Etablering af kløvergræsmarker i august giver stærke og veletablerede afgrøder

Ifølge planterådgiver Thomas Harbo, Sagro er det optimale såtidspunkt for kløvergræsblandinger ikke altid det samme.

- Da græsserne i kløvergræsblandingerne etablerer sig med forskellig hastighed, er det optimale såtidspunkt ikke det samme for alle kløvergræsblandinger. Men generelt er etablering i perioden 10.-20. august passende for de fleste kløvergræsblandinger, siger han og tilføjer:

- Bor du på meget kølig lokalitet, allerlængst mod nord, bør du nok planlægge etableringen efter, at den optimale periode – og seneste såtidspunkt – hos dig ligger fem dage tidligere, lyder det fra Thomas Harbo, der fremhæver, at det optimale etableringstidspunkt først kendes med sikkerhed i løbet af efteråret.

Kend din jord

- Man skal kende sin jord og sit område og vurdere i forhold til det enkelte areal.

- På deciderede humusarealer og engarealer kan der være risiko for opfrysning. Små planter er mere udsatte end store planter, så sådanne arealer bør ikke tilsås senere end første uge i august – allersenest 10. august. På lidt køligere arealer bør der i almindelighed ikke sås senere end 20. august, lyder rådet fra planterådgiveren.

Foruden etableringstidspunkt påvirkes kløvergræsudlæggets udvikling i etableringsfasen også af vejrliget i ugerne efter såning. Hurtig udvikling fremmes af tidlig såning, lune temperaturer og moderate nedbørsmængder, mens køligt og nedbørsrigt »efterårsvejr« omvendt hæmmer udviklingen.

- Fordelen ved tidlig såning er god afgrødeetablering og -udvikling, samt et stort udbytte i første slæt 2020. Udbyttegevinsten ved etablering primo august er omkring 1.000 FEN pr. hektar sammenlignet med såning omkring 1. september. Ulemperne er dog også flere.

Thomas Harbo fremhæver voldsom ukrudtsvækst og dermed konkurrence, samt behov for slæt eller afgræsning/afpudsning i efteråret som de ulemper han ser oftest.

Han anbefaler, at der anvendes en udsædsmængde på 25-30 kilo pr. hektar frøblanding. Størst udsædsmængde anvendes af græsblandinger med strandsvingel (blandingerne Sydvestjyden Struktur, 36, 37, 40, 41, 45, 46, 47, 49 og 50 m.fl.) og rajsvingel, som har en højere frøvægt end rajgræsserne. Under optimale forhold kan udsædsmængden reduceres med 15-20 procent, uden at det koster udbytte.

Dæksæd af vinterhvede

Han fremhæver endvidere muligheden for at anvende dæksæd af vinterhvede ved etableringen af de nye udlægsmarker her i august.

- Dæksæden kan så tælle med som en hovedafgrøde, og kløvergræsudlægget medregnes som MFO-græsudlæg i 2020. Dæksæden må i disse tilfælde først høstes efter 15. maj, og afgrøderester skal kunne konstateres ved kontrol frem til 25. juli.

En anden fordel ved at anvende dæksæd er ifølge Thomas Harbo, at der lovligt kan lægges gylle ud med slanger uden forsuring, ligesom afgrøden kan tælle med som et alternativ til lovpligtige efterafgrøder som tidlig etableret vintersæd i forholdet fire hektar grønvinterhvede til en hektar efterafgrøde med seneste etablering den 7. september og indberetning senest 10. september.

- Vinterhvede er den absolut mest velegnede art som dæksæd. Dels passer vinterhvedens udvikling godt med det forventede slættidspunkt medio – ultimo maj, dels bliver der næsten ingen genvækst af vinterhvede efter første slæt. Udgangspunktet er en udsædsmængde på 30 kilo pr. hektar midt i august, som øges med ½-1 kilo pr. hektar for hver dag, såningen udsættes, siger Thomas Harbo.

Vinterbyg og vinterrug er mindre egnede som dæksæd og anbefales ikke.

Bekæmp rodukrudt

Det bør ifølge den vestjyske planterådgiver være en selvfølge, at rodukrudt som mælkebøtte, skræppe, tidsel og kvik m.fl. er bekæmpet, inden jordbehandlingen påbegyndes.

- Hvor der omlægges direkte fra græs til græs, bliver der alligevel ofte alt for hurtigt problemer med rodukrudt, ligesom afgrøderne tit bliver for tynde, da fremspiring og etablering hæmmes af den gamle uomsatte »græsfælg«. De bedste udlæg fås normalt, når der har været dyrket korn eller andre enårige afgrøder på arealet de seneste et til to – eller flere – år. Græs er ikke en optimal forfrugt til nyt udlæg, fastslår Thomas Harbo og understreger, at opmærksomheden skal være stor på mængden af spildkorn, hvis man vil etablere udlægget pløjefrit.

- Vi har ofte set nye udlægsmarker, der er blevet for tynde og ødelagte af en alt for tæt bestand af spildkorn. Generelt bør jorden nu være så fugtig, at spildkorn kan spire. Med risiko for at udtørre jorden kan man eventuelt give marken en let opharvning i to maksimalt tre centimeters dybde for at få spildkerner bragt til spiring. Dybere opharvning bør undgås.

Etablering efter pløjning – undgå udtørring

Kløvergræsudlæg etableres sikkert efter omhyggelig pløjning og såbedstilberedning, som afsluttes med tromling med en tung tromle. Genpakning efter pløjning er vigtig for at sikre den rigtige sådybde på 0,5-1 centimeter.

- Efter tromling kan man så frøene ved traditionel rillesåning i 0,5-1 centimeters dybde. Dybere såning giver en meget ringe fremspiring af kløverplanter og de småfrøede græsser, siger Thomas Harbo og vurderer, at såmaskiner af de nye typer med trykrulle på hvert skær nok giver det allerbedste resultat.

Han understreger, at afstanden mellem skærene dog på flere af disse maskiner er for stor til at give en tilstrækkelig tæt græsmark.

- Det er meget vigtigt, at marken er jævn og fast efter etablering, så man de næste to til tre år har en jævn slætmark. Det betaler sig derfor at være omhyggelig med arbejdet, fastslår Thomas Harbo og minder om en måske overset detalje:

- Kør med lavt dæktryk under alt arbejdet med såbedstilberedning og tromling, så reduceres spordannelsen.

Pløjefri etablering

Med det rette fokus på bekæmpelse af ukrudt og spildkorn – og den nødvendige tid til, at spildkornet kan spire frem og bekæmpes med glyphosat en til to dage inden såning – kan der ifølge planterådgiveren etableres gode kløvergræsudlæg i et pløjefrit system.

- Har du den rigtige harvetype, der genpakker jorden efter opharvning og ikke gør marken for ujævn, kan du endda opnå et rigtigt godt resultat, da såbedet så er tilpas fast, siger Thomas Harbo.

- Pløjefri etablering efter en nedvisnet græsmark bør dog undgås, da der er erfaring for, at det nye udlæg ødelægges af fritflueangreb, lyder det.

hl