- Vi har fået et redskab, der kan skære 20 år af forædlingsprocessen, men vi må ikke bruge det. Direktøren hos Sejet Planteforædling er frustreret. En frustration, han deler med de fleste i branchen.
Videnskaben udvikler sig og skaber nye metoder – blandt andet den molekylære saks Crispr – som direktøren for Sejet Planteforædling meget gerne vil have lov at benytte.
- Vi har fået en metode, der kan skære 20 år af processen med at forædle sorter, og den vil vi altså gerne have lov at benytte. Men som det er nu, så går lovgivningen os imod, siger Birger Eriksen, direktør for Sejet Planteforædling, der henviser til den dom, hvor EU-Domstolen fastslog tilbage i juli 2018, at planteforædlingsteknikker som »gensaksen« Crispr sammenlignes med traditionel genmodificering.
- Det var en overraskende udmelding, og vi er overhovedet ikke enige. Snarere tværtimod, siger direktøren og fremhæver, at der med Crispr brugt som ren »gensaks«, alene er tale om en ny bioteknologisk metode til at forædle, og at processen er den samme, som har været benyttet de sidste mange årtier.
- Vi har sådan set gjort det samme siden 1950’erne – skabt nye egenskaber gennem mutationsforædling. Nu har vi bare fået en metode, der er langt mere effektiv end tidligere. Men rent procesmæssigt gør vi det samme, understreger han og fremhæver, at mutationsforædling har skabt egenskaberne i alle de kendte nuværende plantesorter, hvor metoderne blot har været at udsætte planterne for stråling eller kemikalier med henblik på at skabe spontane mutationer med ønskede egenskaber.
Både og
Grunden, til at det, ifølge direktøren, bliver indviklet er, at Crispr-teknologien både kan bruges inden for generel gensplejsning og inden for ren mutationsforædling.
- Så det, vi efterspørger, er egentlig en præcisering af, hvad Crispr må bruges til. Vi ønsker ikke at bruge det til at ændre gener. Vi ønsker udelukkende at slukke for egenskaber – tage gener ud i stedet for at sætte nye ind, siger Birger Eriksen.
- Vi går simpelthen glip af nogle fremskridt, når vi lovgivningsmæssigt ikke har muligheden, siger han.
Økonomisk- og miljømæssigt tab
Direktøren slår et slag for, at løsningen kunne være, at der bliver lavet en ny fortolkning, af det der kaldes »mutagenese-undtagelsen« i gmo-direktivet, og at nationerne sætter det på kommissionernes arbejdsprogram hurtigst muligt.
- Vi vil gerne, at man er lidt udfarende, siger han.
Interessen for en ændring i lovgivningen ligger ikke alene hos Sejet Planteforædling og i forædlingsbranchen.
- Vi laver genetikken, men det er ude i marken og i samfundet – både økonomisk og miljømæssigt, at de store værdier genereres. Så det er også der, tabet er størst. Europa kommer til at stå tilbage som tabere i forhold til resten af verden og vil gå glip af en oplagt mulighed for eksempelvis at erstatte kemi med genetik – resistente sorter er nu en gang den mest enkle og elegante måde at takle sygdomsproblemer på, siger Birger Eriksen.
CRISPR
Crispr står for Clustered Regularly Interspaces Short Palindromic Repeats og betyder kort fortalt, at man meget præcist klipper et gen over i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens dna, hvor de klipper dna-strengen. Herefter overtager organismens egen reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, at organismen selv indsætter en mutation.
Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved gensplejsning eller den traditionelle definition af genmodificerede organismer, men planterne kan som ved gmo bliver mere modstandsdygtige og bedre egnet til foder eller mad.
Når forædlerne gerne vil benytte Crispr til mutagenese, skyldes det, at de dermed kun laver en mutation præcis det sted, man ønsker og ikke som ved den traditionelle mutagenese, hvor der laves mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale.