Etablering af majs uden plov

Mindre sandfygning, bedre jordstruktur samt sparet tid og diesel er nogle af de ting, der taler for at etablere majsen uden brug af plov.

Foto af majsmark etableret med plov i foråret 2019. Her er sket stor jorderosion, efter de store vandmængder hen over efteråret og vinteren. Se også den tydelige pløjesål, som ses cirka 22 centimeter under jordoverfladen

Jeg tror, at de fleste landmænd efterhånden er ved at være godt utålmodige og presset af de store mængder vand, der bliver ved med at komme. Og selvom det kan virke svært at tro på, at det nogensinde skal blive forår i år, og tørt nok til at komme i marken, må vi gå ud fra, at det vender på et tidspunkt, og giver os mulighed for at komme i gang.

Indtil da kunne tiden eventuelt bruges på at overveje årets strategi for jordbearbejdning i ens grovfodersædskifte. Er tiden måske inde til at prøve nogle andre/nye dyrkningsformer af end at pløje? Hvis du har maskinstation til at udføre opgaverne i marken, er der også mange af dem, der er ved at have noget rigtig fint udstyr til det. 

Et af de steder, hvor det vil give god mening at starte, er etableringen af majs uden ploven. Det er forholdsvis nemt at gå til. Forholder vi os nøgtern til økonomien i dyrkningen af majsene, er det svært at lave et regnestykke, der viser, at det er billigere at etablere majsene uden plov, så længe vi stadig har brug for at lave en dybdeharvning inden såningen. Det medfører dog nogle andre fordele, som bestemt ikke bliver mindre af det mere ekstreme vejr, vi har haft de seneste år, og som vi må måske må se ind i også kommer fremover.

Flere fordele

Allerede fra det første år uden ploven vil sandfygning blive minimeret, hvilket var en af de ting der kostede udbytte i 2019 i de nordjyske majs. Derudover vil der også efter en årrække opstå mindre jorderosion, bedre bæreevne samt forbedret jordstruktur.

Derudover spares der tid, når der er travlest, hvis man selv står for opgaverne i marken. En femfuret vendeplov har en kapacitet på cirka 1,1 hektar pr. time, hvorimod en 4 meter stubharve har en kapacitet på 2,7 hektar pr. time. Det vil sige, at der for hver hektar majs spares 1,6 time pr. hektar. Der er også diesel at spare alt afhængig af hvor dybt man harver. En pløjning i normal dybde kræver cirka 22 liter diesel pr. hektar, hvorimod en harvning i 20 centimeter kræver cirka 11 liter.

Vurder den enkelte mark

Landsforsøg over 3 år viser, at der ikke er signifikant forskel i udbyttet eller kvalitet, om man harver i 30 centimeter, 15 centimeter eller pløjer. Der er dog merudbytte for at harve i 30 centimeter, hvis der er en pløjesål/standsende lag.

Rent praktisk er det derfor vigtigt, at man kommer ud i den enkelte mark med et jordspyd eller spade, og får vurderet, hvad der er brug for, og om der er et standsende lag. Ofte vil det også være nødvendigt at harve i minimum 20 centimeter. Efter et så vådt efterår med strukturskader efter bjergningen af majsene. Det er dog vigtigt også at vurdere, om jorden er tør nok til at blive løsnet, ellers kan man lave mere skade end gavn.

Sprøjt ned hurtigst muligt

Derudover er det vigtigt, at man får sprøjtet stub og eventuelle efterafgrøder ned så snart det er muligt, hvis det ikke er gjort i efteråret, både for ukrudt, men også for at gøre etableringen nemmere. Således at man kan nøjes med gyllenedfælderen som eneste jordbearbejdning inden dybdeharven.

Det er vigtigt, at der vælges en dybdeharve, og særdeleshed en pakker på harven så der kan laves et godt jævnt og pakket såbed, som majsene kan sås direkte i bag efter.

Til sidst skal man være opmærksom på, om der skal sprøjtes imod majsøjeplet og majsbladplet, som optræder hyppigere i et sædskifte med majs efter majs, uden plov, samt om dybdeharvning måske i første omgang er en opgave for maskinstationen.

Her i LandboNord har vi flere erfagrupper med fokus på reduceret jordbehandling, hvor du har mulighed for at få inspiration og faglig sparring, hvis du har planer om at etablere afgrøder uden plov.

Læs også