Optimal udnyttelse af gødning er en vigtig del af forårsarbejdet – og en effektiv udnyttelse har stor indvirkning på det økonomiske udbytte.
Af Sven Erik Pinstrup, planterådgiver og teamleder planter, Fjordland
Især i år hvor handelsgødning er indkøbt til meget varierende priser, og der er udsigt til faldende afgrødepriser i 2024, er en effektiv udnyttelse af gødningen afgørende.
Efter det ekstrem regnfulde efterår og vinter er mange afgrøder svækket. Afgrøder, der ikke er druknet, bør gødes relativ tidligt med en mindre mængde gødning, så afgrøderne har lidt startgødning til opstart i foråret.
Husk fokus på svovl og kali, da der kan have været større udvaskning af svovl og kali end normalt.
Vinterraps
Mange vinterrapsmarker blev sået tidligt i efteråret og opnåede en kraftig udvikling i efteråret. Ofte ses en god sammenhæng mellem rapsens udvikling i efteråret og behovet for kvælstof om foråret. Jo kraftigere raps, jo lavere kvælstofbehov.
Erfaringerne viser også, at svage rapsmarker skal gødes kraftigt i det tidlige forår, hvorimod kvælstofmængden i kraftige marker kan reduceres.
I svage og normale afgrøder bør kvælstofkvoten benyttes fuldt ud. I meget kraftigt udviklede rapsmarker har forsøgene vist kvælstofbehov i foråret på 0-100 kg kvælstof pr. hektar.
Vinterkorn
I efteråret blev meget vintersæd etableret tidligt i godt såbed. Det gav en god, hurtig rodudvikling, og hovedparten af markerne fremstod veletablerede inden vinter.
Kornafgrøder, sået sidst i september eller senere, fremstår i dag mange steder mindre veletablerede på grund af den megen nedbør.
Gødningsstrategien bør tilpasses den aktuelle biomasse i marken. Kvælstofmængden ved første tildeling bør tilpasses svækkede eller kraftige afgrøder og foretages tidligere end normalt.
I vinterbyg viser nyere forsøg, at en større andel af kvælstoffet bør tilføres ved første gødskning for at stimulere antal aksbærende skud, mens vinterhvede med fordel kan vente med hovedparten af gødningen til april eller ultimo april.
Giver man gødning tidligt, er det, især på sandjord, vigtigt kun at give en mindre mængde for at minimere risikoen for tab ved udvaskning.
Man skal være opmærksom på, at en tidlig tilførsel af en stor mængde kvælstof øger risikoen for lejesæd. Har man erfaring med lejesæd på bedriften, bør vækstreguleringsstrategien tilpasses derefter.
Vårbyg og havre
De seneste år har vi set meget høje udbytter i vårsæd, hvis afgrøden etableres i godt såbed og får en god start på vækstsæsonen.
Til vårsæd bør handelsgødning tilføres inden såning eller ved såning.
Der er udført mange forsøg med placering af gødning til vårsæd. Det er veldokumenteret, at placeret gødning giver hurtigere etablering af rodnet og merudbytter i forhold til samme gødningsmængde bredspredt.
Hurtig fremspiring og godt rodnet reducerer risiko for manganmangel, og i mange forsøg er der opnået 1-3 hkg pr. hektar i merudbytte for placeret gødskning.
Ved iblanding af gødning i såsæden bør gødningsmængden være begrænset. Der er risiko for svidning eller saltskade, hvis større mængder kalium eller kvælstof lægges for tæt på kernen.
Ved samblanding i såmaskinen bør kvælstofmængden ikke overstige 50 kg N pr. hektar eller 20 kg kali pr. hektar.
Undlad brug af urea og kaliumkloridholdig gødning, da risiko for svidnings- og saltskader er større ved disse gødningstyper.
Vegetationsindeks som grundlag for gødskning
På CropManager eller CropSat.dk kan vegetationsindekset NDVI ses for alle marker. Indekset kan bruges til at vurdere, hvor kraftige de enkelte marker er.
Kortene kan bruges til at vurdere afgrødens gennemsnitlige vegetationsindeks.
Generelt vurderes det, at mange tidligt såede marker har et relativt ens højt indeks på nær, hvor afgrøderne er druknet.
Hvis NDVI er højere end cirka 0,70 som gennemsnit for marken, vurderes afgrøden til at være kraftig, og man kan med fordel anvende en lav gødningsmængde i første kvælstoftildeling.
Vegetationsindeks kan også anvendes til at vurdere markens variation.
I forår 2024 er vegetationsindeks i vinterraps anvendt til at beregne kvælstofbehov og forslag til gødningsstrategi på cirka 15.000 vinterrapsmarker. Beregningerne viser generelt flotte afgrøder i efterår med høj kvælstofoptagelse og tilsvarende mindre behov i foråret.
Landmanden kan se egne vinterrapsmarker på landmand.dk.
Vegetationsindeks er et godt værktøj, der i de kommende år vil blive anvendt hyppigt. I takt med at forsøgsdata udbygges, forventes vegetationsindeks at blive en naturlig del af strategi for gødskning og vækstregulering i de kommende år.