HØST-TOUR
10 afgrøder i sædskiftet: - Jeg gider faktisk ikke rigtig dyrke hvede
Der er ti afgrøder i sædskiftet på de 400 hektar, Agrola dyrker ved Norsminde Fjord syd for Aarhus. Tirsdag blev der høstet op i fremavlsærterne, og herefter fortsatte mejetærskeren i vårbyg til malt på gammel søbund.
Planlageret hos Agrola var en stor investering, men er en afgørende del af strategien om at lykkes med et bredt og fagligt udfordrende sædskifte. Her tippes de sidste fremavlsærter af. Foto: Kasper Stougård
Netop, som jeg drejer ind mellem driftsbygningerne, tømmes den sidste tankfuld ærter af Agrolas Lexion 670. Det sidste læs tippes i dyngen i det otte år gamle planlager, og så er der gjort klar til næste afgrøde i det alsidige sædskifte på landbruget, der ligger ved Norsminde Fjord syd for Aarhus.
- Det skal holde i mindst hundrede år, før det har betalt sig hjem, men det giver os muligheden for at dyrke nogle afgrøder, som kan give os en anden afregning, end vi ellers kunne få, siger Anne Arentoft Kristensen om det gennemførte planlager.
- Vi vil gerne ad åre derhen, hvor vi kan kalde vores dyrkningsform regenerativ
Anne Arentoft Kristensen, planteavler, Norsminde Fjord
Ud af de 400 hektar, der er i markplanen her på stedet, ligger 110 hektar på gammel søbund. Det gælder også for vårbyggen, som mejetærskeren starter op i tirsdag eftermiddag. Jorden er varierende, men mest af alt dyrkningssikker. Og på den måde adskiller det sig fra de lerede bakker, der rejser sig foran os, når vi står med ryggen til Saksild Bugt. Her ligger også en del af Agrolas jord, men Anne Arentoft Kristensen lægger ikke skjul på, hvilken markblok, hun er mest tilfreds med.
- Vi er lidt heldige, for vi har jo kanalerne, som vi selv passer, og vi pumper vandet herfra. Det laveste punkt hernede ligger cirka 1,75 meter under havoverfladen, siger hun.
Anne Arentoft Kristensen arbejder mod at kunne kalde sin dyrkningsform regenerativ. Her kontrollerer hun rajgræsudlægget, som er sået på hveranden række i bygmarken.
Skal gøre sig fortjent til at pløje
Vårbyggen er sået den 17. april på dobbelt rækkeafstand med rajgræsudlæg i bunden. Det betyder også, at det efterhånden er ved at lægge sig ned, fordi den enkelte plante ikke har så meget at støtte sig op ad. Derfor er det med at få marken høstet, inden det forventede regnvejr onsdag og torsdag.
- Jorden er ret sandet og løs på den her mark, så vi kan nok ikke undgå, at det vil slæbe lidt, når vi høster det, siger Anne Arentoft Kristensen.
Vårbygmarken er pløjet før etablering. Det er typisk praksis før udlæg, men ellers bliver ploven kun brugt, når der ikke er nogen vej udenom.
- Vi skal gøre os fortjent til det. Det gør vi ved at være flittige til at bruge efterafgrøder og ved at have et alsidigt sædskifte, hvor vi eksempelvis kun dyrker hvede efter rigtig gode forfrugter som hestebønner og raps, siger Anne Arentoft Kristensen.
Jorden i den gamle søbund er sandet og løs. Det betyder, at byggen, der flere steder er gået i leje, har tendens til at slæbe under høsten med Agrolas Lexion 670.
Retning mod regenerativt
Det betyder, at der i år kun er 62 hektar hvede i markplanen, for hun lægger ikke skjul på, at det ikke er en afgrøde, der siger hende noget.
- Jeg gider faktisk ikke rigtig dyrke hvede, siger Anne Arentoft Kristensen.
Til gengæld er der ærter og vinterbyg til fremavl, maltbyg, vinterraps, rajgræs, hvidkløver, rødsvingel, hestebønner og grynhavre at finde på de 370 hektar, der skal høstes i år. Næste år kommer der også rug ind, og så er der nok noget andet, der ryger ud.
- Vi vil gerne ad åre derhen, hvor vi kan kalde vores dyrkningsform regenerativ, siger Anne Arentoft Kristensen og fortsætter:
- Vi ved jo godt, at nogle af de midler, vi bruger, faktisk arbejder mod nogle af de ting, vi gerne vil have jorden til at gøre for os. Derfor skal vi også huske at gøre noget andet godt, når det er nødvendigt at bruge den slags ting. Det gælder også jordbearbejdning.
Jorden i det, der engang var Kysing Sø, er varierende, men mest af alt dyrkningssikker sammenlignet med lerjorden i det bakkede landskab, der rejser sig mod vest.
Fokuserer på miljøpåvirkning
Humusindholdet i den gamle søbund er ikke umiddelbart så højt, at det kan kategoriseres som lavbundsjord. Men Norsminde Fjord er ikke desto mindre ét af de områder, der bliver nævnt, når der bliver talt om naturgenopretning.
- Det betyder jo, at vi overvejer meget, hvor mange kræfter vi kan lægge i at opbygge alt det gode i jorden her. Hvor meget vi skal investere, hvis det pludselig skal være natur. Men det betyder også, at vi tænker meget over, hvor meget vi bruger af hjælpestoffer, for jeg håber, at hvis vi kan vise, at vi faktisk ikke udleder noget nævneværdigt med den måde, vi dyrker jorden på, så får vi måske lov til at fortsætte.
Vårbyggen skal gerne give omkring 7,5 tons pr. hektar, for at Anne Arentoft Kristensen er helt tilfreds, og med en sådato midt i april og tildeling af en passende mængde hønsemøg, ligger forventningerne i det niveau.
- Men vi ved ikke noget om vores udbytter endnu, for vi har kun udbyttemåleren i mejetærskeren at forholde os til. Og den er ikke kalibreret, så den kan vi ikke stole på, siger hun og glæder sig over, at der, når vårbyggen er høstet, kun mangler havre og hestebønner.
Pickup-bordet, der er købt i samarbejde med en nabo, giver en fleksibilitet i det brede sædskifte. Blandt andet er fremavlsærterne skårlagt og høstet med pickuppen.
