Planteavl med fokus på fremavl

Fremavl har siden familien købte Lyngbygård i 1945 været i højsædet på Lyngbygård Gods ved Aarhus, hvor der hver vækstsæson arbejdes intensivt på at få de nyeste og bedste sorter frem til andre planteavlere.

- Vi har altid dyrket mere korn end dét, vi skulle bruge til foder, og i dag er vi et rent planteavlsbrug. Så derfor er det attraktivt for os at optimere prisen ved at arbejde med fremavl af korn, frø og bælgsæd, siger Poul Jakob Bønløkke.

- Man kan sige, at jeg har fået det ind med modermælken, og selvom der er mange krav og betingelser, finder jeg det spændende at arbejde med fremavl. Man skal være over sine afgrøder konstant gennem hele vækstsæsonen, under høsten og også efter høst, når det gælder opbevaring. Det er en positiv udfordring, at man konstant skal være på mærkerne og yde det optimale som planteavler.

Han er fjerde generation på stedet, som han ejer sammen med sin far, Niels Jørgen Bønløkke. Far og søn ejer også et A/S, som omfatter to ejendomme i Nordjylland. Der dyrkes godt 600 hektar agerjord konventionelt på Lyngbygård (overvejende JB6) og 280 hektar på de to ejendomme i Nordjylland, der drives økologisk.

Samlet består bedrifterne af cirka 1.100 hektar, som også omfatter forpagtninger, skov og naturarealer samt 100 hektar, som er udlejet til Lyngbygård Golf.

De bor begge på Lyngbygård, Poul Jakob Bønløkke og hans familie i den fredede hovedbygning, og Niels Jørgen Bønløkke og hans hustru i en tilhørende bolig.

Pr. 30. juni 2019 overgår det fulde ejerskab til Poul Jakob Bønløkke, 41 år, men Niels Jørgen Bønløkke (65 år) vil fortsat bistå driften af landbruget.

Hestebønner i sædskiftet

Vi har besøgt Lyngbygård Gods sammen med produktchef Hans Peter Lauridsen, Danish Agro og agronom Vibeke Fabricius, Nordic Seed for at høre om planteavlen, driften og i særdeleshed arbejdet med fremavl.

- Det kræver stor høstkapacitet, gode opbevaringsforhold og et sundt sædskifte med rene marker at arbejde med fremavl, understreger Niels Jørgen Bønløkke, der sammen med sin søn har ansat to traktorførere, en elev plus ekstra høsthjælp.

Der er desuden maskinfællesskab med Niels Jørgen Bønløkkes bror, Nikolaj Bønløkke, der driver gården, Thorsminde, i Låsby.

- Vi er glade for at have fået hestebønner ind som forfrugt til vinterhveden, hvor vi i sædskiftet også kører med græsfrø og vinterraps. Vi har altid minimum fem år imellem rapsdyrkning, og det er fint at have hestebønner i sædskiftet, da afgrøden udgør en fantastisk forfrugt, siger Poul Jakob Bønløkke.

Der dyrkes også vinterbyg i fremavl, og af den grund praktiseres to sædskifter på bedriften for at undgå vinterbyg i vinterhvedefremavlen. Vinterbyg-sædskiftet køres med raps, hestebønner og græsfrø.

- Vi er glade for at have vinterbyg, da det giver os mulighed for at udnytte maskinkapaciteten optimalt, få høsten tidligt i gang og etableret vinterrapsen rettidigt, lyder det.

Det gode samarbejde

Vibeke Fabricius fremhæver det store arbejde, der skal til for at være en god fremavler.

- Det gælder både i sædskifteplanlægningen, med hensyn til maskin- og opbevaringskapaciteten og hvad rettidighed og god driftsledelse angår. Det er vigtigt for os at have gode samarbejdspartnere.

- Et er at få sorten forædlet og opformeret, og noget andet er at gøre arbejdet med fremavlen korrekt i praksis. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi har dygtige fremavlere, understreger hun.

Hans Peter Lauridsen fremhæver ligeledes det gode samarbejde med avlerne.

