækst, knoldsætning og indlagring af stivelse.

Fosfor bevæger sig kun meget lidt i jordvæske, og rødderne skal derfor hen til fosforen, for at udnytte det optimalt.

Ved bredspredning af fosfor optages kun mellem 1 og 10 procent i samme sæson, mens mellem 25 og 35 procent af fosforen bliver optaget ved at placere det.

- De steder der har placeret fosfor i rillen har oplevet planter, som har været i blomst en uge før, 15 centimeter højere plante, optagning ti dage før og et højere udbytte, fortalte Jannie Rendbæk Sørensen.

Delt kvælstoftildeling

Hun slog et slag for delt kvælstoftildeling i kartoffelmarkerne.

Hvis marken får for meget kvælstof vil planterne afmodne for sent, hvilket vil give et lavere stivelsesindhold og tab ved optagning. Får planterne derimod for lidt kvælstof vil man mangle udbytte.

- I kan bruge planteanalyser, hvor i tildeler marken den forventede kvælstofmængde minus 30-40 kilo kvælstof. Herefter tager i 3-4 saftanalyser med en uges mellemrum med start cirka 25 dage efter fremspiring. Herefter bruger man analyserne og tildeler mellem 0 og 80 kilo kvælstof fra 15. juni til den 15. juli, sagde Jannie Rendbæk Sørensen.

På den måde kan man ramme en mere præcis kvælstoftildeling.

Aggressivt skimmeltryk

Vejret i 2017 kan der som bekendt ikke laves om på, og derfor skal kartoffelavlerne lære af sidste års udfordringer. Et år hvor blandt andet skimmeltrykket eksploderede.

Tidligere gik infektionstrykket fra 0-40. I dag går det fra 0-100 og de seneste år er infektionstrykket kommet op på både 60- og 80.

- Vi så et meget mere aggressivt smittepres fra plante til plante sidste år, fortalte planteavlskonsulenten.

Skimmel koster

Der er mange penge at hente ved at minimere skimmel i sine marker. Er 3 procent af en mark angrebet koster dette 4 hkg stivelse mindre, i forhold til hvis marken ikke var angrebet, hvilket beløber sig i et tab på omkring 1.280 kroner pr. hektar.

Er 10 procent af marken angrebet af skimmel, betyder det 14 hkg stivelse mindre og koster 4.480 kroner pr. hektar.

Hvis 30 procent af ens mark har skimmel, får man 36 hkg stivelse mindre, i forhold til, hvis marken ikke havde skimmel. Her koster tabet omkring 11.520 kroner pr. hektar.

Kartoffelskimmel kan overleve i jorden i 4-5 år.

Vær på forkant med sprøjtningerne

Skimmel kan forebygges ved at være på forkant med sprøjtningerne.

Stopsprøjtninger er ikke en strategi, men udelukkende et tegn på, at man er kommet for sent, lød det fra planteavlskonsulenten.

- I skal lære midlerne at kende, og bruge dem rigtigt. Og så hellere gå ned på 6-dagen end at komme bagefter, sagde Jannie Rendbæk Sørensen.

Planter