Erstatninger for markskader bliver skattefri

Det er essensen i en række formentlig principielle domme fra Landsskatteretten, som LMO har ført mod Skattestyrelsen i en række sager, hvor lodsejere har skullet betale skat af den erstatning, de er blevet tilkendt, efter at deres marker har taget skade af anlægsarbejdet.

Hidtil har landmænd kun kunnet få skattefri erstatning, hvis myndighederne havde vurderet at der var sket varig skade, men den praksis er efter alt at dømme slut nu.

Det glæder chefrådgiver hos LMO, Kirsten Cato Jensen, der har ført 12 sager om det skattefri princip.

- Det betyder, at de 12 landmænd, vi har ført sagerne for, nu har fået en principiel afgørelse om, at deres strukturskader er en værdiforringelse af deres faste ejendom. Og det betyder, at de nu slipper for at betale skat af deres erstatninger, siger hun.

Ændring af praksis

I sagerne har hver enkelt landmand fået erstatninger på typisk 20.000-50.000 kroner, og med afgørelserne er der fremadrettet lagt op til en ændring af Skattestyrelsens praksis for lignende sager. Og det er væsentligt, fortæller Kirsten Cato Jensen.

- Det er vigtigt, at landmanden ikke beskattes af sin erstatning. Det er jo et spørgsmål om kroner og øre, og det her vil hjælpe landmanden hver gang, anlægsprojekter skal i jorden, siger hun.

De kommende år byder på flere anlægsarbejder af samme kaliber. Det gælder blandt andet den såkaldte Baltic Pipe-forbindelse, der netop er vedtaget, og som er baggrund for anlæg af en gasledning fra Vestjylland over Fyn til Sjælland, mens Vestkystforbindelsen, også kendt som

El-motorvejen, forventes endeligt vedtaget i løbet af det kommende år.

De afsagte domme vil have stor betydning ved skader, der måtte opstå ved de store anlægsarbejder. For ifølge LMO-rådgiveren kan det være medvirkende til, at flere sager bliver indbragt, hvis lodsejere har udsigt til at få en større erstatning.

- I de 12 sager, vi netop har fået medhold i, er der ikke tale om exceptionelt store erstatninger. Men der kan jo sagtens være tale om langt større erstatninger, hvis store anlægsprojekter rammer uhensigtsmæssigt ind over en given lodsejers jord. Derfor er det essentielt, at vi nu har fået slået fast, at strukturskadeerstatningerne ikke skal beskattes, siger Kirsten Cato Jensen.

Hvor mange sager, det drejer sig om, er dog svært at spå om, ifølge Kirsten Cato Jensen.

- Men det er formentlig mange. Sikkert og vist er det i hvert fald, at vi har mange flere lignende sager liggende. Flere landmænd havde ikke påtænkt sig at klage over beskatningen af beløbet, typisk på grund af beløbets størrelse, men de har nu mulighed for at få genoptaget deres sag, siger hun.

Anke ikke sandsynligt

Skattestyrelsen, der er den tabende part, har nu tre måneder til at beslutte sig for, om de vil anke kendelserne i de 12 sager for domstolssystemet. Men det er endnu ikke klart, om det kommer til at ske.

- Skattestyrelsen vil nærlæse afgørelserne og deres præmisser, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jesper Wang-Holm, i en kortfattet udtalelse.

Den hidtidige praksis er, at skader af ikke-varig karakter på markerne har taget basis i landsaftalen mellem Landbrug & Fødevarer på den ene side samt Dansk Energi og Energinet.dk på den anden side.

Men principperne for erstatninger gælder også sager om ekspropriationer, som vil være fremgangsmetoden, når Baltic Pipe-ledningen efter planen skal graves i jorden. Arbejdet starter efter planen i løbet af 2020, og det er meningen, at gasledningen skal stå færdig i 2022. På samme tidspunkt skal Vestkystforbindelsen, også kendt som El-motorvejen, efter planen også stå færdig.