Forsøgsmark Bramstrup: Otte hektar med fremtidens planteavl

Et kig ind i den nærmeste fremtid med blandt andet spotspraying i marken med droner.

Og sikkert en fremtid med færre sprøjtemidler end i dag. Men måske flere biostimulanter og biocider.

Det kan man blive klog på ved Bramstrup, når der den 15. og 16. juni igen er den traditionelle årlige aftenmarkvandring på det otte hektar store forsøgsareal.

Desuden gennemgås en masse højaktuel planteavl om sortsvalg, frødyrkning, planteværn, gødskning, afgrødevalg med mere ud fra det stort anlagte forsøgsareal, hvor man ved selvsyn kan bedømme forskellene.

Program

- Vi forventer igen op mod 500 besøgende fordelt på de to aftener, fortæller Henning Jacobsen, DLG, som er medarrangør sammen med Patriotisk Selskab, DLF og Bramstrup videncenter.

- Og ligesom tidligere år fordeles man i grupper på seks poster for derefter at flytte rundt til gennemgang ved seks forskellige faglige forsøgsområder.

Som noget nyt samles alle efterfølgende ude i forsøgsmarken til en kort, aktuel markedsorientering ved direktør Lars Thorø, DLG, samt avlschef Erling Christoffersen fra DLF. Også om forventede priser på gødning og hjælpestoffer.

Derefter er der mulighed for på egen hånd at se på proteinafgrøder som hestebønner, ærter, lupiner, linser og kikærter samt hvedesorters evne til at konkurrere med græsukrudt. Og på fremtidens dyrkning af frø med mindre kemi.

Frøavl går nye veje

Indenfor frøavl vises blandt andet forsøg med nye dyrkningsmetoder til hvidkløver/engrapgræs.

- I engrapgræs har vi fået forbud mod Reglone, så vi må nytænke dyrkningen af både den og hvidkløver. Fremover må de dyrkes adskilt, fortæller Erling Christoffersen.

- Så kan vi for eksempel bruge Kerb og måske DFF i hvidkløver plus flere andre herbicider – når der ikke er engrapgræs som udlæg.

På længere sigt vil man gerne over i mere båndsprøjtning eller radrensning indenfor frøavlen.

- Derfor har vi anlagt nogle parceller med rækkesåede frøarter. Forsøg har vist, at frøarter kan sås på helt op til 48 centimeters rækkeafstand og stadig give samme udbytte.

Teknikken dertil med gps, robotter, droner og billedgenkendelse findes allerede – men skal udvikles mere brugervenligt.

Sortsvalg

Indenfor sorter er især valg af vintersædssorter aktuelt.

- Med de priser på gødning og hjælpestoffer, er fokus meget på sorter med lavere inputbehov. I vinterhvede er det fortsat linjesorter, der er førende og ikke hybridsorter som i flere andre afgrøder, fortæller Henning Jacobsen, DLG.

- Vi viser derfor en ny lovende linjesort, RGT Stokes, som springer højt i udbytte. Desuden viser vi sortsblandinger, der både giver merudbytte og en sundere afgrøde.

Det er naturligvis vigtig, hvilke tre sorter man laver sortsblandinger af.

- Spændende er det også med de aktuelle priser på maltbyg hvilken vårbygsort, man skal vælge for at sikre maltkvalitet bedst muligt, understreger Henning Jacobsen.

Nye svampemidler

Omkring svampebekæmpelse samler interessen sig om de nye midler Balaya og Univoq, hvor det sidste forventes at komme til sæson 2023.

- Som noget nyt viser vi biostimulanter, fortæller chefkonsulent Erik Andkær Pedersen, Patriotisk Selskab.

- De er uhyre nemme at få godkendt i Miljøstyrelsen, men nu skal vi se, om de også virker. Der kommer virkelig mange på markedet i øjeblikket.

Indenfor vinterraps lægges der i år mere vægt på dyrkningen og mindre vægt på sortsvalget.

- Her vil vi blandt andet vise effekten af det nye svampe/vækstreguleringsmiddel Architect i vinterraps, siger Erik Andkær Pedersen.

Bekæmpelse af græsukrudt bliver stadig mere og mere nødvendig. Og her er timingen – det rette tidspunkt for sprøjtningen – uhyre vigtig.

- Det viser vi ved forskellige sprøjtninger efter såning af vintersæden i efteråret, slutter han.