Kendskab til markens kløverandel bedrer kvælstofoptag

Årsudbytte af foderenheder i slætmarker stiger med stigende kvælstoftildeling, men størrelsen af kvælstofresponsen afhænger, ifølge Bent Halkjær Hedegaard, afdelingsleder planteavl LMO, i høj grad af kløverandelen.

Samtidig har kvælstoftildelingen indflydelse på kløvergræsmarkens sammensætning og kvaliteten af den høstede afgrøde.

- Kvælstofresponsen på udbyttet varierer fra næsten ingenting og op til omkring 20 Fen/kg N afhængig af især kløverprocent.

Kvælstofresponsen afhænger dog også i nogen grad af faktorer som markens alder, tidspunktet på året, sæsonen og jorden, forklarer Bent Halkjær Hedegaard.

Omvendt har kvælstoftildelingen ifølge afdelingslederen også indflydelse på kløverprocenten. Øges kvælstofdelingen reduceres kløverandelen – en påvirkning, der er størst i første års marker og i starten af vækstsæsonen.

Kløver har flere fordele

- Kløver i græsmarker har flere fordele, siger Bent Halkjær Hedegaard.

- Kløver optager – i symbiose med en rodbakterie – kvælstof fra luften, og dermed reduceres behovet for at få tilført kvælstof fra gødning.

Men mindst lige så vigtigt er, at kløver øger foderoptagelsen og mælkeydelsen. Det skyldes bælgsædseffekten af kløver, lyder det. 

Bent Halkjær Hedegaard understreger, at kløver har et naturligt højt indhold af råprotein, og at man i veletableret kløvergræs med en aktiv bestand af kløver ikke kan øge indholdet af råprotein ved tildeling af kvælstof. Dog kan det totale udbytte af råprotein pr. hektar i nogen grad påvirkes med kvælstof.

- I en optimal tildeling af kvælstof til kløvergræsmarker skal kvælstoffet fordeles der, hvor merværdien er størst blandt andet ud fra kløverandel samtidig med, at der opnås en tilpas høj kløverandel i markerne.

- Dette kræver først og fremmest kendskab til markens kløverandel. Dernæst en model for sammenhængen mellem kløverandel og optimal kvælstoftildeling samt en strategi for at opnå den ønskede kløverandel, siger Bent Halkjær Hedegaard.

Spil kortene rigtigt

Han fremhæver, at næsten samtlige kløvergræsmarker i Danmark får husdyrgødning, som ofte suppleres med handelsgødning på ikke-økologiske ejendomme.

- Udover at husdyrgødning ofte udgør en stor del af kvælstoftildelingen til kløvergræsmark, udgør det ofte også en væsentlig del af fosfor og kalium-tildelingen, siger han og minder om, at svovltildelingen ligeledes er et essentielt element i en optimal gødskning af kløvergræsmarker, men at effekten af svovl i husdyrgødning er minimal, medmindre husdyrgødningen forsures.

- Så man skal tænke sig om og spille sine kort rigtigt, når gødskning af kløvergræs planlægges, siger Bent Halkjær Hedegaard.

Løsning

- En korrektion i tildeling af kvælstof i handelsgødning er en oplagt løsning til at variere kvælstoftildelingen, men også korrektion i husdyrgødning bør inddrages.

- Ofte bliver husdyrgødet kløvergræsmarker ikke tildelt handelsgødning efter de første par slæt. Her kan en løsning hen på sommeren være helt at undlade husdyrgødning til nogle marker mod at øge tildelingen til andre, siger han.

En optimal kvælstoftildeling i husdyrgødede marker forudsætter, at kvælstofindholdet i husdyrgødningen kendes. Det kræver gylleanalyser, som samtidig også kan give et svar på, hvad indholdet af andre næringsstoffer er i gyllen.

Når husdyrgødningen flyttes rundt, er det, ifølge afdelingslederen for planteavl, vigtigt at være opmærksom på kaliumtildelingen. Det anbefales at tildele 20-25 kilo kali pr. 1.000 Fen, hvilket især er vigtigt på let jord.

- Vi skal dog være opmærksomme på, at græs har luksusoptagelse af kalium, så en overgødskning er heller ikke ønskelig, da et højt kaliumindhold i græsensilagen er uønsket. Slæt, der mangler kalium, kan tildeles K- eller PK-gødning.

Svovl i de første slæt

Svovl til græsmarker tilføres ofte i form af NS-gødning eller via forsuret gylle. Endelig indeholder vandingsvand også en vis mængde svovl.

Det er normalt i de første slæt, at behovet for svovl er størst. Hvor der hverken tildeles forsuret gylle eller NS-gødning kan svovltildelingen kombineres med kaliumtildelingen i form af en KS- eller PKS-gødning.

Som opfølgning kan en foderanalyse med mineral-analyse af kløvergræsensilagen give svar på, om der er ramt rigtigt med for eksempel kalium og svovl.

- Og så vil jeg gerne minde om, at en kløvergræsmarks kløverandel også har betydning for dens forfrugtsværdi. Så viden om kløverprocenten vil også kunne optimere kvælstoftildelingen til den efterfølgende afgrøde, siger Bent Halkjær Hedegaard, der fortæller yderligere om emnet på Plantekongressen i næste uge.