Økologisk erfagruppe havde inviteret andre landmænd og konsulenter med på rundtur til efterårsmarker, hvilket gav grobund for udbytterige diskussioner om fremtidens marker.
Mere end 40 mere eller mindre vandtætte landmænd og konsulenter fra forskellige plante-erfagrupper trodsede onsdag i sidste uge vejrudsigten og var med på ØkologiRådgivning Danmarks rundtur til spændende efterårsmarker.
Planteavlskonsulent Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, forudså i en præsentation af fremtidens økologiske marker fantastisk jordfrugtbarhed og ingen rodukrudt i 2025, hvilket forventes opnået med stor hjælp fra efterafgrøder.
- Disse har vi nemlig fundet ud af at så tidligt i august, blandt andet med hjælp fra en kombination af skårlægning før høst og bedre muligheder for selv at tørre kornet. En masse spændende forsøg og grøftekantsmøder, begyndende med en regnfuld inspirationstur i oktober 2019, har været med til at sparke det hele i gang, sagde han med et lunefuldt smil.
Snigpremiere
Inspirationsturen begyndte med snigpremiere i konkurrenceparcellerne til Efterafgrødekampen hos Anders Vendelbo Rahbæk ved Herning. Her er der tale om efterafgrøder sået i slutningen af juli efter vinterbyg.
- Der er virkelig kamp til stregen, og det gælder både over, på og under jorden i de forskellige blandinger. Det kunne allerede ses, at der havde været et svirp nattefrost forbi, og der var en himmel til forskel på den sørgelige parcel med lovpligtige efterafgrøder og så de struttende konkurrenceparceller, fortalte Anne Eriksen, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark.
Sortsforskelle
Turen gik videre til kløvergræsefterafgrøder etableret i korn i foråret med forskellig udsåningsteknik hos Børge Gjaldbæk-Nielsen ved Videbæk. De var etableret i foråret i både rug, vårbyg og havre, og ikke mindst rødkløveren efter rug lovede godt for såvel kulstof som kvælstof.
Den efterfølgende debat rundede nogle af de udfordringer med efterafgrøder, man stadig mangler at få løst, fortalte Anne Eriksen.
- Vi kender for lidt til sortsforskelle i de forskellige arter, og det kan gøre det svært at sammenligne resultater af forskellige blandinger og forsøg. For eksempel er der stor forskel på rødkløversorterne Rajah og Suez, hvor sidstnævnte i fugtige år kan udfordre selv rugens konkurrenceevne.
- I efterafgrødeblandinger er forholdet mellem arterne angivet som vægtprocent, hvilket egentlig ikke giver meget mening med de store forskelle i tusindkornsvægte, der er, såvel mellem arterne som indenfor arterne.
- En procentangivelse ud fra en normal udsædsmængde af arterne i renbestand ville være mere oplysende for brugerne, sagde hun.
hl