Høsten er en travl periode, blandt andet på grund af etablering af efterafgrøder inden 20. august. Men ved at etablere blomsterbrak eller bestøverbrak senest 30. april, kan man slippe for at så nogle af efterafgrøderne. Det skriver DSV Frø Danmark i en pressemeddelelse.

MFO-kravet kan opfyldes på forskellig vis – én af mulighederne er blomsterbrak og bestøverbrak. Begge typer bidrager med at forbedre biodiversiten, blandt andet med det formål at give bier, andre insekter, sommerfugle og øvrige dyr gode forhold.

- Ved at anvende forskellige tiltag for at opfylde de høje krav til efterafgrøder, gør man sig mere uafhængig af vejrmæssige udfordringer i august, siger Betty Schmidt, som er produktchef ved DSV Frø Danmark.

De fleste ejendomme har hjørner, hvor det er besværligt at komme til med de store maskiner, eller en stribe langs skovkanten, hvor modningstidspunkt og udbytte ikke matcher den øvrige mark.

- På de små stykker kan man med fordel vælge at så en bestøverbrakblanding, hvor én hektar tæller som fem hektar MFO-efterafgrøde, siger Betty Schmidt.

Et alternativ til MFO-efterafgrøder

Mange opfylder MFO-kravet ved hjælp af efterafgrøder. Men de fleste landmænd har oplevet, at etablering af MFO-efterafgrøde-blandinger før eller efter høst kan være problematisk. Der kan være et voldsomt tidspres for at nå at så efter høst, hvis høsten trækker ud.

- Hertil kommer, at de sent såede efterafgrøder ikke udvikler sig som ønsket. Dels grundet sen såning, og dels fordi hovedafgrøden ikke efterlader ret meget kvælstof, som kan hjælpe efterafgrøden i gang, siger Betty Schmidt.

Så ofte står man i en situation, hvor der er brugt penge og tid på etablering af efterafgrøder i august - uden man får et tilfredsstillende resultat.

- Desuden har MFO-efterafgrøder kun en vægtningsfaktor på 0,3 - dvs. én hektar MFO-efterafgrøde tæller som 0,3 hektar MFO-areal, siger Betty Schmidt.

Betty Schmidt er produktchef ved DSV Frø. Foto: DSV Frø

Betty Schmidt er produktchef ved DSV Frø. Foto: DSV Frø

Kan ligge i to år

For både Blomsterbrak og Bestøverbrak er der et såkaldt to-årigt aktivitetskrav. Det betyder, at man er fritaget for jordbearbejdning og såning i det andet år.

Derfor indeholder blandingerne både en- og flerårige arter, og typisk vil nogle af de enårige arter, f.eks. honningurt smide frø, som spirer frem i år to.

- Det er landmandens ansvar, at plantedækket i andet år stadig lever op til kravene – og her vil en blanding med mange arter øge sikkerheden for, at arealet også i år to kan godkendes, siger Betty Schmidt.

Mangfoldige blandinger

Frøblandinger, der indeholder mange plantearter, vil totalt set blomstre over en længere periode, hvilket er til gavn for alle typer af bestøvere, herunder honningbier, vilde bier, svirrefluer og sommerfugle.

- Blandinger med mange arter er også kendetegnet ved forskellige plantehøjder, vækstforme og blomsterfarver, hvilket gavner naturen, diversiteten og samtidig er en fryd for øjet, siger Betty Schmidt.

DSV Blomster- og bestøverbrak

DSV Frø tilbyder to færdige blandinger, der i år indeholder hhv. 11 og 12 arter.

Forskellen på de to blandinger er, at den ene ikke indeholder korsblomstrede arter, og dermed ikke bidrager til at vedligeholde kålbrok i rapssædskifter.

Blanding 1 indeholder:

Rødkløver, hvidkløver, blodkløver, boghvede, oliehør, gul sennep, olieræddike, honningurt, solsikke, cikorie, kommen og kællingetand

Blanding 2 indeholder:

Rødkløver, hvidkløver, blodkløver, boghvede, oliehør, fodervikke, honningurt, solsikke, cikorie, kommen og kællingetand