bannerPos

En sund jord er forudsætning for en god afgrøde

Henrik Fredsgaard Larsen (siddende), planteavlskonsulent, Agrovi, fremhæver, at det er væsentligt at have en god efterafgrøde. Fotos: Agrovi

AF: HENRIETTE LEMVIG

FAGJOURNALIST
06-11-2020 11:42
Agrovi fremhæver ved årets »Sund jord-konference« blandt andet vigtigheden af samdyrkning, korrekt dyrkede efterafgrøder og øget biodiversitet som optimale forudsætninger for en succesfuld afgrøde.

»Sund jord« indeholder ifølge Agrovi elementer af både øget biodiversitet, korrekt dyrkede efterafgrøder og samdyrkning af afgrøder, der komplementerer hinanden.

Planteavlskonsulenter fra foreningen giver her deres bud på, hvad der blandt meget andet er vigtigt for at give afgrøderne de bedst mulige betingelser.

Biodiversitet øges

I projektet »Grønne marker & stærke rødder« har Agrovi blandt andet undersøgt dyrkningsmetoden Conservation Agricultures (CA) indvirkning på biodiverstiteten. Dette er blandt andet gjort ved udsættelse af faldfælder, samt observationer af fugle på de forskellige marker.

- Overordnet har vi fundet, at der er en væsentlig større biodiversitet, når markerne er dyrket efter principperne i CA. Det gælder både for biller, regnorme og fugle, fortæller projektleder i »Grønne marker & stærke rødder«, Henrik Kruse Rasmussen, Agrovi og påpeger, at det har en gavnlig effekt på dyrkningen af jorden.

- Flere biller og edderkopper kan for eksempel være med til at lave en naturlig regulering af skadedyr, der betyder mindre brug af pesticider, uddyber han.

Henrik Kruse Rasmussen glæder sig over, at det ikke alene drejer sig om den lille biodiversitet nede i marken, men også de større dyr i fødekæden.

- Da insekter mm. danner fødegrundlag for blandt andet viben, der er i kraftig tilbagegang og agerhønen, der er presset i agerlandet, ser vi også en gavnlig og glædelige effekt der, lyder det.

Fortrænger ukrudt

- Til året »Sund jord konference« har vi igen i år valgt at have et emne med om companion crops, fortæller Lene Mathiasen, planteavlskonsulent hos Agrovi.

Hun begrunder det med, at companion crops bliver mere nødvendige i fremtiden.

- Der er stigende pres på brugen af pesticider i landbruget, og kunne man nu få hjælp af nogle arter til at undertrykke ukrudt, og til at gøre noget ved insekter, der optræder som skadedyr, kunne vi komme et godt stykke af vejen, siger hun og fremhæver honningurt som eksempel, der fylder godt i bunden af afgrøden, og kan være med til at hjælpe til at skygge for ukrudtet.

- Også arter som kløver kan - udover at fiksere kvælstoffet - være med til at vedligeholde den fauna af nyttedyr, der er i bunden af afgrøden.

Gavner flere år

Derudover skal man tænke på companion crops som noget, man kan bruge i hele sit sædskifte. Det er ikke kun noget, der skal gavne det år, det er anlagt.

Det skal også gavne, så faunaen bliver vedligeholdt, siger Lene Mathiasen.

- Der vil være en fast bestand af nyttedyr, der ikke skal til at etablere sig hver gang, der er sået en ny afgrøde.

Vil man kaste sig ud i at samdyrke, er det vigtigt, at man kommer godt i gang. Der skal tages aktiv stilling til hvilke arter, der skal sås i bunden.

- Det er vigtigt at få tænkt den korrekte udsædsmængde både af companion crop arterne, men også af afgrøden, der skal etableres. Også i forhold til det tidspunkt, man får sået, lyder det fra konsulenten.

Dernæst skal man huske at tænke hele sin dyrkningsplan igennem, så man ikke får spændt ben for sig selv i forhold til ukrudtsbekæmpelse. De fleste companion crop arter tåler bekæmpelse af spildkorn, men man skal sætte sig ind i de enkelte arter og midler.

Sidst minder Lene Mathiasen om, at så længe man stadig er i læringsproces omkring at samdyrke, er der jo ingen grund til at vælge den mest besværlige mark.

- Start med en mark, hvor ukrudtstryk og ukrudtsproblemer er kendt. Så ved man, hvad man går ind til, siger hun.

Kig 2-3 år frem

Når det drejer sig om at få succes med efterafgrøder, er det vigtigt, at man kigger 2-3 år frem og skaber sig en drøm. Der kan komme vind og vejr i vejen, men man ved, hvor det er man gerne vil henad.

Hav ligeledes en plan for, hvordan efterafgrøderne håndteres. Vær klar over hvilken efterafgrøder, der kan være efter seneste hovedafgrøde. Hvordan og hvornår sættes nedbrydningsprocessen i gang, og hvilken efterafgrøde er ideel for den efterfølgende afgrøde.

Henrik Fredsgaard Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi fremhæver, at det er væsentligt at have en god efterafgrøde.

- Så tænk over, hvad det er, der kan forhindre, at efterafgrøden bliver god. Hvilket vejrlig kan komme. Bliver det for tørt, hvad gør jeg så. For vådt, hvad så?

Efterafgrøderne er ifølge planteavlskonsulenten vigtige, da de sikrer muligheden for, at næste afgrøde, har nemt ved at rodudvikle.

- Det er det, der skal til, for at vi på den lange bane får succes, siger han.

henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 21 97 57

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next