»First mover« fra Hejnsvig
Tilfældigheder gør, at landmand Søren Krogh ved Hejsnvig kommer i gang med gradueret gødning
Landmand Søren Krogh ved Hejnsvig, (tv), betragter ikke sig selv som en ”first mover”. Men ifølge planterådgiver Hanne Binderup Jacobsen, Sagro, th), er han den første, hun kender til, der kommer til at omsætte fakta fra Cropsat.dk i gradueret tildeling af gødning i løbet af den kommende tid.
Landmand Søren Krogh ved Hejnsvig betragter ikke sig selv som en ”first mover”. Men ifølge planterådgiver Hanne Binderup Jacobsen, SAGRO er han den første, hun kender til, der kommer til at omsætte fakta fra Cropsat.dk i gradueret tildeling af gødning i løbet af den kommende tid.
- Det er jo ikke investering, jeg lige er gearet til selv, så det er lidt tilfældigt, ham, jeg deler maskiner med, har købt noget udstyr, der kan håndtere det, siger Søren Krogh. Han regner derfor med at tage udstyret i brug snarest, men først skal han have gylle kørt ud i tide – før konfirmations-sæsonen. Sidst i april vil han afprøve gradueret gødskning ud fra Cropsat-data, og hvis det bliver en succes, vil den sidste gødskning medio maj også ske som gradueret gødskning via Cropsat-data
Søren Krogh har især én mark, hvor Cropsat.dk viser stor variation i vegetationen, og det er den, han vil afprøve den graduerede gødskning på.
Normalt ville han her sprede 40 kg N per hektar jævnt ud over marken i hver af de to tildelinger, hvilket vil betyde, at nogle af områderne kunne risikere at få for lidt, mens andre dele af marken, ville få så meget for meget, at det ville give lejesæd.
- Det er jo ikke investering, jeg lige er gearet til selv, så det er lidt tilfældigt, ham, jeg deler maskiner med, har købt noget udstyr, der kan håndtere det, siger Søren Krogh. Han regner derfor med at tage udstyret i brug snarest, men først skal han have gylle kørt ud i tide – før konfirmations-sæsonen. Sidst i april vil han afprøve gradueret gødskning ud fra Cropsat-data, og hvis det bliver en succes, vil den sidste gødskning medio maj også ske som gradueret gødskning via Cropsat-data
Søren Krogh har især én mark, hvor Cropsat.dk viser stor variation i vegetationen, og det er den, han vil afprøve den graduerede gødskning på.
Normalt ville han her sprede 40 kg N per hektar jævnt ud over marken i hver af de to tildelinger, hvilket vil betyde, at nogle af områderne kunne risikere at få for lidt, mens andre dele af marken, ville få så meget for meget, at det ville give lejesæd.
Kan spare op til 300 kr./ha
Med Cropsat og et tildelingskort kan Søren Krogh nu langt mere præcist dosere gødningen, så de ”tynde” områder får mere. Søren Krogh har ikke noget bud på, hvor meget han økonomisk regner med at få ud af den graduerede tildeling. Men i første omgang sparer Cropsat billederne ham for en fysisk inspektion og vurdering af marken.
Hvis den mere præcise tildeling samtidig giver mindre lejesæd, kan han spare høstomkostninger og eventuelt også en vækstregulering, så den samlede besparelse kan hurtigt løbe op i 2 – 300 kr./ha.
Han vil sikkert ikke komme til at bruge mindre gødning, men den vil til gengæld gøre gavn, hvor det spredes, så udbyttet skulle i sidste ende gerne blive højere.
- På sigt forventer vi, at gradueret gødskning bliver en del af tiltagene i den målrettede regulering, siger Hanne Binderup Jacobsen. Her kan gradueret gødskning erstatte en del af kravet om efterafgrøder. Dette vil give Søren større frihedsgrader i hans markplan, der er sammensat af vårbyg, vinterhvede, frøgræs og stivelseskartofler, og derfor ikke et sædskifte, hvor der er plads til en masse efterafgrøder.
Hvis den mere præcise tildeling samtidig giver mindre lejesæd, kan han spare høstomkostninger og eventuelt også en vækstregulering, så den samlede besparelse kan hurtigt løbe op i 2 – 300 kr./ha.
Han vil sikkert ikke komme til at bruge mindre gødning, men den vil til gengæld gøre gavn, hvor det spredes, så udbyttet skulle i sidste ende gerne blive højere.
- På sigt forventer vi, at gradueret gødskning bliver en del af tiltagene i den målrettede regulering, siger Hanne Binderup Jacobsen. Her kan gradueret gødskning erstatte en del af kravet om efterafgrøder. Dette vil give Søren større frihedsgrader i hans markplan, der er sammensat af vårbyg, vinterhvede, frøgræs og stivelseskartofler, og derfor ikke et sædskifte, hvor der er plads til en masse efterafgrøder.
