Af Claus Vestergaard Jensen, planteavlskonsulent ved NF Plus

Rettidig etablering af raps på nordlige lokaliteter er mellem den 10. og 20. august. Rapsen er ikke en afgrøde, man skal dyrke som venstrehåndsarbejde. Det er en afgrøde med stort potentiale, og hver gang vi går på kompromis med dyrkningen, så mister vi indtjening. Derfor skal etableringen prioriteres højt i den travle tid, og det kan være en god idé at lade maskinstation eller nabo, som har det rigtige udstyr, stå for såningen af rapsen. Afhængig af dyrkningsmetode er der mange forskellige måder at etablere raps på. Men fælles for alle er, at rapsen gerne vil have et godt såbed, hvor jorden er løsnet i dybden. Ved et optimalt såbed skal rapsen sås i cirka 2 centimeters dybde. Under tørre forhold kan den sås dybere, cirka 3–4 centimeter.

Gødning og plantetal

Ved sen såning af raps kan tildelingen af gødning øges en smule, for at hjælpe afgrøden bedre i gang. Ifølge forsøg kan plantetallet i hybridsorterne sænkes ned til omkring 10–15 planter pr. kvadratmeter og stadig give optimalt udbytte. Det kræver dog meget nøjagtighed i udstyr, for eksempel en enkornssåmaskine. Der skal under normale markforhold opnås mellem 25–50 planter pr. kvadratmeter. Der vil også være nogen, der ikke overlever til foråret.

Efterafgrødevalg

I grove træk er der to slags efterafgrøder: pligtige/målrettede og frivillige. Men uanset hvilken art eller formål ens efterafgrøde har, så er det vigtigt at lave en god etablering i forhold til afgrødens behov. Græsser eller kvælstoffikserende efterafgrøder har typisk flere langsomtvoksende arter og egner sig derfor bedre til såning i foråret. På nordlige lokaliteter er den mest sikre efterafgrøde græs. Den har man selvfølgelig sået i foråret, derfor har man ro i maven og tænker ikke på datoer for etablering her i høsten.

Så inden 20. august

De mere hurtigt voksende efterafgrøder — olieræddike og andre korsblomstret afgrøder — kan etableres enten lige før eller efter høst. Før høst med gødnings- eller bomspreder, eller efter høst ved let jordbearbejdning. Spredning før høst kan være svær og umulig i høje tætte afgrøder og samtidig kræver det også større udsædsmængde, da placeringen af frøene vil være mindre præcis. Husk: efterafgrøder skal være sået inden 20. august for at undgå træk i kvælstofkvoten. Alle efterafgrøder skal anmeldes senest 10. september i GKEA-skemaet.

Overvej type af efterafgrøde

For at få succes med efterafgrøder er det vigtigt, de når at gro godt til i efteråret. En kraftig efterafgrøde samler ikke bare næringsstoffer, men laver også konkurrence for ukrudt. Og samtidig holder den liv i mange af de jordboende organismer, som er afhængige af plantevækst. For undersåede efterafgrøder er det vigtigt at vælge en sort, så den passer til den afgrøde, den skal sås i. Væksten må ikke blive for kraftig inden høst. Det er en kunst at lave en undersået efterafgrøde, som ikke er for kraftig til høst. For hvordan bliver vækståret? Der kan dog justeres med arter, tidspunkt og udsædsmængde for at finde det optimale. Jeg vil anbefale, man overvejer, hvilken type efterafgrøde der bidrager bedst til ens ejendom — det gælder udnyttelse af næringsstoffer, arbejdspres og sædskifte. Det er også vigtigt at tænke over, hvorfor man har efterafgrøder — er det kun for at overholde lovgivning? Det er vigtigt, at efterafgrøder og sædskifte tænkes som en enhed, da det helst ikke skal skabe begrænsninger for det, man ønsker at dyrke.

Vintersæden skal i jorden

Når det bliver tid til at etablere vintersæd, så tænk på, om der eventuelt skal placeres brak langs kanterne. Det kunne være op mod offentlige arealer, langs vandløb eller paragraf3-arealer. Det kunne være en god idé, da der er mange midler med begrænsning i disse zoner. Såtidspunkt for vintersæd er også meget vigtigt, når det kommer til græsukrudt. Har man problemer med græs, så skal der sås senere. Det giver også bedre effekt af Boxer, da den er svær at udbringe rettidigt ved tidlig såning. Det skyldes, at der meget sjældent er koldt nok til at udbringe Boxer tidligt i sæsonen. En senere såning giver også bedre mulighed for at lave ukrudtsbekæmpelse inden såning. Det giver tid til at lave falsk såbed, hvilket, når det er lavet optimalt, kan reducere fremspiret ukrudt med op til 50 procent. Har man arealer, der skal sås tidligt, så vil jeg anbefale, man laver en sprøjteplan uden Boxer. Eller vurdér, om det ville være bedre med vårsæd i stedet.

Tænk på din konsulent

Når høsten er overstået, så er det tid til at afslutte dyrkningssæsonen. Derfor vil din konsulent sætte stor pris på, at vi også får mulighed for at afslutte året. Det vil for mange være en stor hjælp, hvis sprøjtejournalerne bliver indsendt til os i løbet af efteråret. Med den nye dyrkningssæson kommer også nye regler. Der er øgede krav til dokumentation i sprøjtejournal, og der kommer krav om afstand til offentlige arealer. Disse afstandskrav er ligesom dem, vi kender fra paragraf3-arealer og vandløb, men her kan man ikke reducere kravet med sprøjteteknik. Er du i tvivl om, hvordan det påvirker din ejendom, så kontakt din planteavlskonsulent, så han kan hjælpe med, hvordan det påvirker dig. Et godt råd vil være at få lavet en sprøjteplan på forhånd, så man får tjekket alle arealer for eventuelle begrænsninger.

Kortlægning giver overblik

Høsten er et godt tidspunkt at overveje, om man har gjort sit arbejde i marken godt nok, eller om der skal ske ændringer til næste dyrkningssæson. Finder man noget, der ikke plejer at være i marken, fx resistentukrudt eller sygdomme, man ikke har haft styr på. Det kunne også være pletter med rodukrudt, som vil kræve en ekstra indsats næste år. Find det, kortlæg det og lav en plan for at minimere skaden i næste afgrøde. Der findes mange hjælpemidler til at kortlægge disse ting. Man kan bruge Farmtracking, som er et godt redskab til at notere ting i marken. Her kan man plotte et punkt eller et område, hvor der skal laves en speciel behandling. Når man først har registreret det, kan alle med adgang se, hvad man har lavet, og eventuelt planlægge behandling. Det kan både medarbejdere eller maskinstationer følge. Hvis man er knap så digital, har man stadig markkort i markbogen, hvor man kan indtegne områderne. I forhold til reglerne omkring pletsprøjtning inden høst kunne det være en god idé, også at indtegne det i sine kort — om ikke andet for at vise, man har styr på sine behandlinger og ukrudtsproblemer.

Planter