Få din rapsmark godt fra start: Rettidig omhu er bedre end vilde nødløsninger

Raps er en attraktiv afgrøde for rigtig mange planteavlere og med god grund. Den er relativt nem at dyrke, og udbytter og priser er typisk i den pæne ende. 

Men rapsen skal også sås midt i den travle høstperiode, og det er et problem, fordi den i begyndelsen er særdeles følsom og kræver megen pleje. Og det er ikke altid at den får det, fortæller Knud R. Nielsen, der er planteavlskonsulent og rapsspecialist i Velas. 

- Man kan se raps som en kæde, der kun er så stærk som det svageste led. Den er meget sart og følsom i starten efter såning, og hvis der er et led, der glipper her, så går det hele galt for planten. Raps er meget mere følsom i starten end korn, og derfor er en god begyndelse i efteråret helt essentielt for at få et godt rapsudbytte. Vi ser desværre bare mange gange, at den ikke klarer sig, fordi den er blevet overladt til sig selv i den travle høstsæson. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at landmændene giver den ekstra opmærksomhed i år, siger Knud R. Nielsen. 

- Det vigtigste arbejde i rapsen foregår fra den bliver sået i august og frem til 1. november, hvor marken er klar til overvintring. Det er her, det bliver afgjort, om der bliver gode udbytter, eller om det hele forsvinder i snegle, jordlopper eller frostvejr. 

Nødløsninger er tabt på forhånd

Planteavlskonsulenten peger på, at hvis der er de mindste indikationer af snegle eller jordlopper, så skal der reageres lynhurtigt for at holde skadegørerne nede. 

Derfor anbefaler Knud R. Nielsen, at man selv tjekker sine rapsmarker ofte eller får sin konsulent til det. Eksempelvis ved et såkaldt Rapstjek, hvor en konsulent kommer ud i marken ad flere omgange gennem den sårbare periode for at sikre sig, at alt er, som det skal være på de kritiske tidspunkter. 

Typisk laves der med Rapstjek en gennemgang af marken en uge efter såning, og der følges som udgangspunkt op tre-fire gange eller alt afhængig af, hvad man i fællesskab skønner er nødvendigt. 

- Her finder man skadegørerne på et meget tidligt tidspunkt, så vi kan reagere hurtigt og rette op på de angreb, der er. Længere henne på sæsonen står den på ukrudtssprøjtning, og hvis man kommer bare en uge for sent der, så kan det også være fatalt. Så man skal virkelig være på tæerne med raps, siger Knud R. Nielsen, der også har set alternative løsninger i brug gennem sin mangeårige karriere som planteavlskonsulent.  

- Vi har set flere eksempler på vilde nødløsninger, hvis landmanden for sent har opdaget, at løbet er ved at være kørt for hans raps. Men rettidig omhu giver altid det bedste resultat. 

Kan risikere at så det hele om

Snegle og jordlopper kan gøre gedigne indhug i udbytterne i raps. Hvis ikke man er over afgrøden, risikerer man, at sneglene æder hele marker, ligesom jordlopperne kan forårsage store skader på dem.

- Hvis skadedyrene får rigtigt fat, så bliver der nul udbytter, og det kan være nødvendigt at så det hele om. Så har man haft de store udgifter og intet udbytte – og det er jo både dumt og ærgerligt, hvis man nu kunne have undgået det bare ved at være opmærksom på markernes tilstand, siger Knud R. Nielsen. 

Han peger på, at et Rapstjek med 20 hektar raps på en enkelt mark koster omkring 3.000 kroner.

- Der ville man i år kunne lave en omsætning på omkring 500.000 kr. Derfor er udgifterne til at sikre, at man når i mål, jo forsvindende små, siger han.