bannerPos

Planteforædler: Forædlingsteknikken Crispr skal kunne bruges til mutationsforædling

Direktør hos Sejet Planteforædling, Birger Eriksen vil gerne, at der laves en ny fortolkning af den såkaldte »mutagenese-undtagelse« i gmo-direktivet, så brugen af Crispr til mutationsforædling bliver muligt.

Henriette Lemvig

Journalist (Planter)
31-01-2019 08:30
- Vi har fået et redskab, der kan skære 20 år af forædlingsprocessen, men vi må ikke bruge det. Direktøren hos Sejet Planteforædling er frustreret. En frustration, han deler med de fleste i branchen.

Videnskaben udvikler sig og skaber nye metoder – blandt andet den molekylære saks Crispr – som direktøren for Sejet Planteforædling meget gerne vil have lov at benytte.

- Vi har fået en metode, der kan skære 20 år af processen med at forædle sorter, og den vil vi altså gerne have lov at benytte. Men som det er nu, så går lovgivningen os imod, siger Birger Eriksen, direktør for Sejet Planteforædling, der henviser til den dom, hvor EU-Domstolen fastslog tilbage i juli 2018, at planteforædlingsteknikker som »gensaksen« Crispr sammenlignes med traditionel genmodificering.

- Det var en overraskende udmelding, og vi er overhovedet ikke enige. Snarere tværtimod, siger direktøren og fremhæver, at der med Crispr brugt som ren »gensaks«, alene er tale om en ny bioteknologisk metode til at forædle, og at processen er den samme, som har været benyttet de sidste mange årtier.

- Vi har sådan set gjort det samme siden 1950’erne – skabt nye egenskaber gennem mutationsforædling. Nu har vi bare fået en metode, der er langt mere effektiv end tidligere. Men rent procesmæssigt gør vi det samme, understreger han og fremhæver, at mutationsforædling har skabt egenskaberne i alle de kendte nuværende plantesorter, hvor metoderne blot har været at udsætte planterne for stråling eller kemikalier med henblik på at skabe spontane mutationer med ønskede egenskaber.

 

Både og

Grunden, til at det, ifølge direktøren, bliver indviklet er, at Crispr-teknologien både kan bruges inden for generel gensplejsning og inden for ren mutationsforædling.

- Så det, vi efterspørger, er egentlig en præcisering af, hvad Crispr må bruges til. Vi ønsker ikke at bruge det til at ændre gener. Vi ønsker udelukkende at slukke for egenskaber – tage gener ud i stedet for at sætte nye ind, siger Birger Eriksen.

- Vi går simpelthen glip af nogle fremskridt, når vi lovgivningsmæssigt ikke har muligheden, siger han.

 

Økonomisk- og miljømæssigt tab

Direktøren slår et slag for, at løsningen kunne være, at der bliver lavet en ny fortolkning, af det der kaldes »mutagenese-undtagelsen« i gmo-direktivet, og at nationerne sætter det på kommissionernes arbejdsprogram hurtigst muligt.

- Vi vil gerne, at man er lidt udfarende, siger han.

Interessen for en ændring i lovgivningen ligger ikke alene hos Sejet Planteforædling og i forædlingsbranchen.

- Vi laver genetikken, men det er ude i marken og i samfundet – både økonomisk og miljømæssigt, at de store værdier genereres. Så det er også der, tabet er størst. Europa kommer til at stå tilbage som tabere i forhold til resten af verden og vil gå glip af en oplagt mulighed for eksempelvis at erstatte kemi med genetik – resistente sorter er nu en gang den mest enkle og elegante måde at takle sygdomsproblemer på, siger Birger Eriksen.

CRISPR
Crispr står for Clustered Regularly Interspaces Short Palindromic Repeats og betyder kort fortalt, at man meget præcist klipper et gen over i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens dna, hvor de klipper dna-strengen. Herefter overtager organismens egen reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, at organismen selv indsætter en mutation.
Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved gensplejsning eller den traditionelle definition af genmodificerede organismer, men planterne kan som ved gmo bliver mere modstandsdygtige og bedre egnet til foder eller mad.
Når forædlerne gerne vil benytte Crispr til mutagenese, skyldes det, at de dermed kun laver en mutation præcis det sted, man ønsker og ikke som ved den traditionelle mutagenese, hvor der laves mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale.

 

 

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.

Arla inviterer til kæmpe madfest i Aarhus og København

Tag på bæredygtighedsskattejagt, smag på nye råvarer eller lær at trylle madrester om til lækre måltider, når Arla igen i år afholder årets sjoveste madfestival for børn og barnlige sjæle. Særligt bæredygtige madvaner er på menuen ved dette års Arla Food Fest, der kan opleves i København d. 31. august og i Aarhus fra d. 6.-8. september.

Nord-West-noteringen statisk for 4. uge i træk

For fjerde uge i træk er den tyske Nord-West-notering for smågrise uændret. Og der er ikke meget, der tyder på ændringer fremadrettet.
Side 1 af 1573 (31447 artikler)Prev1234567157115721573Next