Sojaprisen fortsætter op, men samtidig svækkes dollarkursen, så effekten på de danske priser er begrænset.
Sådan lyder en analyse fra handelsrådgivningsfirmaet AgroMarkets.
- Produktionsoverskuddet af soja er mindre, end før Wasde-rapporten ramte markedet, men det ændrer ikke ved, at der stadig er en god forsyning af sojaprodukter, og især hvis vi udvider og ser på oliefrø samlet set, skriver AgroMarkets, og tilføjer:
- I Brasilien fortsætter man med at etablere deres største areal med sojabønner til dato. Såningen er stadig foran planen, og tørt vejr er godt for såarbejdet. Men når det er sagt, så vil farmerne også gerne have nedbør for at sikre en ensartet fremspiring og god etablering.