Med et EU-støttet projekt til knap 100 millioner kroner vil miljøministeren og en række partnere, som tæller 14 private skovbrugere, sætte fart på at omdanne ensartede nåletræsplantager til varierede skove. Det skal gøre skovene mere robuste over for klimaforandringer.
Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere sætter nu gang i et stort projekt, der med støtte fra EU’s LIFE-program skal sætte endnu mere fart på at omdanne nåletræsplantagerne til mere varierede og robuste skove, hvor der stadig produceres bæredygtigt træ.
Som en del af projektet skal der i cirka 80 skove sættes yderligere fart på omlægningen af 3.800 hektar statsskov og 400 hektar privat skov til mere varierede og klimarobuste skove. På statens arealer lægges der især vægt på at introducere flere hjemmehørende løvtræer.
Samtidig skal skovene i højere grad forynge sig selv ved det naturlige frøfald, i stedet for at der plantes træer. Derudover skal der i samarbejde med Københavns Universitetet indsamles data, der kan belyse effekterne af den naturnære skovdrift, og erfaringerne skal bredes ud til andre skove både herhjemme og i udlandet.
Skove er en del af problemløsning
Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) står vi i en klima- og naturkrise. Og hun pointerer, at vores skove er en del af løsningen af begge dele.
- Derfor skal vi have mere urørt skov, hvor gamle træer får lov til at stå til gavn for sjældne og truede dyr og planter. Samtidig skal vi fremtidssikre vores øvrige skove, så de bliver mere varierede og robuste over for klimaforandringer, siger ministeren.
Hun tilføjer, at generationerne efter os også får brug for skove, der både kan binde CO2 og levere bæredygtigt træ, men som samtidig kan give plads til bedre biodiversitet og gode muligheder for at dyrke friluftslivet.
Otteårigt projekt
Der er tale om et otteårigt projekt, som skal understøtte Naturstyrelsens arbejde med naturnær skovdrift, der blev indført i statens skove i 2005 for at sikre skovene mod negative effekter af klimaforandringer og samtidig øge hensynet til biodiversitet og friluftsliv.
Projektet har et samlet budget på 98 millioner kroner, hvoraf EU’s LIFE program bidrager med 54 millioner kroner.
- Jeg er glad for, at vi i en lang række offentlige og private skove nu sætter fart på omlægningen af nåletræsplantager til mere robuste og varierede skove. Samtidig samler vi op på erfaringerne gennem samarbejde med både internationale og danske forskningsmiljøer.
- Herhjemme har vi allerede stor erfaring med at omlægge de danske statsskove, og den viden skal vi også have udbredt både herhjemme og i resten af EU, siger Lea Wermelin.
14 private skovbrugere
Ud over Naturstyrelsen deltager 21 partnere i projektet. Det drejer sig om 14 private danske skovejere, det slesvig-holstenske statsskovbrug, private skovbrugsrådgivere som Skovdyrkerne, Salten Langsø Skovadministration og Hededanmark samt Københavns Universitet, Miljøstyrelsen og Dansk Skovforening.
Statens skove omfatter knap 20 procent af det danske skovareal. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet har besluttet, at der skal udlægges mindst 6.000 hektar ny urørt skov, så der samlet vil være udlagt mindst 22.200 hektar urørt statsskov.
Derudover forvaltes cirka 80.000 hektar statsskov efter principperne bag naturnær skovdrift.
Gamle og sårbare nåleplanteger skal erstattes
Størstedelen af skovene i Danmark er plantet inden for de seneste 200 år
En stor del af skovene er nåletræsplantager, hvor træarter som sitkagran og rødgran står i lange lige rækker
Den type skov er sårbar over for de storme og insektangreb, der bliver flere af som følge af klimaforandringer
Samtidig rummer de ikke mange levesteder for sjældne dyr og planter
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet