Ingen er vel i tvivl om udfordringen efter det seneste års rekordnedbør. Spørgsmålet er, om du har kræfter og overskud til at gøre noget. Desværre er alternativet, at din landbrugsjord langsomt, men sikkert taber dyrkningsværdi.
Af Erik Sandal, Seniorrådgiver Planteavl, Velas
Der er brugt mange penge og meget tid på at udbedre dårlige dræningsforhold her i foråret og nu igen i efteråret. Desværre er der ofte tale om lappeløsninger, som ikke holder på den lange bane, men som er nødvendige for at kunne etablere afgrøderne.
Det er nu i efteråret, du skal udarbejde en plan for bedre afvanding. En plan, som på kort sigt kan afhjælpe akutte problemer, men også sørge for, at dine marker er i god dræningstilstand fremover så dyrkningsværdien bevares.
Løsning af akutte drænproblemer
Du har sikkert i frisk erindring, hvor de mest akutte problemer med afvanding findes i de enkelte marker – du kender de våde huller, og hvor du har siddet fast. Måske ved du ikke præcist, hvorfor problemet eksisterer.
Et godt hjælpemiddel til at finde problemet er naturligvis et drænkort, der viser eventuelle dræns placering, og hvor de løber ud i vandløb. Du kan få hjælp af de digitaliserede drænkort, der for nogle kommuners vedkommende kan findes på landmand.dk.
Når du har overblik over dette, skal du finde svaret på følgende spørgsmål:
1. Er drænene tilstoppede, eller er drænrørene ødelagt?
2. Er drænrørenes dimensionering for lille i forhold til det areal, de skal afvande?
3. Er der et vandstandsende kompakt jordlag over drænrørene?
4. Er der frit udløb til vandløb, eller er udløbet under vandoverfladen?
Hvis drænrørene er tilstoppede eller ødelagt, kan spuling og erstatning af de ødelagte rør forholdsvis let gennemføres, men samtidig bør du naturligvis overveje, om hele markens drænsystem er ved at være udtjent.
Ofte er drænrørene lagt i bunden af en lavning, og modtager derfor overfladevand og afstrømning fra et relativt stort areal. En god løsning vil her være at supplere med sidedræn, som føres uden om lavningen, så drænledningen i bunden af lavningen aflastes. Sidedræn lægges på tværs af skråningen og føres til en hovedledning med tilstrækkelig kapacitet.
Forskellige udfordringer
Mange oplever, at jorden omkring drænene i lavninger, hvor der står vand på overfladen, er tør, og rørene intakte. Det skyldes, at jorden gennem tiden er blevet så kompakt, at vand ikke kan nå ned til drænrørene. Her kan problemet afhjælpes ved at føre filtergrus til under pløjelaget, så der dannes en slags brønd, hvor vandet kan trænge ned.
Et større problem er, hvor udløbet af drænsystemet er under vandoverfladen i det vandløb, der skal modtage drænvandet. Ofte er der tale om, at bundkoten i vandløbet er steget som følge af manglende oprensning, og hvis der er tale om kommunale vandløb, kan det være en større sag at få det gjort.
Hvis der på drænledningens vej ned mod vandløbet er en vis højdeforskel, kan en løsning være at åbne drænledningen i en afstand til vandløbet, så der dannes frit afløb.
En langsigtet plan er nødvendig
Det er vurderet, at der i Danmark er behov for ny- eller omdræning af godt 400.000 hektar landbrugsjord, og på mange ejendomme ligger der en stor opgave i at sikre den fremtidige dyrkningsværdi ved at renovere og udbygge drænsystemet. Den opgave klares ikke på en sæson, og derfor bør du få udarbejdet en plan for, hvordan du kan komme i mål. Jeg vil foreslå, at du begynder med at lave en plan, der rækker fem år frem i tiden.
Først og fremmest skal du have overblik over, hvilke marker der trænger til nydræning/omdræning. Udvælg de marker, hvor du mener, at udfordringen er størst, og hvor du bedst kan forbedre markernes dyrkningssikkerhed ved en bedre afvanding. Luftfotos og satellitbiller kan være en god hjælp til at danne dette overblik. Måske er der marker, som det ikke er realistisk af få afvandet ordentligt – her kan du så overveje forskellige ekstensiveringsordninger. Endelig skal du naturligvis også vurdere den fremtidige arealanvendelse på marken. Dræning af marker, hvor der for eksempel er planer om solcelleanlæg, er næppe en god ide.
Vigtige forhold, når du skal lave en større drænplan, er:
• Valg af drænmetode – gravefri dræning eller dræning med gravemaskine
• Plan for, hvordan dræn skal vedligeholdes
• Valg af drændybde og afstand med drænledninger
• Tilkoblingsmuligheder eller destruktion af eksisterende drænsystem
• Overvejelser om valg af filtermateriale
• Vurdering af tilstanden i det vandløb, der skal modtage drænvandet
• Skal der etableres åbne grøfter, eller er pumpning af vand til vandløb nødvendigt?
• Lovgivningsmæssige forhold – er der noget, der begrænser den frie dræningsret
• Økonomisk kalkule
Denne plan skal gerne munde ud i, at du kan kontakte relevante drænmestre, som så kan udarbejde et endeligt projekt.
Økonomi i dræning
Der vil være stor forskel på omkostningen til et drænprojekt. De billigste vil formentlig kunne gennemføres for 12.000-20.000 kroner pr. hektar, mens mere komplicerede systemer kan løbe op i 30.000-35.000 kroner pr. hektar. Kan det overhovedet betale sig, og hvor lang tid vil der gå, før investeringen kan betale sig hjem?
Det afhænger naturligvis af det merudbytte og de andre fordele, der kan opnås ved en bedre afvanding. Merudbytter på 15-20 procent er absolut ikke urealistiske, og i de meget våde områder vil det nok nærmere være 50 procent. Hertil kommer bedre farbarhed til etablering, gødskning, planteværn og ikke mindst høst.
I nedenstående eksempel har jeg regnet på en mark på 30 hektar, som er dårlig drænet. Jeg har regnet med følgende variation i udbyttetab: 10 procent af arealet giver et udbyttetab på 30 procent, 40 procent af marken giver et udbyttetab på 15 procent, og i resten af marken er udbyttetabet fem procent.
Økonomien er regnet som gennemsnit af et femmarks-skifte med vinterraps – vinterhvede – vinterhvede – vårbyg – vinterbyg.
Med udgangspunkt i standardkalkuler for afgrøderne vil det gennemsnitlige merudbytte være cirka 1.400 kroner pr. hektar eller 42.000 kroner i alt. Hvis der investeres 25.000 kroner pr. hektar, svarende til 750.000 kroner, vil investeringen således være tilbagebetalt på 18 år (uden hensyn til rente og prisstigninger). Eller en anden måde at beregne det på er, at der kan investeres 970.000 kroner i alt, svarende til godt 32.000 kroner pr. hektar, hvis der regnes med en nettorente på tre procent og en levetid af drænsystemet på 40 år. Bemærk at sidst nævnte kun lige dækker omkostningen, så der faktisk er tale om en nulforretning. Skal der være overskud, skal investeringen være mindre, eller levetiden være længere eller nettorenten være lavere.
Ovenstående tal skal kun tages som udtryk for, at dræning i mange tilfælde vil være en god ide, men der skal ses langt, og du skal være sikker på, at du enten selv kan råde over jorden i de næste mange år, eller at den investering, du foretager, vil øge værdien af jorden for eventuelt fremtidigt salg.