Det lyder lidt bagvendt med såning af vårhvede i efteråret, og naboerne kiggede da også en ekstra gang, da Steffen Decker i Vojens for første gang kørte ud med såmaskinen sent i november for at så vårhvede.

Han har praktiseret såning af vårhvede i efteråret gennem de sidste tre år, og han ser spændende muligheder i denne praksis. Her i efteråret 2018 har han lagt 48 hektar ud, i 2017 kun knapt seks hektar på grund af regn og vanskelige såforhold, og i efteråret 2016 tilsåede han 13 hektar.

- Vi prøver os lidt frem fra år til år, og der er naturligvis en vis usikkerhed. Det første år (med høst i 2017) havde vi et godt udbytte, men i år gav det ikke så godt på grund af tørken, siger Steffen Decker, der fortsat ser interessante muligheder i at dyrke hvede med vårhvedens kvaliteter og med et udbytte, der nærmer sig vinterhvedens.

Ved såning af vårhvede hen i november er målet, at afgrøden spirer frem og udvikler et rodnet, men at kulde og korte dage forhindrer den i at strække sig. En vårhvedeafgrøde, der ikke strækker sig, har en rimelig vinterfasthed, og vil typisk overvintre uden de store skader.

- Vores erfaring er, at jo tidligere vårsæd etableres, jo større udbytte kan man forvente. Men vejret skal tillade, at der kan laves et godt såbed sent efterår. Det er fuldstændig afgørende, siger Steffen Decker og tilføjer, at afgrøden ikke erstatter vinterhvede – den erstatter vårafgrøder. Lykkes det i enkelte år ikke at etablere vårhvede sent efterår, vil den således i stedet blive etableret om foråret.

 

Prøver gerne nyt

- Det er sjovt at prøve noget nyt i planteavlen, og jeg kan godt lide at eksperimentere lidt. Men dog ikke mere, end at jeg rådfører mig grundigt med mine rådgivere, både planteavlskonsulent Torben Føns fra Hedegaard samt Sønderjysk Landboforening, som har gjort rigtigt meget inden for det her område og gennemfører lokale sortsforsøg, siger Steffen Decker.

- Jeg går naturligvis efter et højt udbytte, og det er der her potentiale for. Jeg vil også gerne producere en god kvalitetshvede med et højt proteinindhold. I sidste ende handler det jo om bundlinjen, og jeg tror på, at der er muligheder i det her, lyder det fra planteavleren.

 

Gode udbytter

Agronom Vibeke Fabricius, Nordic Seed, finder det spændende med etablering af vårhvede i det sene efterår, og hun oplyser, at Nordic Seed gennemfører forsøg og sortsafprøvning for at finde frem til lige netop de vårhvedesorter, der med fordel kan anvendes i denne dyrkningsform. Endvidere er der i hvedeforædlingen også fokus på udvalg efter denne karakter.

- Grundtanken i det her er, at man kan opnå et højere udbytte i vårhveden ved at få en længere vækstsæson, og at man samtidig kan bibeholde kvaliteten. Vi kan opnå en kvalitetsvare med et højt proteinindhold og dermed gode egenskaber til brødhvede og til hjemmeblanderen, siger Vibeke Fabricius.

Og Steffen Decker kan melde om gode resultater:

- I 2017 høstede vi 8,8 tons, og det blev godkendt til brød, så det var vi rigtigt godt tilfredse med, siger han.
Vibeke Fabricius oplyser, at landsforsøg i de sidste par år har vist op mod 30 procent større udbytte i vårhvede, når det er etableret i efteråret frem for i foråret, og der er et markant potentiale at gå efter.

 

Tidlig høst

Torben Føns ser ligeledes fordele ved at så vårhvede i efteråret.

- Der er mulighed for en tidligere høst, da afgrøden bliver tidligere klar på grund af den længere vækstsæson, den har haft. Planterne sætter rodnet og når at fremspire i efteråret, og det betyder noget for deres udvikling. Almindelig vårhvede er ofte sen, og det kan være problematisk rent høstmæssigt, når dagenes længde aftager.

- Ud overmuligheden for at høste et højt udbytte, spiller det også ind, at der vil være en meget begrænset fremspiring af ukrudt, hvilket kan være med til at reducere problematikken med græsukrudt, påpeger han og suppleres af Vibeke Fabricius.

- Sen såning af vårhvede vil således være rigtig interessant på arealer med vanskelige og eventuelt resistente græsukrudtsarter samt i økologisk dyrkning.

 

Ram den rette dag

Steffen Decker og Torben Føns understreger, at den endelige skabelon endnu ikke er fundet.

- Det er stadig et pionérarbejde, og vi prøver os frem. Vi lærer noget hele tiden, og vi får nye erfaringer, siger Torben Føns, der synes, det er spændende at arbejde ud fra grundtanken om at opnå en længere sæson, et højere udbytte og en god kvalitet.

- Kan vi forene disse egenskaber, er det rigtigt spændende, og det er godt, at vi har planteavlere, der er parat til at prøve noget nyt.

- I planteavlen er vejret jo altid den ubekendte faktor, og i den her sammenhæng har vi en risiko for, at planten når at strække sig for meget, hvilket gør den mere følsom hen over vinteren. Derfor er det godt med såning så sent som muligt, men som nævnt er såbedet utroligt vigtigt. Det handler meget om lige netop at ramme den perfekte dag for såning, siger Torben Føns.

Steffen Decker er enig i, at man ikke skal gå på kompromis med sit såbed.

- Det betyder, at man skal være klar i disse uger, for når den rette dag er der, kan det ikke vente til i morgen, siger han.

 

Innovative planteavlere

Steffen Decker fremavler vårhvedesorten Thorus for Hedegaard.

- Vi har et par fremavlere inden for vårhvede til efterårssåning, og vi følger både de lokale forsøg og landsforsøgene nøje, siger Torben Føns. 

- Vi oplever en stigende interesse for det her, og jeg tror på, at det vil sprede sig stille og roligt. Der har især været en interesse i det sønderjyske, hvor der er mange innovative planteavlere, der er gode til at tænke lidt skæve vinkler, siger Torben Føns.

Vibeke Fabricius tilføjer, at DLA-gruppen via Nordic Seed repræsenterer og udbyder flere gode vårhvedesorter til såning i foråret. Her kan nævnes Cornetto og Harenda, som begge er stabile godt ydende vårhvedesorter med en god stråstyrke og et højt proteinindhold.

Fjerde generation
Vi har besøgt Steffen Decker sammen med planteavlskonsulent Torben Føns, Hedegaard A/S, og agronom Vibeke Fabricius, Nordic Seed/DLA, for at høre om etablering af vårhvede i efteråret.
Steffen Decker er 33 år og fjerde generation på gården, som han overtog i 2016. Han er planteavler, og han driver 293 hektar, hvoraf han ejer 100 hektar. Han passer selv bedriften med hjælp efter behov.