BJ-Agro oplever en støt stigende interesse for planteanalyser – særligt i kartofler. Og analyserne kan være et godt værktøj til at reducere udvaskning og klimabelastningen, mens man sikrer optimalt udbytte i kartoflerne.
Siden BJ-Agro i 2021 lancerede Plant Portal og begyndte at tage planteanalyser i stedet for saftanalyser, er antallet af årlige analyser mere end fordoblet.
- Siden vi begyndte, har vi omtrent fordoblet antallet af planteanalyser, vi tager. Og interessen er stadig støt stigende. Langt størstedelen af dem er i kartofler, men det er også i korn, raps og majs, siger Tobias Jensen, agrobiolog ved BJ-Agro.