bannerPos

Landmand holder øje med sine planter, som var de hans smågrise

Svineproducent Kristen Vendelboe står i sin rapsmark, som han op til høsten tager plantesaftsanalyse af hver tredje uge. Foto: Limagrain

Redaktionen

05-07-2019 07:29
Svineproducent Kristen Vendelboe dyrker sine 500 hektar pløjefrit med stort fokus på sundheden i sine planter. På bedriften De Tre Gårde i Thy er alt sat i system, og planternes sundhed følges nøje. Sådan har Kristen opnået en større sikkerhed for stabile udbytter samtidig med, at han har reduceret omkostningerne.

Høstsæsonen går snart i gang, og mange marker står fantastisk allerede nu. Fokus er nu på, hvad udbyttet bliver efter høsten. Hos smågriseproducent Kristen Vendelboe er stabile udbytter det vigtigste parameter for en god høst. Derfor går ejeren af De Tre Gårde ApS ved Bubbel, Thy, et spadestik dybere for at sikre sig et rentabelt udbytte, når han høster sine 500 hektar.

- Man kan godt sige, at vi går op i detaljerne for ikke at få et dårligt udbytte. Vi kører plantesaftsanalyse hver tredje uge på vores marker. Man kan en gang imellem blive overrasket over, hvad ens afgrøder mangler af vitaminer. Det har betydet, at sidste år sprøjtede vi med jern i vores raps på grund af tørken. Der har også været år, hvor vi har sprøjtet med molydæn og magnesium i markerne, fortæller bedriftsejeren.

 

Ny sort

Kristen Vendelboe er smågriseproducent med 1500 søer, og han sammenligner sin overvågning af afgrøderne med sin dagligdag hos smågrisene. Med stor detaljenøjagtighed driver Kristen Vendelboe sin bedrift – og det gælder lige fra smågrisene til valget af sorter i marken.

- Det gør det sjovere at være planteavler, når man kan gå helt ind i planternes sundhed. Det er næsten, som når jeg holder øje med mine smågrises sundhed. Vi har taget planesaftsanalyse på denne måde i tre år nu, og vi kan sagtens se en forskel. Nu opdager vi, hvad vores afgrøder mangler, inden vi kan se det med vores egne øjne, og det er en fordel, for ellers kan avlen allerede have taget skade, siger Kristen.

 

Sortens egenskab

 Han udvælger nøje sine afgrødesorter efter egenskaberne i sorten.

- De sidste par år har jeg haft Limagrains sort LG Architect i mine rapsmarker, og den har jeg været meget tilfreds med. Men sidste år valgte jeg en ny rapssort, LG Alasco, da vi løb ind i problemer med kålbrok. Sorten er både kålbrok-resistent og skulpe-opspringsresistent, og så har den klaret sig godt i forsøgene, hvilket er vigtigt her på min bedrift. Jeg har absolut ikke været skuffet, det står rigtig fint derude nu. Jeg udfører det samme arbejde som med den anden sort, men genetikken i sorten er med til at sikre mig de sidste tre procent, der betaler regningerne.

Hvis ikke Kristen Vendelboe valgte en resistent sort, ville rapsafgrøderne tage skade af den ødelæggende kålbrok. Ved at vælge en resistent rapssort bekæmper Kristen Vendelboe sin kålbrok samtidig med, at han kan få en god forfrugt til sin hvede gennem rapsen.

 

Raps dyrkes hvert 6. år

De Tre Gårdes 500 hektar drives pløjefrit, og har ikke været pløjet siden 2001. Derudover er Kristen Vendelboes 500 hektar indlagt i seks blokke på hver 80 hektar for at sikre en mere overskuelig planlægning af driften. Den opdeling har han valgt efter at have set samme konstellation på en studietur til England for tre år siden, og han er meget tilfreds med den nye struktur.

Han kører blokkene med hver deres afgrøde, og på markerne er der vinterbyg, raps, vårbyg, to blokke med hvede og en blok opdelt med havre og hestebønner. Afgrøderne er sat i system med fast sædskifte, så der altid er styr på, hvilken afgrøde der skal efterfølge den anden. Sædskiftet, de har haft god erfaring med, er vinterbyg, raps, hvede, havre og hestebønner, hvede igen og til sidst vårbyg, hvorefter det gentages.

- Det er utroligt nemt for mine medarbejdere, og vi får det rigtige sædskifte til hver afgrøde. Vi begyndte at gå mere op i vores sædskifte for ti år siden, for når vi er pløjefri, er det ekstra vigtigt, at vi har et godt sædskifte, for vores afgrøder skal sørme altid give godt, siger Kristen Vendelboe.

Rapsen fra De Tre Gårde sælges, mens resten af afgrøderne på bedriften bruges til foder til grisene.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next