Tålmodighed kan forhindre strukturskader

Salen var fyldt, da Østdansk Landboforening holdt planteavlsmøder med indlægsholdere fra egne rækker.

Vårbyggen er næsten en lige så vigtig afgrøde, som efterafgrøderne grundet det våde efterår i 2019, påpegede planteavlskonsulent Søren Holmgren

PLANTEAVL Der var stor deltagerinteresse, da Østdansk Landboforening for nylig holdt planteavlsmøder for landmænd og andre interesserede, hvor planteavlschef John Voss indledningsvis kommenterede fremtidens vejrudsigt.

- Statistikken taler et tydeligt sprog om, at tendensen går mod højere middelnedbør med store regionale forskelle. Der er faktisk sket en ret stor stigning set over de seneste hundrede år, og det er noget, vi må tage med i planlægningen, når vi skal dyrke vores afgrøder.

Ifølge John Voss kan det våde efterår i 2019, efterfulgt af en våd vinter, give udfordringer, når tiden kommer til forårsarbejdet.

- Kør nu ikke ud, før marken er tjenlig. Vær tålmodig, og vent hellere et par dage fremfor at lave strukturskader, lød påmindelsen fra John Voss.

- Lad være med at lade dig rive med, fordi naboen kører, hvis dine marker ikke er klar til det, fastslog han videre.

Gå markerne igennem

Ud over strukturskader anbefalede John Voss, at man holder øje med begyndende tegn på bladsvampe i afgrøderne.

- Det kan godt være, I ikke kan køre derude, men markerne kan nok godt holde til, at I går en tur derude, sagde han og opfordrede til at gå markerne igennem for tegn på skadedyr og bladsvamp.

- Lad være med at lade dig rive med, fordi naboen kører, hvis dine marker ikke er klar til det.

John Voss

- Sidste år så vi i januar de første gulrustangreb i modtagelige vinterhvedesorter, men denne svamp er ikke konstateret endnu, og der er indtil videre kun set en smule meldug, men det kan hurtigt udvikle sig.

- Har man kløvergræs, er det også værd at huske på, at kløvergnaveren sidste år reducerede udbytterne med en tredjedel.

Udnyt ventetiden

Nu hvor man alligevel ikke kan køre på de fleste marker, opfordrede planteavlskonsulent Jeppe Hybholt til, at man udnytter ventetiden og foretager et kemitjek.

- Der er hele 97 midler, der udgår eller skifter navn og etikette i 2020, fortalte Jeppe Hybholt og meddelte, at midlet Rexade 440, der kom i 2019, har god effekt mod storkenæb og valmuer i korn.

- En blanding af Broadway og Zypar har lidt bredere effekt på de tokimbladede arter. Og når det gælder for eksempel de grovere græsser som agerrævehale, italiensk rajgræs og gold hejre, er Broadway i en høj dosering eller i en kombination med Atlantis stadig en bedre løsning. Prisen for Rexade 440 forventes at være tæt på Broadway.

Til tokimbladet ukrudtsbekæmpelse for frøavleren anbefalede han DFF og Mustang Forte, som en god og prisbillig løsning og understregede, at vi stort set kun har Hussar tilbage og dermed skulle passe på den.

Det nye middel, Balaya, har – ifølge Jeppe Hybholt – en god effekt, da den rammer bredt på grund en ændret formel.

- Landsforsøgene viser øgede udbytter med Balaya, men der er også stadig den velkendte kombination med Propulse og Orius, som ser udmærkede ud. Den kombination kan stadig fint bruges i de sundeste sorter såsom Informer og Extaxe.

Sådybde og såbed

Vårbyggen er næsten en lige så vigtig afgrøde, som efterafgrøderne grundet det våde efterår i 2019, påpegede planteavlskonsulent Søren Holmgren

- Våbyggen er en sprinter, der skal godt fra start. Den er følsom, da vækstsæsonen er kort, og derfor har den ikke så lang tid til at komme sig, hvis den for eksempel behandles med et krast middel, påpegede han.

Søren Holmgren har i mange år anbefalet en udsædsmængde på 275 planter pr. kvadratmeter.

- Husk på, at markspireprocenten er på max 80 uanset størrelsen af kerner, Jeg ved godt, at der står 95 procent mange steder, men prøv selv at tælle efter, opfordrede han.

- Den holder altså nogenlunde stik hver gang, pointerede han.

Med hensyn til den rette sådybde kommer det ifølge Søren Holmgren an på, hvor tør marken er.

- Generelt vil jeg sige, at den optimale sådybde er cirka fire centimeter, men kernerne skal lægges på fugtig jord, for at få en ensartet fremspiring. Øverlig såning i tør jord giver grønskud.

Han mindede dog om, at uanset hvad, er det vigtigt, at kernerne placeres dybt nok til at kunne nå fugten.

Læs også