- For os er det vigtigt at have nogle fremavlere, der lægger kræfter i arbejdet og sætter en ære i at gøre det godt, så vi kan producere noget stærkt, ensartet og ren udsæd til vores landmænd. Det er også vigtigt, at vi har et godt samarbejde og en sparring om i fællesskab at gøre det bedst muligt.

- Vi har også et godt samarbejde med rådgivningsselskaberne (i dette tilfælde LMO) om at få markerne synet og kontrolleret for flyvehavre og andre uønskede arter og også om at få sorterne fremvist, siger Hans Peter Lauridsen.

Miljøgevinster

Hans Peter Lauridsen understreger, at de vigtigste elementer i forædlingsarbejdet er udbytte, sundhed og stråstyrke.

- Betydningen af det nye materiale er stor, og når sorterne er klar til at komme ud, gælder det om at finde de gode avlere. Når afgrøden er høstet, kommer kornet løbende ind på vores moderne renserier, hvor det først kommer igennem renseren, derefter igennem triørrensning af kornet samt en vægtsortering, så vi kan få oprenset til en god, ensartet kvalitet.

- Materialet bejdses mod stinkbrand, brunplet og fusarium, herunder også den jordbundne. Alt sammen for at give kornet den bedste start, når det gælder om at klare udfordrende vækstforhold.

- Der sker noget hele tiden, og vi oplever en udbyttefremgang på mellem en halv og en hel procent pr. år. Der ligger også positive klimagevinster i forædlingsarbejdet som følge af øgede udbytter, og derfor er det vigtigt at få de nye sorter frem, siger Hans Peter Lauridsen.

Gode sunde sorter

På Lyngbygård Gods dyrkes der to hvedesorter.

- Vi har den nye sort Informer, som er en rigtig sund og stærk sort med et højt udbytte i såvel hkg som protein. Den egner sig til såning i et bredt såvindue fra cirka 10. september og til langt ind i oktober, og den har haft fuld fart på fra dag et, nærmest en eksplosiv vækst. Den har ikke været angrebet af rust, siger Poul Jakob Bønløkke.

Torp er også en sort, man er glade for på Lyngbygård Gods.

- Den har et højt udbyttepotentiale og et meget stærkt strå, som gør den nem at høste. Torp egner sig især til tidlig såning i den første halvdel af september. I år har den også vist en god tolerance overfor gulrust. Vi er meget glade for sorten, den er stabil, og den har klaret sig fantastisk.

Vibeke Fabricius fremhæver desuden sorten Chevignon, som er en ny højtydende sort, der er en lille uge tidligere moden end andre sorter på markedet. 

- En stærk sort, som er et godt valg som for eksempel forfrugt til raps. Den egner sig primært til lidt senere såning fra hen i september og ind i oktober måned, og så er det en fordel, at man kan komme tidligt i gang med hvedehøsten med denne sort, påpeger hun.

Endelig er der den nye meget højtydende fodersort RGT Universe, som er resistent over for hvedegalmyg og samtidig en robust sort. Alle nævnte sorter har, til trods for det store smittetryk af gulrust i år, vist en meget stærk tolerance overfor denne udbyttekrævende sygdom.

Den grønne profil

Poul Jakob Bønløkke følger med interesse forædlingsarbejdet, hvor der er fokus på mindre behandling og mindre brug af plantebeskyttelsesmidler.

- Vi vægter den grønne profil højt, og vi forsøger at drive et landbrug i harmoni med natur og miljø. Det gør vi ved at have et varieret sædskifte i markbruget og ved at være på forkant med miljølovgivningen og udviklingen i dansk landbrug.

Der er også fokus på vildtplejen, som tænkes ind i driften af skove og plejen af naturarealer.

- Vi har et nabosamarbejde om et markvildtlaug, som har til formål at etablere gode levesteder for haren og agerhønen og i det hele taget skabe grønne tiltag, som er gavnlige for dyr og planter. Det er blandt andet i form af beplantning, blomsterstriber, blomsterbrak og andet. Vi samarbejder med Danmarks Jægerforbund om denne opgave, og det fungerer rigtigt godt, siger Poul Jakob Bønløkke, der har en god og sund vildtbestand på arealerne.

På godset er der solcelleanlæg, vindmøller og der fyres med halm fra markerne til opvarmning af hovedbygning, boliger, golfklubhus og diverse driftsbygninger på gården.